Dansk

Lys på sprog: en julegave for sprogfreaks og sprogpedanter

Af
Screenshot 2021 12 08 at 09.20.56

Alle kender vel Bezzerwizzers sprogversion og Sprogspillet – to nyere danske spil som har med sprog at gøre. Begge er blevet anmeldt på Lingoblog. Det var gode julegaver i foregangne år.

Sprogspillet blev udviklet af forfatter og sprognørd Susanne Staun. Nu har hun udviklet noget nyt, som Lingoblog-læsere kan være glade for. Og en god gave til folk, der er vilde med sprog. Hvis ikke der er andre der tænker på det, kan de måske lægge gaven under juletræet til dem selv! Hun har nemlig udviklet ”sproglys”: glas med en duftende stearinlys i, og en passende sprogtekst på ydre siden.

Hun sendte os et anmeldelseseksemplar, og den havde teksten:

Sproglys med tæft og en behageligt behersket duft af luskebusk og

… ↪

Sproggeniet Rasmus Rask – beundret ude, miskendt hjemme

Af
15785421. SY475

Det var en lykkelig Rasmus Rask der som 13-årig kunne lade sig indskrive sig som elev på Odense Latinskole. Året var 1801, og han var et af de begavede fattigmandsbørn der nød godt at Oplysningstidens indsats for at hjælpe ubemidlede evnerige elever på vej med stipendier og private støttemidler.

I Odense mødte Rasmus Rask den anerkendelse og sympati han havde manglet i sit hjem. Han blev indlogeret privat og fik hurtigt det venlige tilnavn Den Lille Professor. På Latinskolen dannede han venskaber for livet og kunne i det begunstigende faglige miljø udvikle sine geniale sprogevner. Det var allerede her han formulerede sin første samlede grammatik over et sprog der hidtil ikke havde haft en sådan, nemlig islandsk. Det gjorde ham … ↪

Indoeuropæisk og jysk, svensk og dansk. En ny teori.

Af
9788793928015

Lingoblog har en primeur. Ole Steenstrup forklarer her kort sin innovative teori om hvor Indo-Europæiske sprog stammer fra. Ikke fra Anatolien, eller Sydvest Asien, eller Kurgan, eller de pontiske stepper, men fra Skandinavien. Se også Sørens Sandager Sørensen anmeldelse af Steenstrups bog på Lingoblog.

For at skabe et enkelt billede af den indoeuropæiske geografi, et billede der overhovedet gør det muligt at sammenfatte tanken om og evidensen af denne sprogæts oprindelse i Norden og det indenfor rammerne af en kronik, må vi se Norden inddelt i tre områder eller sprogankre, Jylland, Sjælland og Sverige. De tre ankres dialekter gælder herefter som *jysk: [ø]*dansk: = *dansk og *svensk. 

Men inden da et poetisk kig på … ↪

Var indoeuropæeren jysk?

Af
indoeuropæisk vandring

Flere har forsøgt at finde det sted hvor de oprindelige talere af det indoeuropæiske ursprog befandt sig. I “Indoeuropæisk Vandring” foreslår Ole Steenstrup at Skandinavien var stedet hvorfra urindoeuropæisk spredte sig videre og efterfølgende blev opdelt i diverse sprogstammer – fx i form af “jysk”.

Det er i hvert fald umiddelbart sådan jeg har tolket bogen, for den gør ikke meget arbejde for at give læseren en klar udgave af dens forslag fra starten. Og det er med det forbehold at jeg udtaler mig. Jeg har taget et par kurser om indoeuropæisk for et godt stykke tid siden, men jeg tror desværre at bogens formidlingsproblemer handler om mere end det faglige. Det gør det svært at forholde sig til hvor … ↪

Nogle indtryk fra sprogfestivalen Sprogense

Af
wordel Sprogense farve

Den 17. og 18. september 2021 løb sprogfestivalen Sprogense af stablen for første gang. Festivalen foregik i Bogense og var arrangeret af Dansk Sprognævn (baseret i Bogense siden 2019) i samarbejde med Nordfyns Erhverv og Turisme.

En hel festival om sprog? Det måtte Lingoblog selvsagt være med til!

Man mærkede som besøgende den store begejstring for sprog, der var det naturlige omdrejningspunkt i programmets mange forskellige aktiviteter, udstillinger, foredrag og underholdningsindslag. Festivalen foregik dels på selve Sprognævnet og i et stort telt, som var opsat lige ved siden af Sprognævnets bygning, dels i Østergade i hjertet af Bogense (til lejligheden omdøbt ”Sproggaden”), på Bogense Bibliotek og flere andre steder rundt omkring i byen. På programmet var der en række faglige … ↪

Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt???

Af
thumbnail DSC02736 1

I dag er det International Tegnsprogdag. På trods af vores anstrengelser lykkedes det Lingoblog.dk i år ikke at finde en person med tegnsprog som modersmål, der ville skrive om dansk tegnsprog. Men flere vil gerne til næste år – forhåbentligt også på tegnsprog! I kan glæde jer til det! Derfor er det nu en hørende, der skriver.

 

Tegnsprog på Sprogense Festival

Sidste weekend besøgte jeg, og nogle andre Lingobloggers, Sprogense Festival i Bogense. Der var forskellige aktiviteter i Sproggaden, bod for børn og voksne, i et telt ved Dansk Sprognævn, i Bogense Bibliotek og i en lokal skole. Jeg var personligt mest i teltet, som befandt sig ved Dansk Sprognævn, for at høre foredrag af professionelle sprogfolk der … ↪

Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion

Af
wug

Samtalesproget er helt anderledes end skriftsproget. Overvej fx følgende eksempel fra radioprogrammet Natteravn, hvor Lars snakker med lytteren Kirsten, der har ringet ind.

A. “hva er det med dig” [Samtalebank: natteravn: kirsten]

1 LAR: nå
2 LAR: hv[a er det med dig]
3 KIR:   [nu ska du bare h]øre her
4 LAR: [hva] er det med dig hvar
5 KIR: [∙hh]
6      (.)
7 KIR: ja
8 LAR: ja

I linje 1 bruger Lars fx ordet “nå,” der er meget almindeligt i talesprog, men som man nok ikke vil finde i en artikel i avisen. I linje fire optræder både ordet “hva” og “hvar,” hvor vi i skriftsproget kun har ordet hvad. I samtalesprog er det faktisk fire ord – … ↪