Dansk

Sydslesvigdansk: Det modsatte af sprogforvirring!

Af
Sprogforvirring 2
Det er tre år siden, at jeg præsenterede mit ph.d.-projekt her på Lingoblog. Nu er mit projekt afsluttet succesfuldt, og jeg kan give et indblik i, hvad sydslesvigdansk (dvs, det danske sprog brugt af medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig/Tyskland) egentlig er for noget. Formålet med min afhandling er at identificere og analysere, hvilke, især morfosyntaktiske, træk der er specifikke for sydslesvigdansk, og hvorvidt de anvendes systematisk. Projektet tager for første gang hensyn til både den geografiske spredning (hele Sydslesvig er med i undersøgelsen), deltagernes alder (alle generationer er inkluderet) og køn. 

Mit ph.d.-projekt undersøger sydslesvigdanske strukturer på basis af mine indsamlede data i 2018. I min spørgeskemaundersøgelse, med to forskellige spørgeskemaer og i alt 56 spørgsmål, bad

… ↪

Hvor gemmer hverdagen sig? – Om Den Danske Ordbogs novemberopdatering, det upåfaldende hverdagssprog og gensynet med Sydeuropas sanitære installationer

Af
fnugrulle2

Det smukke ved ord er deres evne til at aktivere erindringen og sende os på en fælles eller strengt personlig tidsrejse. Ord er så at sige æselører i vores mentale historiebog. ‘Huttelihut’ teleporterer os til d. 26. juni 1992. ‘Nedlukning’ aktiverer minder om den nære fortids udfordringer. På det personlige plan kan sætningen “vi er vokset fra hinanden” sende os tilbage til det øjeblik, hvor det stod klart at intet igen ville blive det samme.

Ovenstående kan forekomme højttravende, så lad mig give et mere prosaisk eksempel: pedallokum.

I mit daglige virke som redaktør ved Den Danske Ordbog har jeg bl.a. til opgave at udvælge kommende opslagsord. Det sker primært på baggrund af hvor mange gange et ord optræder i … ↪

Sprog i spil

Af
Keyboard

I foråret af 2023 skrev jeg sammen med en medstuderende en eksamensopgave om samtalen under og udenfor computerspil hos en gruppe unge drenge. Det var et interessant emne, da vi begge er vokset op med computerspil i hjemmet, og vi er ligeledes vokset op med den negative diskurs omkring disse computerspil. Vi var dog begge uenige i denne diskurs, da den ikke dækkede det produktive og positive sociale aspekt af at spille computer. Se fx denne Forbes-artikel baseret på en undersøgelse med over 800 personer der spiller computerspil.

Vi stillede os selv den opgave at finde ud af, hvorfor og hvordan sådanne samtaler fungerer, hvordan deltagerne dannede deres eget sprog, og hvordan dette fungerede tværs igennem skærme og mikrofoner. … ↪

Et dialogmøde om revitalisering af dansk tegnsprog

Af
images

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog, og de har også en Afdeling for Dansk Tegnsprog. Her arbejder tre lingvister, og to af dem har dansk tegnsprog som modersmål, den tredje som andetsprog. Hvert eller hvert andet år inviterer Afdeling for Dansk Tegnsprog til dialogmøde med mennesker fra forskellige dele af samfundet for at udveksle idéer, få input og holde fingeren på pulsen. Repræsenteret var bl.a. tegnsprogstolke, døvekirken, døveundervisning, plejehjem for døve, Center for Døve, Danmarks Døves Landsforbund, Center for Høretab, Dansk Tegnsprogsråd, Dansk Sprognævn, og akademia.

I år var temaet ”revitalisering”. Som flere bemærkede, har ordet to betydninger: at genoplive nogen eller noget som er bortgået, og, når man taler om sprog, kan det også betyde at … ↪

Hvordan taler vi om befolkningsgrupper, der er anderledes end flertallet?

Af
COLOURBOX45660443 scaled

Hvordan vi taler om mennesker med anderledes forudsætninger end flertallet, bliver diskuteret flittigt. For eksempel var det på grund af finansminister Nicolai Wammen, at hashtagget #undskyldvierher for nyligt spredte sig på sociale medier. Wammen havde nemlig fået sagt noget om, at udgifter til det “specialiserede socialområde” er medskyldig i, at kommunerne er nødt til at spare – og dermed i manges øjne beskrevet handicappede som gøgeunger, der snylter på samfundet.

Eller, hov, går det overhovedet an at tale om handicappede? Tja, det vender jeg tilbage til. Men først kigger jeg på andre af de ord, vi bruger om personer og grupper, der på forskellige måder er anderledes end de fleste andre. Hvad der i én periode er acceptabelt ordvalg, … ↪

Alice Stevens (1899-1987) og hendes modersmåls (ca. 1700-1987) liv og død

Af
Sabino Stevens

I dag for 36 år siden, i 1987, afgik den sidste taler af De Vestindiske Øers nederlandskkreolske sprog – fru Alice Stevens – ved døden. Og med hende sproget. Dette indlæg handler om Alice Stevens og hendes modersmål, nederlandskkreolsk.

Nederlandskkreolsk blev talt på de tre caribiske Jomfruøer St. Thomas, St. Jan og St. Croix i næsten tre århundreder. Det eksisterede fra omkring år 1700 indtil 1987. Alice Stevens blev født i 1899 på øen St. Jan. Nederlandskkreolsk opstod sandsynligvis på St. Thomas omkring år 1700. Hun blev derfor født, da sproget allerede var næsten 200 år gammelt – virkelig mange år for et menneske, men relativt kort for de fleste sprog. Ikke desto mindre var nederlandskkreolsk et ’ungt’ sprog, og … ↪

Språklig Essay

Af
skandinavien

Svenska, danska, norska, isländska och färöiska stammar alla från samma stam, det så kallade fornnordiska. Hur kan det då bli så spritt och annorlunda men sedan på samma gång vara så extremt lika? Vissa ord kan vara identiska men sedan ha motsatta betydningar. Exempel på detta är ordet “rolig”. Även något så simpelt som hur man använder artiklar: en och ett. Det är nämligen allt detta, och mer, som gör att jag skulle argumentera för hur svårt det kan vara at lära sig ett av de nordiska språken, även fast, och speciellt, om man i förvägen har ett nordiskt språk som modersmål.

sverige

Vi är så vana vid vissa ord och vissa uttal, så när vi ska försöka så kan det … ↪