Dansk

Træning i andetsprogslyde – en udforskning af forbindelsen mellem udtale og opfattelse af sproglyde

Af
perceptionproduktionperception

Når vi danskere taler engelsk, kan de fleste af os høre, at vores udtale afviger fra dem, der taler engelsk som modersmål. Og det kan de selvsamme modersmålstalere også høre på os, selvom vi ofte bliver lovprist for vores beherskelse af sproget. Fænomenet hedder fremmedartet accent, og hvad der ligger til grund for det, er et centralt spørgsmål i talevidenskaben. En måde at udforske det på er gennem fonetisk træning, hvor forsøgspersoner trænes i at høre og kategorisere en række andetsprogslyde, som de normalt har svært ved at opfatte korrekt. Derefter undersøges det, hvorvidt træningen har påvirket forsøgspersonernes udtale. Mit ph.d.-projekt handler om, hvordan forskellige slags træningsprocedurer påvirker henholdsvis udtalen og opfattelsen af andetsprogslyde, med det formål at belyse, hvordan … ↪

Sproglidenskab: Slående opdagelser om sprog

Af
Unknown

Milfje Meulskens! Hvilke slags grusomme forældre ville give deres børn et sådant navn? Ingen, det viser sig at være forfatterens pseudonym for to sprogfolk. Heldigvis. Marten van der Meulen, som nu er ph.d.-studerende og beskæftiger sig professionelt med forskning i sprogrådgivning og sprogforandring, og Sterre Leufkens, som har skrevet sin ph.d.-afhandling om en typologisk undersøgelse af sprogets gennemsigtighed. Marten spiller også klarinet. Sterre elsker puslespil. Så det er vel okay. Sammen administrerer de sprogbloggen på nederlandsk som oversættes som “Milfje Meulskens sproglidenskab“, hvor der omkring en gang om ugen præsenteres et underholdende og informativt indlæg om sprog. Det hele startede i 2012, med snart tre indlæg hver uge. Bogen, jeg vil anmelde, er sandsynligvis baseret på stykkerne af … ↪

Hvem taler hurtigst?

Af
Screenshot 2019 01 17 at 08.33.29

Taler man hurtigere i tæt befolkede byer end i tyndt befolkede landområder? Vi kender det måske som en sproglig myte om, at bønderne ude vestpå tager lidt længere tid om at få ordene over læberne end de hippe byboer i København.

Da jeg i efteråret 2018 fulgte kurset ’Project Workshop’ på AU Lingvistik, udarbejdede jeg et projekt med Riccardo Fusaroli og Kristian Tylén fra The Puzzle of Danish, som i noget tid havde haft noget under opsejling om talehastighed på dansk. Tidligere forskning har vist, at mange aspekter af vores liv foregår i et højere tempo i tætbefolkede byer, alt fra virksomhedsopblomstring til, hvor hurtigt vi går. Denne idé ville vi udvide til at teste, om der er en … ↪

Frederik Dreiers sprogkritik

Af
Frederik Dreier

Frederik Dreier (1827–1853) er kendt som danmarkshistoriens første rigtigt radikale samfunds­kritiker.

Dreier fødtes og levede sit korte liv i København under Guldalderen, den tid da kongerigets første jernbane til Roskilde blev anlagt, men inden voldene blev sløjfet. Han var medicinsk student og deltog som underlæge i den første slesvigske krig i 1848–1850.

Dreier anså krigen som det glade vanvid, men den var en uundgåelig følge af indførelsen af en dansk grundlov, og Dreier var demokrat. Han ønskede dog et langt mere vidtgående folkestyre end andre i sin samtid, og i 1848 offentliggjorde han to brochurer om sine synspunkter: “Folkenes Fremtid, af en Fritænker” og “Fremtidens Folkeopdragelse, foreløbige Antydninger af en Socialist” (det var der ingen dansker der havde kaldt … ↪

God modersmålsdag!

Af
Shaheed minar Roehl

De fleste ved efterhånden, at det er Valentine’s Day d. 14. februar – mængden af hjerteformede genstande og sukkersøde tilbud i de første uger af februar er nærmest umulig at overse. Men de færreste ved, at der præcis en uge efter Valentine’s Day er en helt anden mærkedag, der fører en langt mere anonym og upåagtet tilværelse, men som det er langt mere interessant at fejre, nemlig den Internationale Modersmålsdag. Dette indlæg handler derfor om modersmål og modersmålsdagen.

Den Internationale Modersmålsdag blev indstiftet i 1999 af UNESCO og fejres over hele verden d. 21. februar med det formål at fremme sproglig mangfoldighed og flersprogethed i verden. Baggrunden for valget af netop denne dato er alvorlig og henviser til d. 21. … ↪

Danske låneord i Caribien

Af
apotekari e1549541436832

I 250 år var Danmark kolonimagt i Caribien. 2017 markerede 100-året for salget af St. Thomas, St. Jan og St. Croix til USA, og mange aspekter af fortællingen om Jomfruøerne og Danmarks fælles fortid blev i den forbindelse formidlet vidt og bredt. Her i indlægget skriver jeg om de to kreolsprog, som taltes i det tidligere Dansk Vestindien, og jeg giver nogle eksempler på danske låneord i Caribien med fokus primært på Jomfruøernes engelsk-kreolske dialekt.

Dansk blev aldrig brugt i noget særlig omfang som hverdagssprog i Vestindien, men der findes forskellige dansksproglige spor på øerne, herunder i deres to lokale kreolsprog med leksikalsk base i nederlandsk og engelsk, som vandt frem i kolonitiden. Kreolsprog er nye sprog med ordforråd afledt … ↪

Julen har sin egen person

Af
christmas 3026688 640

I anledning af julen ønsker Lingoblog alle vores læsere en glædelig jul og bringer derfor dette indlæg om udtryk der kan hjælpe folk i julestemning.

Julehelgen

Fred og gavmildhed har altid hørt julen til, og man har altid brugt denne højtid til at hjælpe andre.

Her kommer ordet julehelgen ind i billedet, som man brugte tilbage i middelalderen. Det handlede om, at man lyste fred for julehelgen, hvilket havde den betydning, at man holdt fred den tid julen varede.

Det var noget, der blev taget meget alvorligt, og det var derfor lovpligtigt at holde fred i julen, mens bryd på denne lov ville blive straffet hårdere end normalt, da det i julehelgen var et brud på gudsfreden.

Bære julen

… ↪