Dansk

Om at transskribere til en griseordbog

Af
Kødbyen 00031 scaled

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi Søren Sandager Sørensens overvejelser i forbindelse med hans bidrag til en lille ordbog om grise-relaterede ord. Den lille grise-ordbog er en del af en bog om Kødbyen.

I sommeren 2019 blev jeg kontaktet af BOOK LAB og spurgt, om jeg ville hjælpe med at lave bl.a. fonetisk transskription til en bog om Kødbyen i København ved navn Kødbyen. De havde nemlig fået den idé at lave en ’griseordbog’ udelukkende med grise-relaterede ord som en del af de mange forskelligartede fakta, som historien om Kødbyen byder på. Det drejede sig altså om en relativt lille ordliste – 48 ord er noget mindre end Den Danske Ordbogs 100.000+ opslag. Det lød … ↪

En historie om hvordan ‘gol’ og ‘grov’ blev til ‘galede’ og ‘gravede’

Af
Unknown 5

Anmeldelse af ‘Dansk Sproghistorie’ bind 3

Det danske sprogs mangfoldighed i tid og rum

Det er et kendt fænomen at ældre har en tendens til at rette på unges sprogbrug. Når en yngre sprogbruger f.eks. mener at man bør se en ny film “fordi at den har vundet en Oscar”, kan mange ældre sprogbrugere ikke afholde sig fra at udbryde: “Det hedder ikke fordi at, men blot fordi!”. En sådan sproglig uoverensstemmelse kunne lige så godt have fundet sted mellem to personer fra forskellige dele af landet eller med forskellig social baggrund. Det er således både et eksempel på at sprog forandrer sig over tid, og at der findes samtidig variation i sproget af f.eks. geografisk, aldersmæssig og … ↪

Sydslesvigdansk: Sprogforvirring eller sprog med system?

Af
Learn Danish in Germany 2012 ubt

I år, året 2020, er det 100 år siden, at den dansk-tyske grænse blev fastlagt og Sønderjylland blev genforenet med Danmark igen, mens Sydslesvig blev en del af Tyskland. Dette 100års-jubilæum er også jubilæet for de nationale mindretal, der opstod på begge sider af grænsen: Det tyske mindretal i Sønderjylland og det danske mindretal i Sydslesvig. De seneste 100 år er ikke kun historisk og politisk set af interesse, men også ud fra et lingvistisk perspektiv, hvor der i Sydslesvig under nye sprogsociale forhold er sket en interessant sprogudvikling med opståen af en hel ny dansk varietet brugt af medlemmerne af det danske mindretal. Således kan man i dag i Sydslesvig f.eks. høre udtrykkene ”bilen fra min mor”, ”Jeg skal … ↪

Dansk sprog i brug gennem 800 år: fra ”hwa sum bi hauer” til ”va mæ kulturen”

Af
cover.1580288444

Med bind 4 af Dansk sproghistorie, Dansk i brug, får du som læser bred indsigt i en række specialgenrer, som dansk sprog har været brugt til de seneste ca. 800 år. Derudover får du også en masse sproghistoriske kuriosa, som du kan underholde venner og familie med. Her kommer tre eksempler til fri afbenyttelse:

  • Udtrykket ”gråd og tænders gnidsel” bruges i dag (dog ikke hyppigt, der er 13 eksempler på KorpusDK), og det stammer fra en af de tidligste danske bibeloversættelser fra ca. 1550. I de nyeste oversættelser er udtrykket erstattet med andre formuleringer, men det er altså i mellemtiden blevet så indlejret i almen sprogbrug, at det har hængt ved i hverdagssproget.
  • Den såkaldte første ortografiske krig rasede
… ↪

10,000 ABC-bøger på 1163 sprog og dialekter: en imponerende samling

Af
ABC MariaJ

Juris Cibuļs er en lettisk samler af ABC-bøger. Jeg mødte ham for mere end 10 år siden i København, da han besøgte byen i forbindelse med sit arbejde (til daglig er han, tror jeg, embedsmand for den lettiske regering). Siden har vi regelmæssigt sendt hinanden bøger og skilte. Han sender ”rygning forbudt”-skilte til mig til Carsten Levisens samling, ofte med en indikation af, på hvilket hotel han fandt skiltet på sit skrivebord. Han sender mig derudover sine egne bøger, oftest skrevet på lettisk eller hans modersmål latgalisk, eller bøger på romani, som han ved jeg har samlet på i årevis. Jeg sender ham ABC-bøger når jeg finder dem på loppemarkeder eller udsalg i antikvariater, eller når jeg … ↪

Hvordan kunne et lydnært dansk skriftsprog se ud?

Af
RetskrivningsOrdbog 2

Dansk retskrivning er ikke særligt gennemskuelig. Det er der flere grunde til. Vores retskrivning har blandt andet ikke rigtig ændret sig i takt med sprogets lydændringer. Derudover er vores lydsystem (fonologi) mere kompliceret end vores skriftsprog tillader; der er flere betydningsadskillende vokal-lyde end der er vokal-bogstaver, hvilket gør en en-til-en korrespondance vanskelig. Desuden har der været et stærkt ønske – ikke mindst fra den almene befolknings side – om at bevare den oprindelige stavning af låneord, selv når denne stavning har været i ringe overensstemmelse med dansk retskrivning ellers. Et velkendt eksempel på dette er ordet mayonnaise, som Dansk Sprognævn i midt-80erne foreslog at ændre til majonæse, hvilket resulterede i en mediestorm der sidenhen er blevet døbt majonæsekrigen… ↪

Den vanskeligste danske klusil for arabisktalende er /p/

Af
Jysk Arabisk 2000 1500

I folkemunde hører man tit, at det danske sprog er et af de sværeste, man kan forsøge at lære, og især den danske udtale fremhæves her gerne som særligt vanskelig. Tænk bare på de særegne vokaler, det danske ”r”, [ʁ], og det danske ”bløde d”, [ð], i tungetvisteren ”rødgrød med fløde”, som mangen en sagesløs andetsprogsindlærer er blevet udfordret i at udtale. Men det siger sig selv, at der også må være andre danske lyde end vokalerne og [ʁ] og [ð], som kunne ske at volde besvær, når talere af andre sprog skal tilegne sig dansk. Og hvis vi ved noget om, hvilke lyde det er, kan vi gøre andetsprogsundervisningen i dansk endnu bedre. Derfor valgte jeg i 2018 at … ↪