Dansk

Anmeldelse af Dansk Udtaleordbog

Af
Skaermbillede 2025 02 06 082123

Dansk udtaleordbog er et meget flot og brugbart men også kontroversielt værk. Eller på “dansk udtaleordbogsk”: /ˈtæn̰sk ˈuɤ.tsæːl.ə.oɐ.pɔʊ̰ æ et ˈflɒt ɐ ˈpʁuː.pa̰ːt mɛn ˈɒs.ə kʰɒn.tʁo.væɐ.ˈɕɛl̰t ˈvæɐk/. Den er udgivet i 2024 af Modersmål-Selskabet og skrevet af Ruben Schachtenhaufen og – angivet med mindre skrift uden at man får at vide hvilke roller de forskellige forfattere har haft – Michael Bach Ipsen og Mikael Fabrin.

Et flot værk

Som anmelder er man så heldig at få et eksemplar af bogen i hånden. Det er en stor sag, højde og bredde cirka som et A4-papir, nogle centimeter tyk, stift omslag, sat op med god afstand mellem linjer og ord og meget let overskueligt. Og i flotte farver (se figur 1). … ↪

Er engelsk et hverdagssprog i Danmark?

Af
Skaermbillede 2025 01 29 200953

I november 2024 udkom bogen Engelsk i Danmark: What’s the story?, som er skrevet af Dorte Lønsmann, Kamilla Kraft, Janus Mortensen og Jacob Thøgersen. Bogen bygger på et forskningsprojekt ved Københavns Universitet med den mindre spiselige titel English and Globalisation in Denmark: A Changing Sociolinguistic Landscape – på dansk Engelsk og globalisering i Danmark: Et sociolingvistisk landskab i forandring. I daglig tale kaldes projektet blot Enida-projektet.

Bogen betegnes som en formidlende bog, hvor forfatterne fortæller om, hvordan engelsk har fået den rolle, som det har i Danmark, og hvad den rolle egentlig indeholder – og så åbner de fire forfattere op for en samtale om, hvad udviklingen af engelsk betyder for menneskene i Danmark. Det beskrives i … ↪

Arrangement d. 9. og d. 18. december: Hvem bestemmer hvad ordene betyder?

Af
17 DDO A¥bne bA¸ger scaled

Hvordan beskriver man det danske sprog anno 2024? Er ‘havesaks’ en mere central del af ordforrådet end ‘polysyndese’ – og hvilket af de to er det vigtigst at kunne slå op i ordbogen?

Hvem bestemmer, hvad ordene betyder, og hvordan de staves, bøjes og udtales? Og hvem afgør, om et ord kan bruges nedsættende, forskønnende, spøgende eller noget helt fjerde?

Nathalie Hau Sørensen og Jonas Jensen fra Den Danske Ordbog fortæller om redaktionens metoder og principper i arbejdet med at tegne et retvisende signalement af det danske sprog i dag. Følg orddetektivernes jagt på den uhåndgribelige sandhed om samtidssproget.

Program

Hvornår:
Aarhus: Mandag d. 9/12 kl. 17.15 – 19.00
Emdrup: Onsdag d. 18/12 kl. 17.30 – 19.15

 

Hvem: Nathalie
… ↪

GRYNT: Åh! Ak! F*ck! Mmm! Undskyld, Danmark …! Grise har ikke et sprog!

Af
COLOURBOX47074550 scaled

For ikke lang siden var jeg på kursus hvor der var nogle journalister der fortalte videnskabsfolk hvordan de skulle omgås med journalister, og hvordan de kunne komme i medierne. Journalister vil have noget spektakulært og aktuelt, mens videnskabsfolk skal passe på at deres viden og indsigter ikke fordrejes.

Den 4. september var der en dokumentar om grisesprog på DR TV. Det blev annonceret at man nu endelig kan forstå grise, og videnskabsfolk i København har fundet ud at grise har 19 forskellige griselyde, der alle sammen udtrykker en følelse. JOURNALISTER! DET ER IKKE SPROG! I begyndelsen sagde disse journalister at videnskabsfolk har opfundet en slags Google Translate mellem grisesprog og menneskesprog. De sagde ikke hvilket menneskesprog; der er mere … ↪

Nedslag i dansksprogede poptekster

Af
COLOURBOX40457937 scaled

”Det’ fjerde gang i den her uge jeg krydser Storebæltsbroen //
midt om natten i min bil, vil du holde mig vågen
// med din stemme, snart er jeg hjemme”

Jeg har i de sidste par år set ekstra meget frem til omkvædet i den dansksprogede popmusik. Den del af nummeret, der historisk har skullet smide en krog i din opmærksomhed, og trække dig med i de næste 2-3 minutter. Guldimunds seneste single, ”Storebæltsbroen”, skuffede mig heller ikke på nogen måde, da den droppede for et par måneder siden, med et omkvæd der først opbygger spænding med hurtige fraser, der har en lille ambitus, for derefter at forløse spændingen med først et spring på ”stemme”, fulgt op af et yderligere … ↪

Hvad er Det Nye Nordiske Leksikon, og hvordan opstod det?

Af
The new nordic lexicon 1

Mediedækningen af Norden er ofte domineret af klichéer. Kommerciel og politisk branding kan hurtigt reducere “Norden” til letforståelige budskaber som “ligestilling”, “konsensusorienteret”, “lidt eller ingen korruption”, “bæredygtig” osv. Hovedformålet med Det Nye Nordiske Leksikon er at levere en mere nuanceret og forskningsbaseret tilgang til de nordiske lande ved at give forskerne en stemme og formidle den til unge i Norden.

Leksikonet er en samling af artikler om emner inden for nordisk samfund, historie og kultur. Det er skrevet af forskere og ledsaget af en række forskningsbaserede podcasts og film. Det er blevet udviklet med input fra forskere og studerende fra hele Norden. De unges input har været særligt vigtige, da den primære målgruppe er personer mellem 16-30 år. I arbejdet

… ↪

Fynsk bliver nu standard for rigsdansk: Nyt tiltag skal sikre, at Danmark igen bliver verdens lykkeligste land

Af
Worshipping god 2101347

Den nye standard forventes implementeret allerede fra 1. januar 2025. Det sker, efter det netop er blevet offentliggjort, at Danmark ligger på andenpladsen i det globale lykkeindeks.

Den seneste World Happiness Report viser, at Danmark endnu engang har måttet se førstepladsen som verdens lykkeligste land gå til Finland. Derudover viser rapporten, at unge europæiske borgere i stigende grad er mindre lykkelige end deres ældre medborgere. Disse konklusioner kalder på øjeblikkelig handling – med et sprogvidenskabeligt afsæt.

Selvom dialekterne i de senere år er begyndt at blive set i et lidt mere positivt lys, så er der fortsat langt flere dialekttalende ældre end unge i den danske befolkning. Noget tyder derfor på en sammenhæng mellem dialekt og lykkeniveau i … ↪