Dansk

Arrangement d. 9. og d. 18. december: Hvem bestemmer hvad ordene betyder?

Af
17 DDO A¥bne bA¸ger scaled

Hvordan beskriver man det danske sprog anno 2024? Er ‘havesaks’ en mere central del af ordforrådet end ‘polysyndese’ – og hvilket af de to er det vigtigst at kunne slå op i ordbogen?

Hvem bestemmer, hvad ordene betyder, og hvordan de staves, bøjes og udtales? Og hvem afgør, om et ord kan bruges nedsættende, forskønnende, spøgende eller noget helt fjerde?

Nathalie Hau Sørensen og Jonas Jensen fra Den Danske Ordbog fortæller om redaktionens metoder og principper i arbejdet med at tegne et retvisende signalement af det danske sprog i dag. Følg orddetektivernes jagt på den uhåndgribelige sandhed om samtidssproget.

Program

Hvornår:
Aarhus: Mandag d. 9/12 kl. 17.15 – 19.00
Emdrup: Onsdag d. 18/12 kl. 17.30 – 19.15

 

Hvem: Nathalie
… ↪

GRYNT: Åh! Ak! F*ck! Mmm! Undskyld, Danmark …! Grise har ikke et sprog!

Af
COLOURBOX47074550 scaled

For ikke lang siden var jeg på kursus hvor der var nogle journalister der fortalte videnskabsfolk hvordan de skulle omgås med journalister, og hvordan de kunne komme i medierne. Journalister vil have noget spektakulært og aktuelt, mens videnskabsfolk skal passe på at deres viden og indsigter ikke fordrejes.

Den 4. september var der en dokumentar om grisesprog på DR TV. Det blev annonceret at man nu endelig kan forstå grise, og videnskabsfolk i København har fundet ud at grise har 19 forskellige griselyde, der alle sammen udtrykker en følelse. JOURNALISTER! DET ER IKKE SPROG! I begyndelsen sagde disse journalister at videnskabsfolk har opfundet en slags Google Translate mellem grisesprog og menneskesprog. De sagde ikke hvilket menneskesprog; der er mere … ↪

Nedslag i dansksprogede poptekster

Af
COLOURBOX40457937 scaled

”Det’ fjerde gang i den her uge jeg krydser Storebæltsbroen //
midt om natten i min bil, vil du holde mig vågen
// med din stemme, snart er jeg hjemme”

Jeg har i de sidste par år set ekstra meget frem til omkvædet i den dansksprogede popmusik. Den del af nummeret, der historisk har skullet smide en krog i din opmærksomhed, og trække dig med i de næste 2-3 minutter. Guldimunds seneste single, ”Storebæltsbroen”, skuffede mig heller ikke på nogen måde, da den droppede for et par måneder siden, med et omkvæd der først opbygger spænding med hurtige fraser, der har en lille ambitus, for derefter at forløse spændingen med først et spring på ”stemme”, fulgt op af et yderligere … ↪

Hvad er Det Nye Nordiske Leksikon, og hvordan opstod det?

Af
The new nordic lexicon 1

Mediedækningen af Norden er ofte domineret af klichéer. Kommerciel og politisk branding kan hurtigt reducere “Norden” til letforståelige budskaber som “ligestilling”, “konsensusorienteret”, “lidt eller ingen korruption”, “bæredygtig” osv. Hovedformålet med Det Nye Nordiske Leksikon er at levere en mere nuanceret og forskningsbaseret tilgang til de nordiske lande ved at give forskerne en stemme og formidle den til unge i Norden.

Leksikonet er en samling af artikler om emner inden for nordisk samfund, historie og kultur. Det er skrevet af forskere og ledsaget af en række forskningsbaserede podcasts og film. Det er blevet udviklet med input fra forskere og studerende fra hele Norden. De unges input har været særligt vigtige, da den primære målgruppe er personer mellem 16-30 år. I arbejdet

… ↪

Fynsk bliver nu standard for rigsdansk: Nyt tiltag skal sikre, at Danmark igen bliver verdens lykkeligste land

Af
Worshipping god 2101347

Den nye standard forventes implementeret allerede fra 1. januar 2025. Det sker, efter det netop er blevet offentliggjort, at Danmark ligger på andenpladsen i det globale lykkeindeks.

Den seneste World Happiness Report viser, at Danmark endnu engang har måttet se førstepladsen som verdens lykkeligste land gå til Finland. Derudover viser rapporten, at unge europæiske borgere i stigende grad er mindre lykkelige end deres ældre medborgere. Disse konklusioner kalder på øjeblikkelig handling – med et sprogvidenskabeligt afsæt.

Selvom dialekterne i de senere år er begyndt at blive set i et lidt mere positivt lys, så er der fortsat langt flere dialekttalende ældre end unge i den danske befolkning. Noget tyder derfor på en sammenhæng mellem dialekt og lykkeniveau i … ↪

Sydslesvigdansk: Det modsatte af sprogforvirring!

Af
Sprogforvirring 2
Det er tre år siden, at jeg præsenterede mit ph.d.-projekt her på Lingoblog. Nu er mit projekt afsluttet succesfuldt, og jeg kan give et indblik i, hvad sydslesvigdansk (dvs, det danske sprog brugt af medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig/Tyskland) egentlig er for noget. Formålet med min afhandling er at identificere og analysere, hvilke, især morfosyntaktiske, træk der er specifikke for sydslesvigdansk, og hvorvidt de anvendes systematisk. Projektet tager for første gang hensyn til både den geografiske spredning (hele Sydslesvig er med i undersøgelsen), deltagernes alder (alle generationer er inkluderet) og køn. 

Mit ph.d.-projekt undersøger sydslesvigdanske strukturer på basis af mine indsamlede data i 2018. I min spørgeskemaundersøgelse, med to forskellige spørgeskemaer og i alt 56 spørgsmål, bad

… ↪

Hvor gemmer hverdagen sig? – Om Den Danske Ordbogs novemberopdatering, det upåfaldende hverdagssprog og gensynet med Sydeuropas sanitære installationer

Af
fnugrulle2

Det smukke ved ord er deres evne til at aktivere erindringen og sende os på en fælles eller strengt personlig tidsrejse. Ord er så at sige æselører i vores mentale historiebog. ‘Huttelihut’ teleporterer os til d. 26. juni 1992. ‘Nedlukning’ aktiverer minder om den nære fortids udfordringer. På det personlige plan kan sætningen “vi er vokset fra hinanden” sende os tilbage til det øjeblik, hvor det stod klart at intet igen ville blive det samme.

Ovenstående kan forekomme højttravende, så lad mig give et mere prosaisk eksempel: pedallokum.

I mit daglige virke som redaktør ved Den Danske Ordbog har jeg bl.a. til opgave at udvælge kommende opslagsord. Det sker primært på baggrund af hvor mange gange et ord optræder i … ↪