Denne bog handler om et barn, der vokser op i Flandern med en nederlandsk-talende mor og en baskisk-talende far. Hjemme lærer deres datter to sprog. For at styrke sit baskiske, beslutter forældrene at tilbringe en lang sommer i Baskerlandet. I hjemmet taler forældrene mest engelsk med hinanden. De mødte trods alt hinanden i England som studerende. Hun havde lejet et hus, som han skulle overtage. Med sin accent bad han om keys, men hun forstod det som kiss, og … ↪
Dette er en boganmeldelse af “Sprogforum: Literacy – Tidsskrift for sprog og kulturpædagogik“. Tidsskriftet indeholder en række artikler omhandlende literacy.
Literacy er, trods sine efterhånden mange år på bagen, stadig en fluffy og særdeles svært oversættelig størrelse. På lingvistik har faget lektiologi brugt flere semestre på at indkapsle og definere begrebet. Vi er ikke helt i mål endnu, men dette tidsskrift kan måske hjælpe os lidt på vej. Formålet med dette nummer af tidsskriftet for sprog og kulturpædagogik er nemlig, at belyse det paradigmeskifte, der er sket gennem de sidste 30 år, hvor synet på læsning og skrivning har ændret sig fra afkodning og indkodning til brug af tekster i både sociale, erkendelses- og læringsmæssige sammenhænge.
‘Er dit modersmål okay?’ er en samling artikler om ‘sprogpolitik i Danmark – og i verden’, som det hedder i undertitlen. Det hele er sammensat af, hvad man uærbødigt kunne kalde, en sprogfanatiker ved navn Lise Bostrup. Interessant læsning for alle der er, omend ikke sprogfanatikere, så i hvert fald sproginteresserede.
Emnet, som bogen belyser, er, hvordan en række europæiske lande håndterer sprogudviklingen. Hvert sprog er jo en dynamisk størrelse alt imens det ændrer sig med tiden. Ingen henholdsvis taler og skriver mere som for 500 år siden, det er klart nok, men heller ingen taler mere som for kun 50 år siden. Skal man blot beskrive ændringerne eller burde man også styre udviklingen? Det ene kaldes deskriptivt, det andet … ↪
Det første man lægger mærke til, hvis man bladrer igennem ”Hels drøm”, er at kun halvdelen af de små 100 sider er skrevet med latinske bogstaver. Resten af siderne er i runer, mere specifikt runesystemet ældre futhark, skriftsystemet der som bekendt blev brugt af de oldnordisk-talende i det gamle Skandinavien (blandt andre). At jeg så vælger at kalde ”Hels drøm” en ”mellemsproget” frem for en tosproget bog, er der flere årsager til. For det første er runeteksten ikke, som man kunne være fristet til at tro, skrevet på oldnordisk, men derimod på moderne dansk. Der er ikke tale om en oversættelse, men en translitteration, hvor hver enkelt rune svarer til et enkelt bogstav på den modliggende side. Det betyder dog … ↪
I Nederlandene er der en lang tradition for at studere det baskiske sprog. Det startede allerede i det 19. århundrede, da Willem Jan van Eys, en adelsmand fra Amsterdam, udgav en række bøger om baskisk. Hans kone, franskmanden Mathilde van Eys-Kleinmann, var meget glad for dyr og hun var derfor et aktivt medlem af foreningen mod videnskabelige eksperimenter på dyr.
Baskisk er kendt for at være det ældste sprog i Europa, fordi det ikke er relateret til noget andet sprog. Både ordforråd og grammatik adskiller sig meget fra de omkringliggende sprog. Mystikken omkring oprindelsen af baskisk vil vel aldrig blive løst – medmindre det accepteres, at det er det eneste indfødte sprog i Europa, der har overlevet invasionerne af indo-europæerne.… ↪
J.B. Corstius – Asken i tasken. København: Forlag Don Max. www.donmax.dk
170 sider med dobbelt linjeafstand.
Se video med Jelles egen beskrivelse af bogen, fra Politikens Forlag.
Jelle Brandt Corstius har skrevet en bog om sin far Hugo Brandt Corstius (HBC), som døde i 2014 i en alder af 78. Hans far er en mand, som alle kender i Nederlandene, men ingen kender ham, i Danmark.
Eller måske er der én til der kender ham. Der er faktisk nogen der har skrevet om HBC på dansk: http://potterager.com/article/hugo-brandt-corstius
Sandsynligt var HBC en af de mest produktive forfattere i Nederlandene. Han var uddannet som matematiker, men han var vel mest kendt som litteraturkritiker, sprogmand og samfundskommentator. I en periode var han … ↪
Der er nok ikke noget værre end folk, der siger et, men gør noget andet. Michael Ejstrup er ikke en af dem. Ordet fanger er en grundig indføring i retorik på 312 sider. Det lyder måske lidt støvet, men Ejstrup er en mand, der holder ord. Han viser tydeligt hvordan man fanger læseren – præcis som man forhåbentlig kan lære af at læse hans bog.
Michael Ejstrup vil rigtig meget og gør rigtig meget. I de ti kapitler når vi gennem de klassiske retoriske dyder, situationsfornemmelse, moderne taler, argumentation, stilfigurer og taleorganernes anatomi. Minsandten om der ikke også sniger sig et helt kapitel ind om brugen af powerpoint. Der kunne skrives hele bøger om hvert emne, så doseringen er virkelig … ↪