Anmeldelser af bogen “Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten”

bare fordi at

Der er skrevet hele to anmeldelser af bogen “Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten”. De to anmeldelser er skrevet fra forskellige vinkler. Den ene er skrevet af Niels Rohleder, rets- og migrationspolitisk rådgiver for Enhedslisten og kan læses her: “At spille kort – Bygger vi broer eller graver grøfter, når vi spiller nazisme- eller racismekortet?”.

Den anden er skrevet af Line Krogager Andersen, cand.mag. i lingvistik og finno-ugriske sprog, konferencetolk og ph.d.-studerende på Aarhus Universitet. Den kan læses her: “Knud Lindholm Lau: Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten”.

Vi prøvede også at få perspektiver fra andre fløje på bogen, men det er ikke lykkedes endnu. Hvis nogen har lyst til at give …

Knud Lindholm Lau: Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten

bare fordi at

Jeg sprang straks til, da redaktionen søgte en anmelder til Knud Lindholm Laus bog, for jeg havde allerede hørt den omtalt i pressen og var på forhånd forundret og begejstret over, at nogen havde underkastet den danske udlændingedebat en diskursanalytisk behandling og det med tilstrækkelig gennemslagskraft til at bryde igennem mediemuren og skabe debat. Og netop det at skabe debat og opfordre til handling lader faktisk også til at være bogens hovedærinde – således belyser bogens afsluttende afsnit forfatterens ønske til sin læser:

”Alle kan således gennem sprog og kommunikation bidrage til, at DEM og OS forvandles til et nyt VI, hvor mennesket ikke ses som lænket til en essens eller oprindelse, men derimod som et væsen, der udvikler

At spille kort – Bygger vi broer eller graver grøfter, når vi spiller nazisme- eller racismekortet?

bare fordi at

”Jeg forstår, at et borgerforslag atter vil sende danske jøder til Sverige. En gang var alt rigeligt. Det bliver ikke med min stemme. #omskæring #femmørkeår”

Sådan tweetede Søren Pind den 20. april 2018 – få dage før sin afgang som minister – i anledning af et borgerforslag om en aldersgrænse for omskæring.

Søren Pinds tweet kaldes at ”spille nazikortet”. Interessant nok spilles kortet både fra venstre og (som her) fra højre. Ingen fløj holder sig for god til at sammenligne nutidige fænomener med nazismen og dens følger – heller ikke, hvor det (som i ovenstående eksempel) er helt, helt ude af proportioner.

Journalist, debattør og retoriker Knud Lindholm Lau udgav – i øvrigt dagen før Pinds tweet – bogen ”Bare

Fjernt Fædresmål

Mul omslag

Efter bogen: Retour San Sebastian. Opgroeien met een Vaderland in de Verte [Tur-retur San Sebastian. At vokse op med et fædreland i det fjerne], af Sarah De Mul. Amsterdam: De Bezige Bij, 2017. ISBN 978 90 234 9478 2.

Denne bog handler om et barn, der vokser op i Flandern med en nederlandsk-talende mor og en baskisk-talende far. Hjemme lærer deres datter to sprog. For at styrke sit baskiske, beslutter forældrene at tilbringe en lang sommer i Baskerlandet. I hjemmet taler forældrene mest engelsk med hinanden. De mødte trods alt hinanden i England som studerende. Hun havde lejet et hus, som han skulle overtage. Med sin accent bad han om keys, men hun forstod det som kiss, og …

Noget om literacy…

sprogforum 65

Dette er en boganmeldelse af “Sprogforum: Literacy – Tidsskrift for sprog og kulturpædagogik“. Tidsskriftet indeholder en række artikler omhandlende literacy.

Literacy er, trods sine efterhånden mange år på bagen, stadig en fluffy og særdeles svært oversættelig størrelse. På lingvistik har faget lektiologi brugt flere semestre på at indkapsle og definere begrebet. Vi er ikke helt i mål endnu, men dette tidsskrift kan måske hjælpe os lidt på vej. Formålet med dette nummer af tidsskriftet for sprog og kulturpædagogik er nemlig, at belyse det paradigmeskifte, der er sket gennem de sidste 30 år, hvor synet på læsning og skrivning har ændret sig fra afkodning og indkodning til brug af tekster i både sociale, erkendelses- og læringsmæssige sammenhænge.

Hvad

Er dit modersmål okay: Et skrig om en præskriptiv sprogregulering

Er dit modersmål okay1

‘Er dit modersmål okay?’ er en samling artikler om ‘sprogpolitik i Danmark – og i verden’, som det hedder i undertitlen. Det hele er sammensat af, hvad man uærbødigt kunne kalde, en sprogfanatiker ved navn Lise Bostrup. Interessant læsning for alle der er, omend ikke sprogfanatikere, så i hvert fald sproginteresserede.

Emnet, som bogen belyser, er, hvordan en række europæiske lande håndterer sprogudviklingen. Hvert sprog er jo en dynamisk størrelse alt imens det ændrer sig med tiden. Ingen henholdsvis taler og skriver mere som for 500 år siden, det er klart nok, men heller ingen taler mere som for kun 50 år siden. Skal man blot beskrive ændringerne eller burde man også styre udviklingen? Det ene kaldes deskriptivt, det andet

Hels drøm – en mellemsproget nordisk myte på dansk og runer.

hels droem 377688

Det første man lægger mærke til, hvis man bladrer igennem ”Hels drøm”, er at kun halvdelen af de små 100 sider er skrevet med latinske bogstaver. Resten af siderne er i runer, mere specifikt runesystemet ældre futhark, skriftsystemet der som bekendt blev brugt af de oldnordisk-talende i det gamle Skandinavien (blandt andre). At jeg så vælger at kalde ”Hels drøm” en ”mellemsproget” frem for en tosproget bog, er der flere årsager til. For det første er runeteksten ikke, som man kunne være fristet til at tro, skrevet på oldnordisk, men derimod på moderne dansk. Der er ikke tale om en oversættelse, men en translitteration, hvor hver enkelt rune svarer til et enkelt bogstav på den modliggende side. Det betyder dog …