Børnesprog

SkurkAgurk jokker i spinaten – en børnebog fuld af vegetarisk ordgøgleri

Af
SkurkAgurk

Endelig endnu et skud på SkurkAgurk-stammen! Eller som min datter udbrød med julelys i øjnene, da jeg sagde, at der var kommet en bog til os med posten, som vi skulle anmelde: “Er det den om ærtesuperhelten?!” Og så tilføjede hun faktisk “…og alle ordsprogene.” Og på den måde formåede hun at lefle lidt for både sin sprogelskende mor og manden bag SkurkAgurk-bøgerne, Jonatan Wibe. Han har nemlig sat sig for at skrive “vegetariske” børnebøger spækket med ordsprog om frugt og grønt. Vi elskede “SkurkAgurk klarer ærterne” (som du kan læse vores anmeldelse af her), og med to’eren har Jonatan Wibes forkærlighed for både sprog og grøntsager endnu en gang båret frugt.

Mens Jonatan Wibe tydeligvis stadig er oppe … ↪

Sjove og hyggelige sprogstimulerende bøger til vuggestuebørn

Af
Ordforraad sprogoen sprogeriet

Bobby er en sød og nysgerrig toårig dreng med et nuttet firkantet hoved. Han bor sammen med sin mor og far og går til daglig i vuggestue sammen med sine venner, Aia og Kevin, hvor Voksen Lars passer på dem. Bobby er samtidigt hovedkarakteren i Bobby-bøgerne, en serie bestående af seks bøger målrettede børn i alderen 1-3 år med hver sit særligt sprogunderstøttende fokus. Bobby-serien er udviklet af de dygtige folk fra Sprogeriet, som har en baggrund inden for logopædi og pædagogik. Qua børnesprogsentusiast har jeg — i samarbejde med min ældste datter som stolt repræsentant for bøgernes målgruppe — haft den store fornøjelse at anmelde bogserien.

Bobby-serien består af seks bøger, hvor hver bog er designet til at … ↪

Jeroen har en sprogudviklingsforstyrrelse. Om en tegneserie om lingvistik.

Af
het grote tos mysterie 3

Hvordan fortæller man ikke-specialister om sprogets vidunderlige vidundere? Nogle få mennesker i Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland) havde den glimrende idé at gøre dette gennem en tegneserie.

Tegneseriebogens specifikke emne er udviklingsmæssige sprogforstyrrelser. Alle børn lærer deres modersmål lige let. Nogle børn er langsommere end andre. Alle børn laver “fejl”, for eksempel ved at bøje stærke verber som svage, for eksempel “hun gåede” i stedet for “hun gik”, eller de siger “gåsene” i stedet for “gæssene”. Det er faktisk kun en god ting, for det indikerer, at de allerede kender reglerne for bøjning og flertalsdannelse, men endnu ikke uregelmæssighederne. Men nogle børn fortsætter med at begå fejl, også andre typer fejl, ikke kun med sproglige uregelmæssigheder. Tegneserien, … ↪

Anmeldelse af bogen Børns sprogtilegnelse

Af
language development 2179

En god bog om Børns sprogtilegnelse

Børns sprogtilegnelse: Sprogudvikling hos danske børn i alderen 0-6 år er skrevet af forskere og specialister med tilknytninger til Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aalborg Universitet. Bogen giver en oversigt over vigtige elementer i børns sprogtilegnelser med i udgangspunkt i dansk. Den er redigeret af Laila Kjærbæk og Ditte Boeg Thomsen og er udgivet på forlaget Frydenlund. Bogens tilsigtede læserskare er studerende på uddannelser i fx pædagogik, logopædi, og psykologi. Men Lingoblogs læsere med baggrund i lingvistik kan roligt regne med at bogen også er interessant for dem. Desuden vil bogen være interessant for (meget) nysgerrige og videbegærlige forældre til små børn. De vil kunne bruge bogen som en guide (”Turen går … ↪

Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog

Af
Screenshot 2021 05 23 at 12.50.19

Jeg skal begynde min anmeldelse med to afsløringer. Den ene af dem mere pinlig end den anden. Som alle ved, er sociale medier fulde af løgn. Folk photoshopper deres krop, Instagram-babes lyver om tøj og produkter, og nogle går så langt, at de opdigter deres liv, og andre opfinder sygdomme for at få opmærksomhed eller medlidenhed. Jeg har, indrømmer jeg, bidraget til det, da jeg skrev på Instagram at jeg havde læst bogen Barrisonfeberen, og at jeg, efter at have læst bogen, købte et andet eksemplar fordi jeg syntes den var så god, at jeg ville læse bogen en anden gang. Jeg har løjet. I virkeligheden købte jeg begge bøger på samme tid, en for at læse, og … ↪

Glajle International Mowesmålsdaw!

Af

Det er mit forsøg på sønderjysk for “Glædelig International Modersmålsdag”, for det fejrer vi i dag, den 21. februar. Det er selvfølgelig noget, vi går op i hos Modersmål-Selskabet, hvor jeg er næstformand. Det er dagen, hvor man kan være særligt stolt af det eller de sprog, man taler.

I Lingoblogs artikel fra den Internationale Modersmålsdag 2019 beskrives de blodige begivenheder, der ligger til grund for datoen. På denne dag i 1952 blev flere nemlig skudt og dræbt i Dhaka under en demonstration for at få anerkendt sproget bengali i det daværende Østpakistan. Derfor mindes vi i dag dem og andre, som har kæmpet for deres modersmål igennem historien.

Det er længe siden, at vi i Danmark har kæmpet … ↪

Øvelse lader “sprogvinduet” stå på klem

Af

I de danske sprogvidenskabelige og især sprogpædagogiske kredse møder man ofte den idé, at barnets sprogtilegnelse er begrænset til en kort forudbestemt tidsramme, og at det er vigtigt, at børn får så meget sproginput som muligt, inden dette “sprogvindue” lukker. Ny forskning viser imidlertid, at det ikke er mængden af sprogligt input, der er så vigtigt, men i stedet hvor meget børn får mulighed for at øve sig i at bruge sproget i dagligdagen. Sprogvinduet forbliver således på klem hele livet, hvis barnet bliver ved med at øve sig.

Myten om sprogvinduet

I den sprogvidenskabelige litteratur er der skrevet meget om et sprogvindue, som begynder at lukke tidligt i barnets liv, måske allerede ved femårsalderen. Implikationen af sådan et sprogvindue … ↪