Arrangement d. 9. og d. 18. december: Hvem bestemmer hvad ordene betyder?

17 DDO A¥bne bA¸ger scaled

Hvordan beskriver man det danske sprog anno 2024? Er ‘havesaks’ en mere central del af ordforrådet end ‘polysyndese’ – og hvilket af de to er det vigtigst at kunne slå op i ordbogen?

Hvem bestemmer, hvad ordene betyder, og hvordan de staves, bøjes og udtales? Og hvem afgør, om et ord kan bruges nedsættende, forskønnende, spøgende eller noget helt fjerde?

Nathalie Hau Sørensen og Jonas Jensen fra Den Danske Ordbog fortæller om redaktionens metoder og principper i arbejdet med at tegne et retvisende signalement af det danske sprog i dag. Følg orddetektivernes jagt på den uhåndgribelige sandhed om samtidssproget.

Program

Hvornår:
Aarhus: Mandag d. 9/12 kl. 17.15 – 19.00
Emdrup: Onsdag d. 18/12 kl. 17.30 – 19.15

 

Hvem: Nathalie

Hvordan taler vi om befolkningsgrupper, der er anderledes end flertallet?

COLOURBOX45660443 scaled

Hvordan vi taler om mennesker med anderledes forudsætninger end flertallet, bliver diskuteret flittigt. For eksempel var det på grund af finansminister Nicolai Wammen, at hashtagget #undskyldvierher for nyligt spredte sig på sociale medier. Wammen havde nemlig fået sagt noget om, at udgifter til det “specialiserede socialområde” er medskyldig i, at kommunerne er nødt til at spare – og dermed i manges øjne beskrevet handicappede som gøgeunger, der snylter på samfundet.

Eller, hov, går det overhovedet an at tale om handicappede? Tja, det vender jeg tilbage til. Men først kigger jeg på andre af de ord, vi bruger om personer og grupper, der på forskellige måder er anderledes end de fleste andre. Hvad der i én periode er acceptabelt ordvalg, …

Hvad fanden betyder det?

image001

 

Jeg har haft den fornøjelse at ’læse’ mig igennem bogen ”Hvad fanden betyder det?”, der er en samling af 50 forskellige ord som 50 forskellige bladtegnere har fået til opgave at tegne. Det de her ord har til fælles er at mange af dem tilhører diskurser der er ’identitetspolitiskt ladede’. På bogens forside gives f.eks. disse: Ghosting, flyskam, woke, glasloft, bias, #metoo, terf og cancel culture.

Når jeg sådan kigger bogen igennem og sådan forsøger at danne mig et overblik over de generelle tendenser i bogen, så kan man sige at bladtegnerne generelt har brugt fem forskellige strategier når det kommer til at tegne ord: 1) processen, 2) tegneserien, 3) forklaringen, 4) ironiseringen og 5) fortolkningen. Ingen af tegninger …

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD) – en udbredt indlæringsvanskelighed som de fleste aldrig har hørt om

istock 1033164874 vertical

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse eller DLD (developmental language disorder) er nok den mest udbredte udviklingsvanskelighed hos børn og unge som de fleste aldrig har hørt om. Mens mange har en fornemmelse af, hvad fx ordblindhed og autisme er, ved de færreste hvad en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse er. Og det på trods af, at DLD ser ud til at være lige så udbredt som ordblindhed, nemlig cirka 7% af en årgang, og dermed langt hyppigere end autisme.

DLD er en sprogindlæringsvanskelighed. Når man har DLD har man vanskeligheder med at lære, forstå, bruge eller producere sprog i en grad, så sprogvanskelighederne udgør barrierer for kommunikation og indlæring i hverdagen. For eksempel bliver det svært at deltage i samtaler med kammerater eller forstå …

Ordbogsspillet: til læring og underholdning

bennet family

Ordbogsspillet er et underholdende selskabsspil, og det koster intet. Det vil sige, hvis du allerede har en ordbog og papirark, der er blanke på mindst den ene side samt et antal kuglepenne/blyanter, så alle har et ark papir og noget at skrive med.

Jeg har spillet det med mellem seks og atten mennesker. Man spiller individuelt, og det kan være mindre om hvem der vinder end om at have det sjovt.

Spillet er enkelt. Du tager en ordbog fra din bogreol på et sprog, som alle kender, eller et sprog, som ingen kender, men så skal det være en tosproget ordbog, helst i begge retninger. Normalt spilles det med en (ikke for elementær) etsproget ordbog. Alle deltagere har en pen …

Om Tegnhedens Omhed

om tegn

Biographica: Det var under et mindeseminar på Aarhus Universitet (AU) for vores vidunderlige kollega, matematiker-semiotikeren Svend Østergaard, at Ole Togeby til min store overraskelse fortalte mig, at han var ved at skrive en hel bog om semiotik. Vi havde ret længe været kolleger på AU, og jeg havde undervist og forsket i semiotik dér i tredive år (1975-2005), men jeg havde ikke bemærket, at Ole var interesseret i sagen. Så jeg glædede mig til at se, hvad han nu havde tænkt, og lykønskede ham med den nye orientering. Jeg modtog bogen til anmeldelse lidt før coronapandemiens udbrud i marts og gik i gang. Til min endnu større overraskelse så jeg straks, at værkets 274 sider ikke indeholder en eneste …

Sproget er på spil!

SPROGSPILLET 01 v3 2048x2048

Julen står for døren og dermed er det også tid til gaveræs. Men hvad giver man til den sproginteressede, der har alt? Lingoblog bringer i dag en anmeldelse af en oplagt julegaveidé.

Sprogspillet er et simpelt spil, hvor deltagerne testes i deres viden om det danske sprog. Det er et kombineret terning- og spørgsmålsspil, hvor det både handler om at svare rigtigt og samtidig have heldet med sig for hurtigst at komme rundt på pladen. Alt efter hvor man lander får man et spørgsmål i én af fire kategorier.

Lander man på Staveplade, skal man ganske enkelt stave et ord. Her er det ret afgørende, om oplæseren – og staveren – kender ordet eller ej. Oplæseren hjælpes i gang …