Aarhus

SkurkAgurk jokker i spinaten – en børnebog fuld af vegetarisk ordgøgleri

Af
SkurkAgurk

Endelig endnu et skud på SkurkAgurk-stammen! Eller som min datter udbrød med julelys i øjnene, da jeg sagde, at der var kommet en bog til os med posten, som vi skulle anmelde: “Er det den om ærtesuperhelten?!” Og så tilføjede hun faktisk “…og alle ordsprogene.” Og på den måde formåede hun at lefle lidt for både sin sprogelskende mor og manden bag SkurkAgurk-bøgerne, Jonatan Wibe. Han har nemlig sat sig for at skrive “vegetariske” børnebøger spækket med ordsprog om frugt og grønt. Vi elskede “SkurkAgurk klarer ærterne” (som du kan læse vores anmeldelse af her), og med to’eren har Jonatan Wibes forkærlighed for både sprog og grøntsager endnu en gang båret frugt.

Mens Jonatan Wibe tydeligvis stadig er oppe … ↪

Nydansk er mere klimavenligt

Af
Huella de carbonos

Når vi taler udånder vi konstant CO2 som bidrager til de menneskeskabte klimaforandringer. FNs seneste rapport om klimaets tilstand anbefaler derfor at hver enkelt nation nedsætter ekspertgrupper, som kan effektivisere nationalsprogene, så vi kan sige mere med færre ord.

I Danmark har Dansk Sprognævn udpeget en gruppe dialektforskere til at finde ud af hvilken dialekt af dansk der er mest effektiv og dermed mest klimavenlig. Det foreløbige bud peger på den nyeste af de danske dialekter, den der kendes under navne som nydansk, gadedansk, bydialekt eller pizzadansk.

Nydansk tales i flersproglige miljøer i byområder i større byer, og er ind til videre blevet fundet i København, Aarhus og Odense i Danmark. Internationalt er tilsvarende nye bydialekter fundet i Stockholm, Malmø, … ↪

Anmeldelse af ‘Dialektknæk’

Af
dialektknaek

2 ud af 6 stjerner.

Det tog ikke lang tid at læse Dialektknæk. Forstå de andre – og dig selv. På blot 58 sider tager konsulent Annette B. Graae dig som læser igennem sine egne oplevelser og erfaringer med at afkode mennesker i forskellige landsdele, og at knække koderne, for at forstå folk bedre. Jeg må nok understrege sine egne, for bogen bærer præg af at være en udgivelse af hendes egen aha-oplevelse med at flytte fra København til Aarhus.

Annette deler sin opfattelse af sproglige kendetegn ved sjællændere og jyder (og det er måske en anelse generaliseret, da det mest af alt er hvad hun har oplevet i København og Aarhus). Hun giver sin opskrift på at klare … ↪

Vikingerne skal tie i Danmark: Bureaukrati og undergangen af oldnordisk ved Aarhus Universitet

Af
Screenshot 2022 10 01 at 20.48.01

“Ikke perverterede, men bureaukrater vil sætte gang i tingene, og vi ved ikke engang, om deres hensigter var gode eller dårlige. Tingene vil gå af efter kommando; de vil blive gennemført i overensstemmelse med forskrifter, mekanisk, ned i kommandokæden, med menneskelige viljer bøjet, afskaffet, overvundet, i en opgave, der ikke længere har nogen mening”. [1]

– Jacques Lacan

Oldnordisk er vikingernes sprog. Det er sproget hugget møjsommeligt ind i runesten over hele Skandinavien, ja endda så langt væk som Ukraine. Det er sproget i de islandske sagaer fra højmiddelalderen og det sprog, der bevarer det meste af vores viden om skandinavisk mytologi: Guder som Óðinn og Þórr, den hævngerrige Fenrisúlfr og verdens ende ved Ragnarǫk. Det er blevet undervist … ↪

For et frit ukrainsk! Særlig sproglig operation for Ukraine: Gratis ukrainsk-dansk-ukrainsk ordbog for fordrevne ukrainere og deres hjælpere.

Af
20220602 090036 scaled

 (див. український текст нижче)

Da jeg besøgte en gammel ven, en landmand, på sin gård, fortalte han mig, at han havde givet et tilflugtssted i sit bondehus til et par ukrainere, der var flygtet fra volden i deres hjemland. Damerne og deres familier var meget glade for deres nye sted. I mellemtiden er de dog rykket videre til Horsens og Hammel.

En stor udfordring var, at min ven og ukrainerne ikke kunne kommunikere med hinanden, fordi de ikke havde noget sprog tilfælles. Ukrainerne talte kun ukrainsk. Det er en illusion, at “alle” taler engelsk. Jeg vurderer, at hver 30 af flygtningene taler noget (noget) engelsk.

Så tænkte jeg: der er en opgave for sprogforskere her. Og vi kan bidrage til … ↪

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 4

Af
karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte lingvist Karl Verner i fire dele. I tilfælde af, at du missede de første tre dele, kan de findes her, her og her. Glæd dig også til flere spændende lingoblogindlæg efter sommerferien. 

Professor i København

Da Karl Verners lærer, Prof. Smith, døde i 1881, lod Verner sig trods sine store betænkeligheder bevæge til at søge stillingen ved Københavns Universitet som docent i slavistik. Fra april 1888 blev han udnævnt til ekstraordinær professor. Samme år blev han – modvilligt – medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, selvom fine selskaber hele livet igennem var ham en rædsel; derimod holdt han mere af jævne folks selskab. En sandfærdig anekdote, der er … ↪

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 3

Af
karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte Karl Verner i fire dele. I tilfælde af at du missede de første to dele, kan du følge linkene her og her. Følg også med i næste uge for at få afslutningen på biografien med. 

Tilbage i Århus – stedet for den store opdagelse

Efter studierne måtte Karl Verner tage tilbage til sin fødeby. Der var ingen økonomiske muligheder for, at han kunne blive i København. I det århusianske håndværkerhjem måtte Karl Verner klare sig ved familiens hjælp. Han tjente lidt ved bogføring og skriveri i familiens forretning. Men mest brugte han tiden til egne studier. I et brev til Vilhelm Thomsen kalder han sig selv for »Familiens eneste intetbestillende … ↪