Det er i dag, d. 8. april, international Romani-sprogdag. Anastasiia Tambovtseva-Koval skriver om styrken ved ens modersmål og sine erfaringer som underviser med at undervise børn i romani i skriftlig form.
Det er velkendt, at mens sindet kan opfatte mange sprog, bliver hjertet dybest berørt af ens modersmål. Gode undervisere forstår dette og tager det i betragtning, når de uddanner deres elever. Dog opstår der et interessant fænomen med såkaldte “ikke–skriftlige sprog”. Jeg vil gerne dele min personlige erfaring med dette i forhold til romani-sproget.
Romani bliver ofte betragtet som et ikke-skriftligt sprog. Selvom der ikke findes en enkelt officiel standard for romani-skrift, kan man finde et betydeligt antal skriftlige kilder på sproget. Disse er typisk baseret på det lokale alfabet, det symbolske skriftsystem, der bruges i de lande, hvor der findes roma i samfundet. Men når det kommer til uddannelse, lærer romabørn generelt at læse på det lokale sprog, som normalt er det dominerende sprog, der undervises på i skolerne.
Men gør det en forskel, hvilket sprog man lærer at læse på? Hvad sker der, når modersmålet og skolesproget er forskelligt? Hvordan påvirker det holdningen til modersmålet? Jeg fandt mit svar, da jeg begyndte at holde frivillig læse- og skriveundervisning for romabørn. Mange af dem gik ikke i skole på grund af forskellige udfordringer, mens andre, selvom de var tilmeldt, kæmpede med deres studier. Derfor forsøgte jeg at hjælpe dem med at udvikle grundlæggende færdigheder i læsning og skrivning.

En dag, efter at have lært dem nogle bogstaver, inviterede jeg børnene til at skrive og læse nogle ord på romani på et whiteboard. De gik ivrigt med til det. Jeg skrev ord som DAD (far) og DOROV (hej, som romaer ville sige i Ukraine). Da børnene læste ordene højt, stirrede de på dem med stor forundring. Det var et utroligt øjeblik – et, der stadig giver mig gåsehud! Jeg vidste godt, at information, der bliver overført til ens modersmål, altid rører hjertet dybere og påvirker følelserne stærkere end et andet lært sprog. Og i praksis har jeg mange gange set, hvordan folk blev fascineret af, at noget vigtigt var skrevet på deres modersmål. Men i dette øjeblik følte jeg noget dybere. Børnene sad, som var de fortryllede, og kiggede på disse ord skrevet på romani. Noget rørte de dybeste følelser i deres sjæle. Hvorfor gjorde disse enkle ord et så stærkt indtryk? På det tidspunkt kunne jeg ikke fuldt ud forstå deres reaktion. Men jeg var sikker på, at det ikke kun var beundring.
To bøger til undervisning i Romani
Jeg fandt svaret lidt senere, da jeg undersøgte de nærmere detaljer ved interkulturel kommunikation for romaer i uddannelsesinstitutioner. I en af undersøgelserne blev det forklaret, at et vigtigt koncept for romaernes verdensopfattelse er den skarpe kontrast mellem deres egen og fremmede kulturer. Og på baggrund af dette er forskellen i sprogmodeller årsagen til, at den skriftlige tradition og bogkulturen opfattes som fremmed og ikke karakteristisk for romaerne.
Dette var nøglen til at forstå, hvorfor børnene reagerede så stærkt. Før det var sket, havde de troet, at romani ikke var et skriftligt sprog. At læsning og skrivning kun var muligt på fremmede sprog, på gadjikano (ikke-romani). Men i det øjeblik fandt en fuldstændig revolution sted i deres verden: det viser sig, at det er muligt at skrive på romani! Denne erkendelse tændte en nyvunden påskønnelse for deres modersmål. En pige fortalte mig endda, at hun gerne ville lære at læse, men kun på romani.
Børnene var mest stolte, da de fandt ud af, hvordan de kunne skrive deres navn på romani. Nogle af dem havde ikke papir og skriveværktøj derhjemme. Når de vendte hjem, fandt de derfor et sted i deres haver med sand eller blød jord og skrev deres navn ved at forme bogstaverne med deres fødder i jorden. Og de pralede overfor hinanden med, at de kunne skrive deres navne. Og en uge senere, da vi mødtes igen til læse- og skriveundervisning, fortalte de stolt, at de stadig kunne huske, hvordan de stavede deres navne, og de kunne endda skrive navnene på deres venner. Det var fantastisk! Jeg er stadig meget stolt af dem!

Ud fra min erfaring er jeg overbevist om, at det at lægge fundamentet for læsning på ens modersmål har en dyb effekt på et barns verdenssyn og dets opfattelse af læse- og skrivefærdigheder som en del af dets egen kultur, og ikke kun som et middel til overlevelse i den moderne verden blandt fremmede kulturer. Brugen af modersmålet gør det muligt at gøre undervisningsprocessen interessant og spændende, hvilket har en positiv effekt for succes i skolen og assimilering af det studerede materiale. Og vigtigst af alt gør det det muligt for eleverne at engagere sig ikke kun med deres sind, men også med deres hjerter og sjæle.
LINKS
Instagram:
Pro.Romani (eng) https://www.instagram.com/pro.romani/
Pro.Romani (ua) https://www.instagram.com/pro.romani.ua/
Personal https://www.instagram.com/ankovalia/
Personal https://www.facebook.com/anastasiia.tambovtseva
Pro.Romani https://www.facebook.com/pro.romani.at/
TikTok
Pro.Romani (eng) https://www.tiktok.com/@pro.romani/
Pro.Romani (ua) https://www.tiktok.com/@pro.romani.ua
Rromano alfabeto project
Web site https://rromanoabc.minisite.ai/
Cartoon https://youtu.be/zd4h62mzRhA
MobApp
iOS https://apps.apple.com/ua/app/rromano-alfabeto/id6473124743
Workbook https://drive.google.com/file/d/1CFyodXiTiXOAtJ6WV1sx3hqF2GxjJJuQ/view
Ginas Rromanes project
Cartoon https://youtu.be/eFeGoKhkuSU?si=uGzz58s8H98W97oc
Workbook https://drive.google.com/file/d/1Biy5FsKBORxBW-MOv0LGlGsGuBLVoF8m/view
Flashcards https://drive.google.com/file/d/1wL9T2UgzUlOvQiR3kuKXw8Y4i3y77Zxi/view
Anastasiia Tambovtseva-Koval er uddannelsesinfluencer, promoter af romani-sprog, historie og kultur, vært på pro-romanibloggen, underviser og iværksætter.