Sprogtanker om Dolores Redondo – Den usynlige vogter. En Baskisk krimi.

Forfatteren Dolores Redondo er født i Donostia (San Sebastian) i Baskerlandet i 1969. Hun er blevet internationalt kendt for sin krimiserie Baztan-trilogien. Bogen Den usynlige vogter er den første del.

Af en eller anden grund sammensætter mange krimiforfattere trilogier. Også Redondo. Og det specielle er vel at det ikke er en skandinavisk forfatter, men en basker – som dog ikke skriver på baskisk men på spansk. Men baskisk og Baskerlandet spiller en rolle.

Baztan-dalen i Nafarroa (Navarra), Baskerlandet, er kendt for hekseforfølgelse i 1600-tallet. 300 mennesker blev arresteret, og 12 af dem brændt. Den kendte baskiske historiker-antropolog Jose Miguel Barandiaran (1889-1991) har skrevet flere bøger fra 1920erne på spansk om hekse, og han har også rejst rundt og noteret baskiske legender og myter, om djævlen, om Axular (en digter 1556-1644, som opnåede legendarisk status), og om hekse.

Det er en dansk mand, Gustav Henningsen, der har skrevet standardværket om baskiske hekseprocesser , som er udkommetpå engelsk i 1980 ved University of Nevada Press i USA, som del af deres Basque Book Series. En dansk bog udkom i 1981.

I Baztan er hundredvis af kvinder og få mænd og børn dræbt efter at være anklaget for hekseri i begyndelsen af 1600-tallet. I Baztan kan man faktisk stadig i dag, som turist, køre ikke færre end fire hekseture hvor man kan besøge steder der spiller en rolle i historien. Man kan fx besøge grotter af Zugarramurdi hvor angiveligt heksene kom sammen for mange århundreder siden. Der er også flere film om heksene fra Baskerlandet, såsom Akelarre fra 1984. Akelarre betyder heksesabbat, og det er afledt fra ordet aker ’ged’.

Redondos bog foregår i moderne tider, med politibiler, psykisk nedbrud og DNA-laboratorier, men historien og søgen efter gerningsmanden har rødder i præhistorien og den tidlig moderne periode. Politiet leder efter en eller flere personer der er ansvarlig for fire myrdede piger.

Baggrunden for bogen er baskisk mytologi, ikke kun i forbindelse med hekser som Mari som bor i grotter og som er skjult i skyggerne når hun kommer ud af grotten. Jeg har selv oplevet det omkring bjerget Amboto i Bizkaia, Baskerland, som ofte omgives af skygger så Mari ikke er synlig. Jeg har set skyggerne mange gange, som vel beviser at der er en hekse. Til gengæld har jeg aldrig set en basajaun. Også Basajaun spiller en rolle i bogen, eller tro på eksistens af væsenet, som er en slags Yeti eller Bigfoot som lever i de baskiske bjerge. Der er meget få mennesker der har set en. Basajaun er ikke farlig, han beskytter skovene. Har Basajaun noget at gøre med drabene på unge piger i Elizondo? I hvert fald spiller han en rolle i bogen, om det nu er fantasi eller virkelighed.

Jeg kan selvfølgelig ikke afsløre historien. Og jeg har ikke så meget at sammenligne bogen med, da det er første gang i mit liv at jeg har læst en ”whodunnit”. Jeg tror at det var Agatha Christie som havde sagt at man skal skrive en kriminalroman sådan at der er en hel masse mistænkte, og som politibetjent eller politiinspektør udelukker man flere og flere personer som gerningsmand, og læseren følger tankegangen. Til sidst er der én person tilbage som var den mindst sandsynlige gerningsmand/kvinde. Den person viser sig at være dunnit-en. Dette mønster har Redondo åbenbart lært og brugt i bogen, fordi det er i hvert fald ikke en af dem man mistænker når man læser bogen.

Jeg har selv besøgt Baztandalen flere gange, og også boet i Hotel Baztan, som spiller en mindre rolle i bogen, måske en gang i selve værelse 202. Og jeg har besøgt Elizondo, som er byen med 3000 beboere hvor meget af historien foregår, så det skaber et bånd med bogen. I Elizondo tales der i dag ikke så meget baskisk, men i flere af de mindre byer kan man se plakater at de lever på baskisk der, og der er der mange der taler sproget. Da jeg besøgte hotellet kunne personalet i hvert fald tale baskisk med mig.

Baskisk er et ikke-indoeuropæisk sprog, ikke beslægtet med spansk, fransk eller hvilket som helst andet sprog på jorden. Da bogen er skrevet på spansk, er stednavne ikke altid de baskiske, og det er lidt synd. Hvis man ikke kan se forskellen mellem baskiske og spanske ord i oversættelsen, mister man måske noget. Der siges i øvrigt ikke ofte i bogen hvilket sprog man taler, men det er vel mest spansk, dog nævnes baskisk også – og så er der en del baskiske ord i teksten, som er beholdt i oversættelsen. Bedstemoderen sang vuggeviser på baskisk. Realiteten er at der er flere i Baskerlandet der har spansk som modersmål end baskisk, især i Nafarroa.

Selvom Redondo har skrevet sine bøger på spansk, er der en klar couleur locale med baskiske ord og udtryk. Personer har baskiske efternavne (Zabalza, Iriarte, Salazar) eller spanske (González, Padua). I den nederlandske version, som jeg har læst, er der også en to-siders ordliste som forklarer baskiske udtryk som bruges i bogen, bl.a. ama ”mor”, sorgin og belagile ”hekse”, og navne for kager – som spiller en vigtig rolle i bogen. Basajaun er en sammenfatning af basa ”skov” og jaun ”Herre”. Der inkluderes både spanske ord og baskiske i listen. Ordet encierro (fra spansk) bruges for traditionen fra flere byer i Nafarroa/Navarra hvor mennesker løber foran tyre gennem gaden – det er meget mere spændende at løbe der end hos et fitnesscenter, men det sker kun en uge om året.

Man har solgt 600.000 eksemplarer af bogen på spansk, og i hele verden flere millioner. Bogen er blevet oversæt til mere end 20 sprog, blandt andet baskisk, catalansk, engelsk, nederlandsk og dansk. Man har også lavet en film i 2017 som man bl.a. kan se på Netflix. Man kan også se en trailer.

Det er ikke ofte at jeg læser fiktion – det er meget mere lærerigt, virkelighedsnært og spændende at læse om lingvistik – og det er vel en kompliment for forfatteren at jeg har læst bogen færdig. I publicitetsmateriale siger man at hun skriver som Karin Slaughter og Stieg Larsson. Men dem har jeg aldrig læst.

Læs mere om heksene i Baskerlandet

De Barandiaran, Jose Miguel. 2008. Brujeria y Brujas: Testimonios Recogidos en el Pais Vasco. Donostia: Txertoa.

De Barandiaran, Jose Miguel. 1960. Mitologia Vasca (15ª Ed).

Henningsen, Gustav. 1980. The Witches’ Advocate: Basque Witchcraft And The Spanish Inquisition, 1609-1614. Reno: Univ of Nevada Press. 607 pp. (spansk oversættelse: El abogado de las brujas. Brujería vasca e Inquisición española (Alianza Universidad, S.A. Madrid. 1983).

Henningsen, Gustav. 1981. Heksenes advokat : historiens største hekseproces. Stenløse: Delta.

Links

Baztan Witchcraft route:
http://www.turismo.navarra.es/eng/organice-viaje/recurso.aspx?o=4802&

Om bogen

Udgivet af Espergaarde: Forlag Hr. Ferdinand.

Dansk oversættelse af Kirsten A. Nielsen.:

Dolores Redondo, Den usynlige vogter (Baztan trilogien, nr. 1), 2015.

Oprindeligt på spansk:Dolores Redondo,  El Guardian Invisible, 2012.

Nederlandsk oversættelse: Dolores Redondo, Beschermengel, 2017.

Engelsk oversættelse: Dolores Redondo,The Invisible Guardian, 2015.

Baskisk version: Dolores Redondo, Zaindari Ikusezina, 2013.

SaveSave

SaveSave

SaveSave

SaveSave

Er baskisk beslægtet med dansk? Eller er baskisk stadig et isolat? Vild hjertebanken, frygtkvalme, pandesved Nederlandske baskologer og deres koner og kvinder Baskisk: Europas eneste isolat-sprog Baskisk og køn: hvordan et kønsløst sprog også lider af ulighed mellem kønnene Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog