Julen står for døren og dermed er det også tid til gaveræs. Men hvad giver man til den sproginteressede, der har alt? Lingoblog bringer i dag en anmeldelse af en oplagt julegaveidé.
Sprogspillet er et simpelt spil, hvor deltagerne testes i deres viden om det danske sprog. Det er et kombineret terning- og spørgsmålsspil, hvor det både handler om at svare rigtigt og samtidig have heldet med sig for hurtigst at komme rundt på pladen. Alt efter hvor man lander får man et spørgsmål i én af fire kategorier.
Lander man på Staveplade, skal man ganske enkelt stave et ord. Her er det ret afgørende, om oplæseren – og staveren – kender ordet eller ej. Oplæseren hjælpes i gang med de mest vanskelige ord af en supplerende”populærfonetisk” udgave af ordets udtale. Ikke desto mindre har jeg selv klokket i både klokkeslæt og atombombeprøvesprængninger, ord som jeg i princippet godt kan stave til. Selv ”nemme”, danske ord kan være en udfordring, når de skal staves mundtligt i ét forsøg, og derfor er ingen sikre i Staveplade.
I kategorien Fup & faktum skal man finde frem til den rigtige betydning af et sjældent brugt ord. Det er ord som vanslægte, samarie og brorlil. Der gives tre valgmuligheder for ordets betydning. Efter min opfattelse er de tre valgmuligheder ret nødvendige, da de fleste ord forekommer sjældent i sproget – nogle er endda udgået helt og findes således ikke i Retskrivningsordbogen. I Fup & faktum gælder det altså om at komme med et mere eller mindre kvalificeret gæt på ordets betydning. Og er man den type sprognørd, der samler på gamle ord og vendinger, vil man sikkert kunne tilføje et par til sin samling undervejs.
I Grammatur-kategorien testes spillernes grammatiske viden og færdigheder. Blev væggene for eksempel maleteller malede i går? Og hvordan staves ottehundredemeterløber med tal, en forkortelse og bindestreger? Ofte skal man finde grammatiske eller sproglige fejl i tekster, sætte komma eller finde bestemte sætningsled. Kategorien indeholder også spørgsmål om ordklasser, bøjningskategorier og sproglyde. En favoritkategori for grammatikelskerne og en god udfordring for alle, der (som jeg selv) fortsat træner kommatering.
Den sidste kategori, Godteposen, er en slags joker. Den handler om alverdens sprogrelaterede finurligheder – sproglig paratviden, kunne man kalde det. Hvilken undervisningsminister lancerede for eksempel ordet cafépenge i 1998? Og hvad er POTUS en forkortelse for? I Godteposen kan man blive bedt om at afgøre, hvilket af tre ord der først eller senest er kommet ind i sproget. Andre gange skal man forklare gamle ordsprog. Godteposen er klart den mest uforudsigelige kategori, fordi spørgsmålene er så forskellige både i form og indhold. Men den hedder ikke ”Godteposen” for ingenting. Man kan både blive overrasket over sin egen viden og over, hvad der egentlig bliver sagt og gjort med ord rundt omkring i verden.
Med andre ord er der kategorier for enhver smag og sprognørd, hvad enten man er til stavning, gamle danske ord, grammatik eller sprogfacts generelt.
Foruden de fire ovenstående kategorier er der tilføjet et par ekstra elementer til spillet. Til nogle spørgsmål hører et bonusspørgsmål, som uddyber det oprindelige spørgsmål, og som alle spillere må byde ind og svare på. Man kan også være uheldig og lande i Det sorte hul – og så er det op til ens medspillere at bestemme, om man må rykke seks felter frem, seks felter tilbage eller vente en omgang på at få tur igen.
Til sidst skal man gennem det svære opløbsfelt inden mål. Her rykker man kun ét felt frem ad gangen, og man skal således svare rigtigt på et spørgsmål i hver af de fire kategorier, før sejren er hjemme. Dermed er spændingen holdt til det sidste.
Sprogspillet handler altså både om held og viden. Spørgsmålenes sværhedsgrad er meget varierende, og har man endelig svaret rigtig, er det terningen, der afgør, hvor langt frem på pladen man får lov at rykke. En til tider frustrerende oplevelse for en Bezzerwizzerelsker som mig. Her kommer folkene bag Sprogspillet mig dog i forkøbet, idet jeg i regelhæftet opfordres til at lave mine egne regler, hvis de angivne regler ikke passer mig. For eksempel kan jeg helt lægge pladen væk og bruge spørgsmålskortene i en quiz, jeg selv finder formen på. Det vil jeg teste, næste gang jeg hiver Sprogspillet frem.
Jeg har nu spillet Sprogspillet en håndfuld gange henover sommeren, både i selskab med mine medstuderende på lingvistik, og med venner der er almindeligt sproginteresserede. Begge dele fungerer upåklageligt. Som (semi-)professionel sprognørd er jeg ikke sikker på at vinde over mine ”amatørvenner”, hvilket jeg ser som en styrke for spillet. En flok veninder uden særlig interesse for sprog blev dog en anelse fjerne i blikket, da jeg foreslog, at vi spillede Sprogspillet. Jeg understregede for dem, at det var aldeles frivilligt at deltage, men de var faktisk friske. Således anbefales det at man lige afstemmer forventninger, før man går i gang med spillet. Sprogspillet er altså et udmærket spil for alle sprogelskere, og takket være dets simple struktur og opbygning kan det varieres efter eget temperament.
Sprogspillet kan købes via dets egen hjemmeside, hvor der også findes en optankningskasse med nye spørgsmål. Denne kan desuden bruges til at quizze uden bræt. Find siden her:
Spillet koster 350 DKK.
Dorthea Neuenschwander læser BA i lingvistik på Aarhus Universitet og er studenterredaktør på Nyhedsbrev for Lingvistik.
Bezzerwizzer – nu med meget mere sprog 
Ordbogsspillet: til læring og underholdning 
Om en eksotisk konstruktion i dansk 
Ny bog: Fra gammeldansk til nydansk 
Om hans og sin – en standard med plads til valgfrihed 
Grammatiske termer – en historie om at slå op med teknologi men forelske sig i sprogverdenens Hollywoodstjerner
Tak for et juletip i sidste sekund! :-)