Har du nogensinde spekuleret over, hvad høns taler om? Høns er ganske dygtige kommunikatorer – deres klukken og skræppen er ikke bare tilfældige lyde, men et komplekst kommunikationssystem. Disse lyde er deres måde at interagere med verden på og udtrykke glæde, frygt og sociale signaler til hinanden.
Ligesom hos mennesker varierer “sproget” hos høns også med alder, miljø og overraskende nok domesticering, hvilket giver os indsigt i deres sociale strukturer og adfærd. At forstå deres “sprog” kan ændre vores tilgang til fjerkræavl, hvilket kan forbedre høns’ velfærd og livskvalitet.
Vores forskning på Dalhousie University anvender kunstig intelligens (AI) til at afkode høns’ “sprog”. Det er et projekt, der skal revolutionere vores forståelse af disse fjerklædte væsner og deres kommunikationsmetoder samt tilbyde et vindue ind i deres verden, som tidligere var lukket for os.
Hønseoversætter
Brugen af kunstig intelligens og maskinlæring er som at have en slags universel oversætter til hønsenes sprog. AI kan analysere enorme mængder lyddata. Som vores forskning – der endnu ikke er blevet fagfællebedømt – dokumenterer, lærer vores algoritmer at genkende mønstre og nuancer i hønsenes sprog. Dette er ikke en simpel opgave – de har en række lyde, der varierer i tonehøjde, tone og kontekst.
Det handler ikke om breaking news eller om ubegrundede meninger. Men ved at bruge avancerede dataanalyseteknikker begynder vi at knække deres kode. Dette gennembrud i dyrekommunikation er ikke kun en videnskabelig bedrift; det er et skridt mod en mere human og empatisk behandling af bondegårdsdyr.
Et af de mest spændende aspekter af denne forskning er at forstå det følelsesmæssige indhold bag disse lyde. Ved at bruge Natural Language Processing (NLP), som er en teknologi, der ofte bruges til at dechifrere menneskelige sprog, lærer vi at fortolke hønsenes følelsesmæssige tilstande. Er de stressede? Er de tilfredse? Ved at forstå deres følelsesmæssige tilstand kan vi træffe mere informerede beslutninger om deres pleje og miljø.
Non-verbal kommunikation blandt høns
Ud over at undersøge vokalisering dykker vores forskning også ned i ikke-verbale signaler for at måle følelser hos høns. Vores forskning har også udforsket hønsenes blink og ansigtstemperaturer. Hvordan disse kan være pålidelige indikatorer for hønsenes følelsesmæssige tilstande, bliver undersøgt i et preprint (endnu ikke peer reviewed). Ved at bruge ikke-invasive metoder som video og termisk billeddannelse har vi observeret ændringer i temperatur omkring øjen- og hovedregionerne samt variationer i blinkeadfærd, som ser ud til at være reaktioner på stress. Disse foreløbige resultater åbner nye veje til at forstå, hvordan høns udtrykker deres følelser, både adfærdsmæssigt og fysiologisk, og det giver os yderligere værktøjer til at vurdere deres velbefindende.
Gladere høns
Dette projekt handler ikke kun om grundforskningsmæssig nysgerrighed; det har implikationer i den virkelige verden. I landbrugssektoren kan forståelsen af høns’ vokaliseringer føre til forbedret landbrugspraksis. Landmænd kan bruge denne viden til at skabe bedre levevilkår, hvilket fører til sundere og gladere høns. Dette kan igen påvirke kvaliteten af produkterne, dyrevelfærden og den overordnede landbrugseffektivitet. Indsigten fra denne forskning kan også anvendes på andre områder inden for dyreavl, hvilket potentielt kan føre til gennembrud i den måde, vi interagerer med og passer en række forskellige landbrugsdyr. Men vores forskning rækker ud over kun landbrugspraksis. Det har potentiale til at påvirke politik for dyrevelfærd og etisk behandling. Efterhånden som vi bliver bedre til at forstå disse dyr, er vi tvunget til at værne om deres trivsel. Denne forskning ændrer, hvordan vi ser på vores forhold til dyr, med vægt på empati og forståelse.
Etisk AI
Den etiske brug af kunstig intelligens i denne sammenhæng danner præcedens for fremtidige teknologiske anvendelser inden for dyrevidenskab. Vi demonstrerer, at teknologi kan og bør bruges til det bedre for alle levende væsener. Det er et ansvar, som vi tager alvorligt for at sikre, at vores fremskridt inden for kunstig intelligens er i overensstemmelse med etiske principper og velfærden for dem, der er en del af vores undersøgelse. Implikationerne af vores forskning strækker sig også til uddannelse og bevaringsindsats. Ved at forstå hønsenes kommunikationsmetoder får vi indsigt i fuglekommunikation generelt, hvilket giver et unikt perspektiv på kompleksiteten af dyrs kommunikationssystemer. Denne viden kan være afgørende for naturforkæmpere, der arbejder for at beskytte fuglearter og deres habitater. Mens vi fortsætter med at gøre fremskridt på dette felt, åbner vi døre til en ny æra i interaktion mellem dyr og mennesker. Vores rejse henimod at afkode høns’ sprog er mere end blot en akademisk stræben: Det er et skridt mod en mere empatisk og ansvarlig verden.
Ved at udnytte kunstig intelligens låser vi ikke kun op for hemmeligheden bag fuglekommunikation, men vi sætter også nye standarder for dyrevelfærd og etisk brug af AI. Det er en spændende tid, hvor vi står på nippet til en ny forståelse mellem mennesker og dyreverdenen, startende med hønsene.
Dette indlæg er en oversættelse af Suresh Neethirajans artikel, som blev udgivet hos The Conversation d. 16/1-2024. Du kan læse artiklen her. Oversætter: Liv Bruun Theilgaard.
Dr. Suresh Raja Neethirajan er lektor ved fakultet for Computer Science på Dalhousie University, og han er en fremtrædende person indenfor digitalisering af husdyravl. Han arbejder især med at udvikle sensorteknologier og AI-baserede løsninger, der skal forbedre dyrevelfærd, dyrenes sundhed samt forbedre systemerne til dyreproduktion.
Kan dine armbevægelser hjælpe dig med at lære? 
Center for Stemmestudier ved Aarhus Universitet 
Forstå, hvad sprogvinduet er, før det klapper i 
Chomsky mod ChatGPT-4: Kan AI lære Nahuatl? 
Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog 
Sprogdagen 2023 med uddeling af SPROGPRISEN – skal du være med?
Genius!