I SMERTE-HJERTE skriver Anna Rieder om sine oplevelser under en indlæggelse på et psykiatrisk afsnit. Samtidig bidrager hendes psykiater, Birgit, også til bogen. Anna skriver poetisk men også prosaisk i noget jeg vil karakterisere som en blandingsgenre. Stilen er opbrudt, staccato og metaforisk, og spejler indre tilstande og oplevelser af at være et menneske, der nogle gange har psykotiske oplevelser. Det hele er systematiseret gennem datomærkninger og blandet med Birgits notater. Det er i høj grad Birgits notater, der giver læseren mulighed for at følge med i hvad der sker med Anna udefra, og i at forstå hvor Anna befinder sig i tid og sted.
Til at starte med ligner Birgits noter klassiske journalnotater, kyniske og køligt observerende:
Vurdering og plan: Dekompenseret skizofrenispektrum lidelse, formentlig med forværring af grundmorbus, forværret pga. alkohol og nedsat medicincompliance.
Hun skriver sine notater med klassiske ‘lægeord’, selvom hun og Anna gennem bogen forhandler hvordan man bedst kan tale om Annas psykiske tilstand. Bør hendes tilstand kaldes det lægelige ‘hebefreniform skizofreni’ eller noget indre, noget som mennesker kan mærke på egen krop, eksempelvis ‘hvirvelvind’. Anna skriver om prædikatet skizofreni:
skizofreni / det er bare et ord siger hun / men der knytter sig så meget smerte til det / at det umuligt bare kan være det / det lyder farligt // hvis det bare er et ord / hvorfor siger vi det så
Under læsningen havde jeg et meget ambivalent forhold til Birgits notater. Selvom Birgits betragtninger skabte struktur på bogen, blev jeg provokeret over hvordan Birgit observerede og kategoriserede Annas mindste handlinger og satte alt ind i en lægelig kontekst.
Men så sker der noget gennem bogen, hvor Birgit og Annas forhold udvikler sig og nogle grænser viskes ud, også nogle grænser for læseren. Det er f.eks. ikke helt tydeligt om Birgit faktisk begynder at sende digte tilbage til Anna, og man fornemmer hvor optaget Birgit er blevet af Anna på en måde der veksler mellem professionel omsorg og uprofessionel ømhed. Birgit skriver f.eks.:
Det sidste jeg ser / inden jeg går hjem / Er dig i din glimmerkjole / Atriumgårdens eneste udsmykning
Nedbrydningen af grænser er urovækkende. Hvad betyder det for Birgit og Annas forhold, og hvad kan man nu forvente af Birgit? Samtidig viser Birgits digt-lignende refleksioner, hvordan psykiateren hele tiden må balancere mellem at holde sig professionel for patientens skyld, og samtidig at lade sig selv være et menneske som også kender til smerte.
Og selv om man kan stille spørgsmålstegn ved præmissen for bogen, altså om Birgits bidrag til bogen i sig selv er grænseoverskridende adfærd, viser de to sidestillede synsvinkler at læger og patienter i psykiatrien kan forhandle – og løbende forhandler – både roller og magt over ord, samtaler og behandling.
SMERTE-HJERTE stiller spørgsmålstegn ved, hvordan medarbejdere kan tale med og om patienter, og den simple titel til trods, er det ikke en simpel bog. SMERTE-HJERTE er både mystisk og provokerende, og jeg står tilbage med en undren over hvor ufuldendt vi kan forstå os selv og andre.
Detaljer:
SMERTE-HJERTE – kontinuitetsnotat
Af Anna Rieder & Birgit Bundesen
Udgivet i marts 2023 for Forlaget Gyldendal
Karen Schriver er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, hvor hun undersøger patientcentreret kommunikation under psykiatriske møder.
Ny bog: Fra gammeldansk til nydansk 
Er baskisk beslægtet med dansk? Eller er baskisk stadig et isolat? 
Vild hjertebanken, frygtkvalme, pandesved 
Fem stjerner for en ny fransk grammatik 
Mit hjerte, mit sind, mit 心; holisme og maskinlæring på klassisk kinesisk 
Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog