I sommerferien læste jeg Ole Togebys bog Det står mellem linjerne: Forudsættelser og underforståelser i sproget som udkom tidligere i år, og har endelig en anmeldelse klar! Bogen er har en dejlig lille størrelse, som gør at man med det samme bare har lyst til at læse den. Ikke fordi jeg ikke kan lide at læse lange bøger, men nogle gange er det virkelig rart med en fagbog man ikke skal bruge flere måneder på at færdiggøre. Bogen er virkelig nem at læse, og man føler ikke at man går i stå med den. Længden gør at man sagtens kan læse den på et par dage, måske endda på én, hvis man slet ikke har andre ting i kalenderen. Og så er selve indholdet i bogen rigtig spændende, fordi Togeby fra start af gør brug af relaterbare eksempler, for at illustrere sine pointer. Lad mig vise hvad jeg mener:
”Man dies after medical incident during police interaction”
Sådan lød overskriften på en pressemeddelelse udstedt af Minneapolis Police Department i USA den 25. maj 2020. Ved første øjekast er der måske ikke noget mærkværdigt ved sætningen – den lader til at gøre sit job, nemlig at informere læseren om et forhold der skete under en ʻpolitiinteraktion’. Manden der refereres til i overskriften er George Floyd, som vi alle ved ikke døde på grund af en ʻmedicinsk hændelse’. Derfor er sætningen i virkeligheden ikke blot lodret løgn, men et eksempel på bullshit. Bullshit er som Togeby forklarer “en form for misbrug af sproget”, som “indebærer skjulte hensigter og manglende ansvar for sandheden”. I dette tilfælde viser det manglende ansvar sig stærkest i form af den ekstreme nedtoning af George Floyds dødsårsag som en ʻmedicinsk hændelse’ fremfor sandheden: mord. Måske havde denne sproglige vildledning fungeret, hvis ikke hele hændelsen var blevet filmet med en telefon.
Eksemplet foroven er mit eget og er ikke med i Togebys bog, men jeg tager det med for at give et bud på, hvordan man kan anvende den tilgang han formidler i bogen. Med udgangspunkt i adskillige virkelige tekstuelle eksempler leder Togeby os nemlig igennem de sproglige kompleksiteter der præger vores kommunikation. Bogen takler de usynlige aspekter ved sproget, og hvordan vi (u)bevidst forstår hinanden på baggrund af de forudsættelser og underforståelser der ligger i sproget. I gennemgangen og analysen af disse usynlige aspekter ved sproget har forfatteren gjort brug af samarbejdsprincippet formuleret af filosoffen H.P Grice. Samarbejdsprincippet siger “Lav dit indlæg sådan som det kræves af det mål eller formål som er accepteret med samtalen”, og ifølge Grice er princippet opdelt i fire maksimer der handler om kvantitet, kvalitet, informativitet og relevans. Jeg vil ikke gå for meget i dybden med maksimerne her, men nævner dem blot for at understrege at dette er Togebys udgangspunkt for hans videre analyser. Jeg synes bogen er god til at vise, hvordan man kan bruge Grices maksimer i konkrete analyser, og jeg vil særligt fremhæve Togebys analyse af et uddrag fra en Politiken-kronik skrevet af Marianne Stidsen. I eksemplet siger Stidsen om ofre for seksuelle overgreb, at hvis de fryser, så må de da tage noget tøj på. Uden at give for meget af Togebys analyse væk her – I skal jo selv læse bogen! – så er hans hovedpointe at Stidsen bevidst misforstår de ofre der har brugt udtrykket at de ”frøs”: de havde det ikke koldt, de frøs af skræk i situationen. Jeg fremhæver dette fordi jeg synes Togeby satte meget skarpe ord på præcist, hvad det er Stidsen gør med sin udtalelse; hun udøver en form for sproglig mobning også kaldet møveri eller pådutning. Den vil jeg helt sikkert have i tankerne fremover, når nogen bevidst misopfatter eller misrepræsenterer noget!
Lingvisten i mig er glad for at der gives plads sidst i bogen til en tilgængelig forklaring af fonetik, fonologi, syntaks, morfologi og semantik. Og selvom bogen laver nogle gode observationer omkring de skjulte aspekter ved vores sprog, er selvsamme lingvist i mig dog ikke 100% tilfredsstillet af Grices filosofiske tilgang til det sproglige samarbejde. Der findes utrolig meget forskning indenfor EMCA (Ethnomethodology and Conversation Analysis) om hvordan vi samarbejder, når vi samtaler, og jeg ville have syntes, det var interessant, hvis Togeby brugte et afsnit på at inddrage noget om det ift. sproglig kompleksitet.
Sidst men ikke mindst: hvem er bogen til? Helt klart til lingvister som kan bruge indholdet som analytisk værktøj. Men den almindelige sproginteresseret kan helt sikkert også få nytte af bogen, da den formår at tage læseren ved hånden med brug af eksempler, og samtidig forklare lingvistiske koncepter og principper på en tilgængelig måde.
Det står mellem linjerne: forudsættelser og underforståelser i sproget (Aarhus Universitetsforlag 2022) er skrevet af Ole Togeby, som er dansk sprogforsker og professor emeritus ved Aarhus Universitet.
Sofia Navarro Beck er kandidatstuderende på Lingvistik ved Aarhus Universitet, og er rigtig glad for at have lært begreberne sprogligt møveri og pådutning at kende ved at læse denne bog.
