Hvis du har været i København i løbet af de sidste par år, har du garanteret hørt nogen sige det. Du har måske overhørt en samtale i metroen, hvor det blev sagt i sån der hver anden sætning. Måske har du sån der nynnet med på Tessa’s hit ’Så’n der’ fra 2020, hvor rapperen fra Hundige siger det hele 43 gange. Og, sån der, måske siger du det endda selv?
Sån der er et relativt nyt sprogfænomen, der formentlig er opstået i Københavnsområdet – det er i hvert fald dér, det er mest udbredt. Sidste år satte jeg mig for at undersøge, hvordan udtrykket opfører sig i samtalen. Jeg drog ud i felten (på et gymnasie i København) med en håndfuld videokameraer og en notesblok, og et par måneder senere havde jeg sammenstrikket den bacheloropgave, som danner grundlaget for dette blogindlæg.
Hvad betyder sån der?
Dét sån der kan, er at gøre to paradoksale ting på én gang: sån der udpeger, at noget i en ytring er vigtigt og spændende, hvilket kaldes fokusmarkering, samtidig med, at afsenderen kan være en smule vag omkring sit udsagn, hvilket ofte kaldes tilnærmelse. Det er lidt som at sige: ’spids ører, men tag det ikke alt for seriøst’. Der er altså en iboende dobbeltbetydning. Ikke nok med det, så kan sån der rent grammatisk spille en række forskellige roller i en sætning. Det fandt Mathias Juul Jensen ud af i 2019, og jeg greb sidste år muligheden for at bygge ovenpå hans arbejde – fra en interaktionel vinkel.
Når vi kigger i dataene, kan tilfælde af sån der både indlede en sætning og afslutte en sætning; det kan markere, at nu kommer der et citat; det kan også indikere, at man mangler et ord, eller at man ikke er sikker på, hvad man lige har sagt og derfor retter på sig selv. For at gøre det endnu mere forvirrende, kan de enkelte tilfælde også have karakter af en fokusmarkering, altså markere, at noget er særligt vigtigt for en ytring, eller fungere som en tilnærmelsesmarkør og indikere, at noget er en cirka-vurdering (eksempelvis hvis man fortæller, hvad en trøje har kostet). Så der er både den umiddelbare grammatiske funktion i ytringen, f.eks. citatmarkering eller tilnærmelsesmarkering, og så er der den overordnede dobbeltbetydning, som rummer elementer af to af de grammatiske funktioner, altså fokusmarkering og tilnærmelse. Av min arm.
Hvordan bruger man sån der i en sætning?
Vi skal vist have nogle eksempler på banen. Den mest illustrative funktion er nok citatmarkeringen, så den vil jeg starte med. For god ordens skyld skal det siges, at et citat er en gengivelse af, hvad nogen eller noget har eller kunne have sagt, gjort, tænkt, skrevet eller følt i en bestemt sammenhæng (se Rathje 2008, s. 202). I eksempel 7 fra min opgave fortæller Rikke om en profil, hun så på datingappen Tinder. Alt er i øvrigt anonymiseret, så hun hedder ikke Rikke i virkeligheden.
På linje 241 bruger Rikke sån der til at markere, at det, hun siger, er en cirka-gengivelse af profilbeskrivelsen. Sån der signalerer altså, at der kommer et nyt element i hendes ytring. Hun opremser tre punkter, hvorefter hun runder af med at sige ”alt muligt lort”, som for at understrege, at hun ikke tog beskrivelsen for gode varer – så ham her kører nok ikke rundt i en Tesla. Samtidig indikerer hun, at det nok ikke var en udtømmende liste – måske skrev han også, at han har en Rolex-samling?
Linje 250 viser også et citat. Denne gang er der tale om Rikkes egen reaktion på den falske Tinder-profil: ”hva’ fejler du, seriøst?”. Om hun så tænkte, følte eller sagde de ord, melder historien ikke om, og det er egentlig også lige meget for fortællingen. Det vigtige er at fremhæve, hvor fjollet Tinder-profilen er. Ovenikøbet bruger hun stedordet man i stedet for jeg, som for at tage lidt afstand fra udsagnet ved at understrege, at hvem som helst ville have den reaktion, selvom det ud fra konteksten er tydeligt, at det er hendes egen vurdering.
Begge er gode eksempler på dobbeltbetydningen. Citaterne er de centrale elementer i Rikkes fortælling. Det er sjovt, det er skandaløst, og så er det ikke meningen, at det skal være helt præcist.
Man (læs: jeg) kan også forklare det på en anden måde: når Tessa siger ”jeg var sån der RA”, så fortæller hun altså både, at hun gengiver noget, hun har gjort eller sagt i en given situation, men hun indikerer også, at det måske ikke helt præcis var RA hun sagde, måske var det mere en attitude eller en vibe, at hun var lidt ligesom en stor kat med lange klør, en brølende tiger måske. Det vigtigste vi skal forstå er, at hun var sån der RA, og at han som resultat var sån der wow. Og det er da til at tage og føle på.
Som jeg fik nævnt tidligere, er sån der grammatisk fleksibelt. I eksempel 5 fra opgaven har Bastian og Anton en diskussion om fodboldspilleren Marcus Rashford.
Her er der smæk for skillingen. Jeg vil zoome lidt ind på to af de fem tilfælde, vi ser ovenfor.
Det første eksempel på linje 222 afslutter en ytring – et spørgsmål endda. Her peger sån der altså ikke frem mod et nyt element, men tilbage på det, der lige er blevet sagt. Bastian kommer med et dristigt indlæg i form at en emfatisk kritik af fodboldspilleren, men interessant nok siger han det som et spørgsmål snarere end en deklaration. Han spiller så at sige bolden over i Antons banehalvdel ved at invitere ham til at svare. Min fornemmelse er, at sån der i dette eksempel er med til at moderere Bastians kritik. Sån der kombineret med spørgsmålsformen gør det muligt for ham at være lidt streng, uden at hans udsagn bliver til en direkte udfordring, der truer samspillet i samtalen.
Lidt længere nede i eksemplet, på linje 233, fortsætter Bastian sit angrebsspil mod Rashford (tilgiv de dårlige ordspil, jeg ved ikke ret meget om fodbold). Her ser vi et godt eksempel på den grammatiske tilnærmelse, da han spørgende påstår, at fodboldspilleren ikke har scoret i sån der tre år (!) – eller sådan noget. Med sån der lægger han op til, at talværdien måske ikke helt stemmer, men understreger også, at der er tale om meget lang tid og at dét er bemærkelsesværdigt. Et voilá: fokus og tilnærmelse på én gang.
Og hvad kan man så bruge den viden til?
Sån der er spændende, fordi det passer ind i en bredere kategori af udtryk, som vi på fagsprog kalder diskursmarkører, men som mange før har refereret til som ”fyldord”. Diskursmarkører spiller en særlig rolle i samtalesproget, og er derfor ikke ”bare” fyld. Fællestræk mellem sådanne ord er, at de ofte kan indtage mange forskellige positioner i en sætning, gøre et udsagn vagere og markere fokus og citater. Det lyder jo en smule bekendt. Diskursmarkører findes på mange sprog, for eksempel det notoriske like på engelsk, canadisk-franske comme, kaze på hebraisk og liksom på svensk – ord, der alle har det til fælles, at de har noget med sammenligning at gøre, at noget er lidt ligesom noget andet (se Levey 2006:417). Sån der kan også siges at have noget med sammenligning at gøre, da man ved at sige, at noget er sådan x, antager, at modtageren er underforstået med et generelt koncept eller en ting, der falder inden for en kategori af lignende ting. Det er her, jeg mener, at roden til den tilsyneladende paradoksale dobbeltbetydning er at finde. Sammenligning er at sige, at to forskellige ting på en eller anden måde hænger sammen. Lig men også ulig. Same but different. Det er jo et paradoks i sig selv. Når man på samme måde siger, at noget er sån der både fokus i en ytring men også upræcist, mener jeg, at sproget på et abstrakt plan drager på denne menneskelige tendens til at sammenligne, og at dobbeltbetydningen faktisk giver enormt god mening, sån der.
Referencer
Jensen, Mathias Juul (2019). En grammatisk-funktionel analyse af udtrykket sån der som talesprogs-fænomen. København: Københavns Universitet, bacheloropgave.
Levey, Stephen (2006). The sociolinguistic distribution of discourse marker like in preadolescent speech. Multilingua, 25(4), 413–441.
Rathje, Marianne (2008). Generationssprog i mundtlig interaktion: En sociolingvistisk undersøgelse af generationsspecifikke træk i tre generationers talesprog. København: Københavns Universitet.
Freja Zierau er BA i Lingvistik fra Aarhus Universitet og har en særlig interesse for interaktionel sprogvidenskab. Når hun ikke går og undrer sig over spøjse sprogfænomener, jonglerer hun med to jobs og er aktivist for klimaet.
Klimaaktivist med to jobs og forkæmper for fyldordsdiskursmarkører. Er det forfatteren i en nøddeskal?