Udtrykket ”sådan der” (fremover nedskrevet: sån der) har fanget min opmærksomhed henover de seneste par år. Jeg har hørt udtrykket brugt blandt mine medstuderende, i toget, i supermarkedet og i offentligheden generelt. Det har primært været unge mennesker, jeg hørt bruge udtrykket, og udtrykket synes at blive brugt på mange forskellige måder. Da sån der ikke tidligere er blevet beskrevet akademisk, ville jeg derfor med udgangspunkt i mit bachelorprojekt fra januar 2019 forsøge at afdække, hvad udtrykket betyder, og hvordan det bruges.
Inspiration i lignende udtryk
Sån der læner sig nærmest selvsagt op ad udtrykket sådan (sån), som – i modsætning til sån der– tidligere er blevet beskrevet (Jensen 2013; se også Rathje 2008 og Larsen 2014). Det ville derfor være oplagt at bruge teorien om sån som baggrund for min undersøgelse af sån der: Har sån der de samme funktioner til fælles med sån, og har sån der tilmed flere funktioner? Her fandt jeg ud af, at sån kan have flere funktioner: Det kan betyde tilnærmelse (”hvad har du så nu, sådan fjorten-femten tusind?”), tøven (”[billedet] er rystet og det er ikke særlig skarpt.. det er ikke sådan særlig godt teknisk”), og det kan være en citatmarkør, på engelsk også beskrevet som demonstration (eks. ”[…] ellers er det bare sån noget ‘ej jeg skal bare have en kæreste’”). Jeg fandt også inspiration i at kigge på det engelske like, der ligesom sådan kan betyde citatmarkør, men som også kan betyde fokus (”to the lefthand side of East Lake? like the very far end of East Lake?”). Endelig tilføjede jeg også en kategori selv, interaktionelt interjektional, efter at jeg i min data havde set flere eksempler, hvor sån der stod ”isoleret” initialt eller finalt i sætningen (”de bliver nødt til at give 100 procents fravær sån der”).
Ungdomssnak som data
Med teori i baghånden forsøgte jeg at spejle disse fem relevante funktioner – tilnærmelse, tøven, citatmarkør, fokus og interaktionelt interjektional – i mit eget data for sån der. Min målgruppe for brugere af sån der var unge, og derfor foretog jeg lydoptagelser af hhv. en 2.- og en 3.g-klasse på Gefion Gymnasium i København. Her fik jeg 30 informanter i alt – 10 grupper á 3 personer – til at lave selvoptagelser, hvor de skulle diskutere forskellige emner, bl.a. klima, sociale medier og karakterræs. Jeg håbede på, at spørgsmålene ville medføre indlevelse, naturlig snak, og – naturligvis – forekomster af sån der.
Pigerne mod drengene og fokus i fokus
Af ca. to timers optagelser lykkedes det mig at indsamle 147 brugbare eksempler på sån der. Først kunne jeg se på brugen af udtrykket fordelt på køn:
I undersøgelsen deltog omtrent dobbelt så mange piger som drenge, og det kan ses, at et dobbelt antal piger afspejler et dobbelt antal forekomster blandt piger. Til en vis grad kunne det altså konkluderes, at udtrykket forekom lige hyppigt kønnene imellem.
Herefter analyserede og inddelte jeg de 147 forekomster efter de fem ovennævnte funktioner. Til denne kategorisering opstillede jeg konkrete kriterier for, hvordan en forekomst blev vurderet til at have en bestemt funktion. Følgende eksempler viser sån ders funktioner, og i det store cirkeldiagram ses den samlede distribution af funktionerne:
| Tilnærmelse: | jeg kan godt have en god bytur for sån der 2000 kroner |
| Tøven: | én ting jeg føler godt man kan gøre det er at gøre det mere (.) sån der (.) valgfrit på en måde fordi I valgte jo ikke at have musik i 1.g |
| Citatmarkering: | fordi jeg gad ikke mere jeg var sån der “jeg er feminist” |
| Fokus: | vi sad bare helt bagerst hun sad sån der helt forrest i den anden side |
| Interaktionelt interjektional (først), fokus (sidst): | altså sån der (.) jeg har haft virkelig mange sån der karakterchok |
Undersøgelsen viste, at sån ders mest udbredte funktion var fokusfunktionen. Dette er ikke overraskende, da teorien om like-fokusering fortæller, at næsten alle elementer i en sætning – led og større fraser – kan fokuseres. Resultaterne skal dog ses i lyset af, at det ofte var svært at kategorisere sån ders funktion entydigt, selvom jeg fulgte faste kriterier. Kategorien ”irrelevant funktion” blev tilføjet for seks forekomster, der havde betydninger, jeg ikke arbejdede med – bl.a. når sån der refererede til noget tidligere nævnt, en kropsbevægelse el.lign. (eks. ”så gjorde hun sån der, og det så mega åndssvagt ud”).
De næste skridt
Sån derhar tre funktioner tilfælles med sån – nemlig tøven, tilnærmelse og citatmarkering. Til fremtidige undersøgelser ville det være interessant at se videre på forholdet mellem sån der og sån, bl.a. om sån også kan udtrykke fokus og interaktionelt interjektional. Desuden kunne man undersøge:
- Det diskursorienterede sån der: I hvilke diskurser trives sån der?
- Det sociolingvistiske sån der: Findes der en typisk bruger af sån der, og hvorfor?
- Det psykolingvistiske sån der: Kan sån dervære et ”sprogligt tic” for ”storforbrugere” af udtrykket?
Forhåbentlig bliver denne undersøgelse ikke den sidste om udtrykket, for det åbner sån der mange døre for videre undersøgelser.
Mathias Juul Jensen er i gang med at tage en kandidatgrad i lingvistik på Københavns Universitet
Referencer
Jensen, E. 2013. “Ordklasseproblemer, tilfældet sådan”. LexicoNordica, vol. 20, s. 55-74
Larsen, A. 2014. “’Mathilde bor på Amager og sådan noget’. Danske påhængsudtryks interaktionelle funktioner i interviewsituationen”. NyS. Nydanske Sprogstudier,vol. 47, s. 65-98
Rathje, M. 2008. Generationssprog i mundtlig interaktion. En sociolingvistisk undersøgelse af generationsspecifikke træk i tre generationers talesprog. Ph.d.-afhandling. København: Københavns Universitet
Lingoslam 2019: and the winners are…. 
Har Danmark fået en ny dialekt? 
Forskellen på “ja↗” og “ja→” – og “nej↗” og “nej→” 
Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion 
“Okay” kan være “okay↗” eller “okay↘” – Variation i udtale og funktion 
Tak til alle de der gør en indsats for vores sikkerhed – om talestile og nultolerance
Dejligt at samtalesprogsfænomener bliver undersøgt. I en fremtidig undersøgelse kunne man medtage Pedersen, Henriette Folkmann. 2014. Om konstruktionen sån en N i danske samtaler. Skrifter om Samtalegrammatik 1 (1) [https://samtalegrammatik.dk/tidsskrift/aargang-1/]. Det viser sig nemlig i den undersøgelse at ‘sån en N’ (hvor N står for et navneordsled/nominalfrase) bruges til at anmode om at modtageren tilkendegiver om h/n er med på hvilken type ‘N’ der er tale om. Det kunne se ud som om i hvert fald det Mathias kalder interaktionelt interjektional, og nok også nogle af fokus-funktionerne, også kunne have denne, interaktionelle, funktion.
Hej Jakob. Ja, der er helt klart noget, der tyder på, at “sådan” i sig selv eller “sådan” i kombination med efterfølgende materiale bærer adskillige interaktionelle funktioner. Det kunne nemlig være interessant at få afdækket dette yderligere!
Er det noget du overvejer at udgive eller tilgængeliggøre et sted i fremtiden? Fordi det kunne være interessant at vide mere om dine funktioner og kriterierne for dem!
Hej Søren. Det er bestemt et stykke arbejde, jeg gerne vil offentliggøre et sted (ved dog ikke lige hvor eller hvordan?). Netop dét at definere kriterierne for de sproglige funktioner var en sart proces og samtidig en altafgørende del af opgaven. Mine kriterier er totalt åbne for diskussion – det er svært for mig selv at blive tilfreds med dem, da grammatik ikke altid er formler og regnestykker. Også bare det at jeg valgte at tildele hvert token én funktion – og dermed måtte vælge mellem to funktioner, som jeg syntes at kunne se samtidigt – skabte også baggrund for en del diskussion i opgaven.
Jeg kender bedst Language Works (https://tidsskrift.dk/index.php/lwo/ ), hvor man kan indsende sine opgaver som artikel. Men sig endelig til hvis den skulle udkomme noget sted!
Det skal jeg nok!
Spændende undersøgelse! Jeg er gymnasielærer og har også bidt mærke i den udbredte brug af udtrykket blandt eleverne. Ift. til “sån der” med en kropsbevægelse, så kunne man kategorisere denne brug som “deitic” (McNeill, David (2005): Gesture and thought. University of Chicago Press).
Hej Sofie
Jeg vil helt klart også mene, at lige den brug af “sån der” er deiktisk, og at det er en af de mere etablerede måder, vi kender udtrykket på (sammen med det interjektionelle “sådan der!”, når der f.eks. bliver scoret et i mål i fodbold, eller der opnås noget andet godt).