I november 2017 fik Danmark sin første nationale fremmedsprogsstrategi, Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet, udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet i fællesskab. Baggrunden for strategien er den udvikling, som har fundet sted i løbet af i hvert fald de seneste ti år: Stadig færre grundskoler udbyder fransk (især i Jylland), færre og færre gymnasieelever vælger flere sprog på højt niveau, på professionshøjskolernes læreruddannelser vælger stadig færre tysk – og mange professionshøjskoler tilbyder overhovedet ikke de lærerstuderende fransk som et muligt undervisningsfag; alle andre fremmedsprog end engelsk, fx tysk, fransk og spansk, er under pres, ligesom en del sproguddannelser og kombinationsuddannelser på universiteterne er lukket. Der er med andre ord en risiko for, at uddannelseskæden for fremmedsprog bliver brudt, så man ikke kan finde lærere til grundskole og gymnasium inden for tysk, fransk og spansk – at vi bliver en nation, der kun kan engelsk som vores eneste fremmedsprog.
Det var med andre ord på høje tid, at man formulerede en strategi, som kunne medvirke til at sætte fokus på og give en saltvandsindsprøjtning til sprogområdet – sådan en har man fx haft i Norge siden 2005.
Der er formuleret to overordnede målsætninger for strategien:
Målsætning 1: Flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer ud over engelsk.
Målsætning 2: Sproguddannelserne skal være fagligt stærke og relevante uddannelser, der tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende. Det gælder også sprogundervisningen på læreruddannelserne.
Der tilføjes:
Denne strategi og initiativerne heri vil ikke alene løse de udfordringer, som vi står overfor på sprogområdet. Det er et langt sejt træk, der skal forankres i kommunerne og på uddannelsesinstitutionerne, men det er håbet, at vi nu i samarbejde kan få vendt den negative udvikling. (s. 4)
Det er en større opgave, og der igangsættes diverse tiltag; herunder har man bevilget 100 millioner til fremmedsprogsområdet: En mio. går til oprettelse af en konferencetolkeuddannelse på AU, og de resterende 99 går til oprettelse og drift af et Nationalt Center for Fremmedsprog (i fem år). Og det er egentlig dette center, jeg vil tale om, men baggrunden skulle også lige med.
NCFF – Det Nationale Center for Fremmedsprog
Der er tale om ét center, men det er forankret på hhv. AU og KU. Jeg, med en baggrund i engelsk og erfaring fra bl.a. gymnasiet og læreruddannelse samt en ph.d. i fremmedsprogstilegnelse, er leder af den vestlige ”forlægning”, mens Mette Skovgaard Andersen, tidligere lektor og studieleder på CBS med tysk som fag og en master i fremmedsprogspædagogik, er leder af centrets østlige del.
Centret skal, kort fortalt, medvirke til realiseringen af fremmedsprogsstrategien ved at bidrage til at:
- Løfte sprogområdet
- Formidle resultater fra forsknings- og udviklingsarbejder
- Gennemføre kvalitetsudviklingstiltag og bidrage til at løfte kvaliteten
- Understøtte videndeling og udvikling af efter- og videreuddannelse
- Opbygge stærke samarbejder og netværk
- Understøtte vedligeholdelse af sprogkompetencer
- Understøtte sprogtilbud til ikke-sproglige uddannelser (‘tillægskompetencer’)
- Indsamle og formidle viden om inddragelse af sprog i kernefaglighed på ikke-sproglige uddannelser
- Bidrage til udvikling af (frivillige) lokale sprogstrategier (kommuner, uddannelsesinstitutioner m.v.)
Status på centret er p.t., at der er ansat medarbejdere, og vi skal i løbet af efteråret holde interessentmøder med inddragelse af alle relevante aktører, således at vi kan sikre at få input fra dem, der ved, hvor skoen trykker, når vi skal lave vores endelige handleplan for de næste 4½ år. Disse interessenter er også elever og studerende!
Det er ikke noget lille skib, vi er sat til at ændre kurs for, og for at der er en mulighed for, at vi får ændret kursen, er der flere ting, som vi ser som væsentlige:
- Centret er et center for hele uddannelsessystemet: Både grundskolerne, gymnasierne, de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser skal have gavn af centrets midler med henblik på at motivere elever og studerende og udvikle og kvalificere fag og uddannelser, så der er flere, mindre rigide adgange til sproglige kompetencer i et livslangt perspektiv.
- Der skal etableres sammenhænge mellem de forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Vertikalt såvel som horisontalt. Som det er nu, ved undervisere i hhv. grundskole og gymnasium, læreruddannelse og universitet meget lidt om, hvad ’de andre’ går og laver: hvilke mål der er for de forskellige niveauer, hvilke arbejdsformer og sprogsyn er fremherskende, osv. På samme måde foregår der horisontalt mangt og meget, der kunne profitere af at blive bredt ud til flere. Det er derfor ikke nok at lave nogle (få) brobygningsarrangementer og -tiltag for eleverne. Der skal tænkes bredere.
- Vi skal arbejde på en diskursændring. Der har været en diskurs om, at engelsk var det eneste fremmedsprog, man havde brug for for at kunne klare sig i en globaliseret verden. Men ingen ved, hvilke sprog der bliver behov for at kunne, og jo flere sprog, Danmark har et beredskab indenfor, desto bedre står vi. Gennem en ihærdig indsats og betragtelige fondsmidler er det lykkedes at få sat det naturvidenskabelige område på dagsordenen. Men sprog og naturvidenskab er jo lige vigtige i og for samfundet. Vi skal sørge for, at italesætte, at sprog er nødvendige af flere grunde, og at man faktisk har mange fordele af at kunne flere sprog – både erhvervsmæssigt, kulturelt og personligt. Vi skal have de gode rollemodeller ud i det offentlige rum, de gode historier, de motiverende og inspirerende – og erhvervslivet skal være med til at beskrive de fordele, der er ved at have sprogligt kompetente medarbejdere. Forældre skal overbevises om, at det er godt for deres børn at lære flere sprog, ikke bare matematik og fysik. Sprog åbner døre – sprog er nøglen til al viden og forståelse.
Vil man læse en fin beskrivelse af netop fordelene ved at lære et ekstra sprog, ikke blot i et merkantilt og handelsbalancefokuseret perspektiv, bør man læse et indlæg af forskningschef Alexander von Oettingen, som findes HER. Oplægget blev holdt som afslutning på en konference i Aabenraa, som handlede om de rigtig gode erfaringer, et samarbejde mellem tysklærere i tre kommuner samt læreruddannelsen på UCSyd og KU havde genereret ift. forsøg med tyskundervisning fra 1. klasse. Den er værd at læse!
Hanne Wacher Kjærgaard er cand. phil. i engelsk, har læst tysk og spansk og har en ph.d. i fremmedsprogspædagogik med titlen “Technology-mediated written corrective feedback in the Danish lower secondary classroom”. Hun har undervist i engelsk i gymnasiet og på hf, været lektor på Læreruddannelsen i Aarhus i mange år, arbejdet med teknologi og fremmedsprogsundervisning samt it og læring i almindelighed. Før hun skrev ph.d., var Hanne Wacher Kjærgaard i fem år leder af CELM, VIAs daværende forskningscenter for e-læring og medier.
Det frygtindgydende fremmedsprog 
Så fik Danmark en konferencetolkeuddannelse! 
Tilbage til børnehaven: En lingvists oplevelser med et fremmedsprog 
Denne nationalsang skal være Europas internationalsang 
Mit had-/kærlighedsforhold til at lære dansk 
Lingoblogs essay-konkurrence for gymnasieelever 2022: Og vinderne er…