Rotvælsk var et sprog som taltes i Danmark for ikke så mange år siden. Det var endda et indfødt sprog. På trods af dette er der ikke mange der har hørt om det. Det skyldes nok dels at det aldrig blev talt af særlig mange mennesker (nogle få hundrede højst), men også at det var et såkaldt kryptolekt eller hemmeligt sprog.
Rotvælsk blev talt i Danmark fra tidlig moderne tid indtil begyndelsen af det 20. århundrede. Det overlevede længst i de øde, jyske hedeegne. Det var også kendt under adskillige andre navne for eksempel kæltringelatin og skøjersprog. Det er nu uddødt. Rotvælsk blev brugt af en social gruppe, kaldet natmændsfolk, som lavede simpelt håndværk, nedgørende og urent arbejde, drev småhandel eller tiggede for at overleve. Deres status svarede lidt til Indiens kasteløse, og lignende sociale grupper har eksisteret i mange andre lande.
De fleste europæiske lande har haft sociale grupper med en lignende livsform, der besad et hemmeligt sprog og det samme gælder mange andre lande på verdensplan. Det er et område der er vanskeligt at danne sig et overblik over på grund af disse befolkningsgruppers marginale karakter.
Både natmændsfolket og rotvælsk ændrede sig gennem århundrederne, men forblev forbundet med kriminalitet, usædelighed, fattigdom og lav social status set fra den øvrige befolknings synspunkt.
Den sociale gruppe og deres sprog er ofte blevet forvekslet med romaer og sproget romani, selvom natmændsfolket ikke synes at have haft en anden etnisk oprindelse end de fleste danskere på det tidspunkt. I modsætning til Norge og Sverige har der ikke været en permanent og iøjnefaldende befolkning af romaer i Danmark indtil for nylig.
Rotvælsk bestod af fremmede og/eller forvrængede ord, der erstattede danske ord, samtidig med at den danske sætningsstruktur bibeholdtes. Ordene kom primært fra tysk og nederlandsk, men også gloser fra romanske sprog dukker op. Sproget blev sandsynligvis brugt til hemmelig kommunikation blandt natmændene i udenforståendes nærværelse. Det har også medvirket til at styrke solidariteten og gruppetilhørsforholdet imellem natmændsfolket. Her følger et par eksempler på rotvælsk.
Eksempel på en rotvælsk sætning:
Ve dinueses komp minueses höwl?
’Vil du købe min hund?’
Eksempler på rotvælske ord arrangeret efter oprindelse:
Dansk | Vestgermansk | Romansk | Romani |
---|---|---|---|
bækkentræjer ’and’ | fældtes ’mark, jord’ | skapow'n ’hat’ | bænde ’snakke’ |
krøl’ ’uld’ | knasper ’karl, knægt’ | pulteser ’grød’ | bæf ’vulva’ |
o blår ’at tale’ | låkkes ’hul’ | madrum ’moder’ | lak ’syg, dårlig’ |
Mange der har rejst i et fremmed land har sikkert mærket den frihed, der er forbundet med at kunne tale om fremmede i deres nærhed eller diskutere et tabubelagt emne højlydt på åben gade. Mange kender sikkert også den sårbarhed, man føler, når man er blandt fremmede, der taler et sprog, der er ukendt for en. Er det en selv de diskuterer? I dette ligger en magt og en måde at tage social kontrol gennem hemmeligholdelse, om sproget så formår at skjule ens intentioner eller ej. Den samme magt kan opnås ved at tale et kryptolekt. Det giver én evnen til at være uforståelig, samtidig med at man ikke behøver at lære et fuldkomment fremmedsprog.
Kort kan det siges om kryptolekter generelt: De er baseret på andre almindelige sprog og kan derfor siges at befinde sig mellem slang og et selvstændigt sprog. De består af et hemmeligt ordforråd, der indsættes i det almene sprogs sætningsstruktur. Der indsættes ikke så mange kryptolektord, som muligt, men de indsættes, hvor de mest muligt slører sætningens betydning.
Hemmelige sprog fungerer ikke som nogens modersmål. Talerne har et eller flere sprog til fælles ud over kryptolektet. Den sociale gruppe der anvender kryptolektet, er i en eller anden form isoleret fra samfundet som helhed, enten fysisk eller socialt.
Terminologien omkring kryptolekter er stærkt forvirrende. Kryptolekter er ofte begrebsmæssigt blevet betragtet som slang i litteraturen. Der er ligheder, men kryptolekter er alt i alt mere omfattende.
Navnene på kryptolekter som ikke er givet af talerne selv, understreger ofte dels talernes erhverv eller livsform og dels dets uforståelighed og fremmedartethed. Det gælder f.eks. peddler’s french ’kræmmerfransk’, borås-tyskan ’Boråstysk’, rotvælsk ’tigger-udenlandsk’, kauderwelsch ’bissekræmmer-udenlandsk’, kjæltringelatin ’vagabond-latin’ og coopmans latijn ’købmands-latin’. Navnene kan opfattes sådan, at de er en udlægning af hvor ordforrådet i kryptolektet stammer fra. Denne udlægning er dog ofte forkert.
De mest velkendte hemmelige sprog er nok de europæiske romaers forskellige kryptolekter og det engelske polari, som havde sit ophav blandt indvandrede italienske cirkusfolk, men endte som en intern jargon blandt Londons bøsser.
Interesserede kan læse mere om natmændsfolket og rotvælsk i ‘Natmændsfolk og Kjæltringer’ af H. P. Hansen. En underholdende skildring af natmændsfolket i 1700-tallet findes i Tyge Kroghs ‘Det store natmandskomplot’.
Jeg er med mellemrum stødt på gloser fra polari i britisk popkultur. Her er et par eksempler:
https://www.youtube.com/watch?v=Y8yEH8TZUsk
https://www.youtube.com/watch?v=SOdoJWzxDJE
Bertel Rabjerg Vang har læst lingvistik og historie på Aarhus Universitet.
Interessant emne. Jeg undrer mig dog over, at forfatteren i artiklen sætter kryptolekt i bestemt form sådan: “kryptolektet”.
Vi kender jo ordet “dialekt” – og en dialekt er fælleskønsord og hedder i bestemt form “dialekten”.
Ugens quiz (se skærmen på toppen til højre) er inspireret af denne artikel. Klik på QUIZ. Frist den 23 juni. Send svar til quiz@lingoblog.dk.