Da jeg blev bedt at give min kommentar, som lingvist, om påstanden at F*ck you oprindeligt ikke var noget stødende, vidste jeg ikke at det var en påstand som folk har diskuteret i nogle år nu. Hvad skulle så være oprindelsen af F*ck you, ifølge dem?
Middelalderkrigerne brugte pil og bue i krigshandlinger, og til disse buer brugte man takstræ, på latin taxus, på engelsk yew tree. Historien er at F*ck you oprindeligt ikke var det man siger nu, men en korruption af engelsk Pluck yew! Ved Slaget ved Agincourt i efteråret 1415, mellem englænderne og franskmændene, var bue og pil det vigtigste og mest dødelige våben. Man siger at slaget var kilden til to fornærmende ytringer: her opstod det mundtlige udtryk F*ck you, men også den fornærmende gestik med oprejst langfinger, som har den samme betydning som den mundtlige ytring. I hvert fald ifølge rygterne. Her er en af de mange kilder på nettet som diskuterer det, oversat fra engelsk:
”Franskmændene, som var overvældende favoriserede til at vinde slaget, truede med at skære en bestemt kropsdel af alle tilfangetagne engelske soldater, så de aldrig kunne kæmpe igen. Englænderne vandt i et stort oprør og viftede med den pågældende kropsdel mod franskmændene i trods. Gåden var: Hvad var denne kropsdel? Dette er svaret indsendt af en lytter:
Kære Click og Clack,
Tak for Agincourt-quizzen, som afklarer nogle dybe spørgsmål om etymologi, folklore og følelsesmæssig symbolik. Den kropsdel, som franskmændene foreslog at afskære englænderne efter at have besejret dem, var naturligvis langfingeren, uden hvilken det er umuligt at bruge den berømte engelske langbue. Dette velkendte våben blev lavet af det indfødte engelske takstræ [på engelsk hedder den yew], og derfor blev handlingen med at tegne langbuen kendt som pluck yew “plukning af taks”. Da de sejrende englændere viftede med langfingrene mod de besejrede franskmænd, sagde de således: ”Se, vi kan stadig plukke taks! PLUCK YEW!”
I årenes løb er der vokset nogle ‘folkeetymologier’ op omkring denne symbolske gestus. Tankegangen var, at “pluck yew/saml taks” er ret svært at sige (som “behagelig moder fasanplukker”), er den svære konsonantklynge /pl/ i begyndelsen gradvist ændret til en labiodental frikativ ‘f’. Dermed menes de ord, der ofte bruges i forbindelse med en-finger-salut, fejlagtigt at have noget at gøre med intim kontakt.
Det var svaret, og der er en del mennesker som har taget svaret alvorligt og spredt det, og nu er der en del mennesker der også tror på det. Desværre er det fake news.
Jeg prøvede at forbyde mine børn at bruge f-ordet, men forgæves. De sagde at det bare er et almindeligt ord blandt unge danskere, og at man ikke kan undgå at bruge det som ung, hvis man vil være en del af fællesskabet. De brugte det ikke når jeg var i nærheden, men jeg hørte dem bruge f-ordet med andre når de ikke vidste at jeg var inden for hørevidde. Jeg synes personligt stadig at det ikke lyder pænt. Men unge voksne bruger det i næsten alle sætninger.
Til gengæld er der en del ord som de unge ikke vil have at folk i deres forældres eller deres bedsteforældres generation bruger. Jeg henviser her til e-ordet (tænk på grønlænder og is), i-ordet (tænk på folk med fjer på hovedet som rider på hesteryg med pil og bue), l-ordet (tænk på oprindelige folk med rensdyr i Nordskandinavien), s-ordet (tænk på mænd med overskæg og kvinder med farverige kjoler). Disse ord er værre end f-ordet.
Tilbage til f*ck you. Kunne denne historie om oprindelsen af dette udtryk egentlig være sand? Det korte svar er: nej. Og det lange svar er også nej. Det er en af de 24 løgnehistorier, man kunne kalde historiske myter, som historiker Kåre Johannesen har samlet i sin bog Løgnehistorier. Har Hitler opfundet der Autobahn? Nej. Var der nogensinde en kvindelig pave, pave Johanna? Nej. Begyndte Vikingetiden i 793? Nej. Har dronning Thyra bygget Dannevirke? Nej. Red Christian d. 10 på en hvid hest i 1920 efter genforeningen? Ja. Havde John Lennon, da han var i gang med protestaktioner, foragt for kammerpigen i hotellet? Nej. Har John F. Kennedy forebygget atomanfald? Nej. Havde Tordenskjold kun få soldater? Nej.
Jeg har læst hele bogen. Kun én af de 24 myter i Johannesen bog handler mere eller mindre om sprog. Og det er den om Pluck Yew of den oprejste fuckyou-finger. Artiklen handler mest om gestikken: brugte man i den tid allerede den oprejste finger? Eller brugte man hvad nu kaldes V-tegn som fornærmelse? Det er kendt, at hvad der nu er et tegn for overvindelse, var en gang (og flere steder stadigvæk) en seksuelt baseret fornærmelse. Men i konteksten af dette feltslag siger man, at det også henviste til de vigtigste to fingre for bueskytter: hvis man hakker dem af, så kan de ikke bruge deres våben mere. Fjenden bliver ufarlig. Men historien stemmer ikke. Opdigtet, løgn, fake olds.
Man kan spørge sig selv om flere ting, tre sproglige og to der relaterer sig til historisk pragmatik, som er læren af sprogbrug.
- Eksisterede f-ordet allerede i 1415?
- Er /pl/ svært at udtale, især for engelsktalende?
- Er en lydændring fra /pl/ til /f/ sandsynligt?
- Er det sandsynligt at man ville udbryde, midt i et slag mellem to hære, at man skulle plukke træ for hurtigt at kunne lave endnu en bue?
- Hvis der var folk der råbte Pluck yew, hvor sandsynligt er det så, at udtrykket ville udbrede sig til dagligdags tale?
- Eksisterede f-ordet allerede i 1415?
Det er vel sikkert at det var tilfældet. Vi spurgte en ekspert, Richard Cole, som er ekspert i middelalderhistorie og som taler middelalderssprog, og han svarede:
“Så vidt jeg ved, blev den tidligste (bevarede) brug af “fuck” i en seksuel sammenhæng opdaget for et par år siden af Paul Booth i en Cheshire-amtsprotokol fra 1310. Det var næsten tre årtier før de første engelske og walisiske bueskydere kom til Frankrig.
Det er dog sandsynligt, at ordet har eksisteret på vestgermansk endnu længere tilbage. Middelhøjtysk har ficken for ‘at slå’, også bevaret før hundredårskrigen. Middelnederlandsk har fokken for at parre dyr, dog først efter hundredårskrigen, så vidt jeg ved. Det vil på ingen måde overraske mig, hvis en form ligesom *fuccian eller *feoccan eller lignende havde eksisteret på oldengelsk, selv om det ikke er bevaret.”
- Er /pl/ svært at udtale, især for englændere?
Ord med disse to konsonanter er ikke svære. Der er mange sprog hvor man bruger den samme kombination: spansk playa, fransk plage, katalansk platje, rumænsk plugar, nederlandsk plukken, frisisk plaach, irsk plucare, engelsk pluck, plead, plug, place og middelengelsk plǒugh! Intet plobrem!
Hvis udtale af /p/ fulgt af /l/ var svær, skulle det ikke eksistere i så mange europæiske sprog. Derudover fandtes det i oldengelsk, middelengelsk og moderne engelsk. Ingen andre ord på engelsk har udviklet /pl/ til /f/.
- Er en lydændring fra /pl/ til /f/ sandsynlig?
Lingvister antager at lydændringer er regelmæssige. Det er jo ikke altid tilfældet. Hvis nu /pl/ skulle simplificeres, hvad ville der ske? Statistisk set, ville en lydændring fra /pl/ til /p/ være meget mere sandsynlig end en til /f/. Man kan ikke helt udelukke det, men denne antagede simplificering er næppe en forenkling. /p/ er nemmere end /f/, men ingen siger puck yew!
- Er det sandsynligt at man ville udbryde, midt i et slag mellem to hære, at man skulle plukke træ for at hurtigt kunne lave endnu en bue?
Nej, det er ikke sandsynligt. Det tog vel lang tid at bygge en god bue som kvalitetsskydevåben. Det er meget mere sandsynligt at man ville bruge et fornærmende udtryk i sådan en situation. Man ville bande. I den tid var det sandsynligvis mere religiøse termer som man brugte som skældsord, da seksuelle udtryk dateres senere, eller har erstattet de religiøse.
- Hvis der var folk der råbte Pluck yew, hvor sandsynligt er det, at udtrykket ville udbrede sig til dagligdags tale?
Meget usandsynligt. De er ikke noget meget sjovt eller chokerende i en opfordring til at trække takstræ.
Kåre Johannessen. Løgnehistorie. Tolv hundrede [eller tolvhundrede] års myter, misforståelser, tilsnigelser og lodrette løgne.
Aarhus: Turbine Forlag. 279,95 kr. https://turbine.dk/produkt/loegnehistorie/
Coverfoto: colourbox.dk
Peter Bakker bander ret sjældent, men nogle gange når han er frustreret eller vred kan man høre noget grimt fra hans mund. Resten af tiden er han sprogforsker og gadefotograf.