På den anden side af Ringgaden fra Nobelparken i bygning 1910 på Trøjborgvej ligger Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning. Centret har til opgave, med dets grundlægger Peter Skautrups talemåde (Schoonderbeek Hansen 2011: 300), at ”redde hvad reddes kan” af information om de jyske dialekter, og dette gøres med et utroligt kildemateriale, der strækker sig over alle de jyske sogne fra ca. årene 1850-1990. Man får en følelse af at være med i en af Pyrus-julekalenderne, når man vandrer rundt i centrets mange rum og snogede gange, hvor en helt central del af kildematerialet er spørgelisterne. I dette blogindlæg vil jeg introducere spørgelisterne og udarbejdelsen af dem, gennemgå betydning og realisering af ordet fistre fra spørgeliste DH13, og til sidst giver jeg et lille shout out til godt læse-/lyttestof.
Før jeg går ind i udarbejdelsen af spørgelisternes spørgsmål, skal der lige siges lidt om, hvorfor disse data er vigtige, og hvad det kan sige om jysk. De jyske dialekter var, altså før industrialiseringen, særegen tale adskilt fra nabodialekter i kraft af forskelle i kultur, miljø og omgivelser (Nielsen 1959: 9, Schoonderbeek Hansen & Bøegh 2024). Standardiseringen af det danske (skrift)sprog gik hurtigt og startede allerede i slutningen af 1800-tallet som resultat af modernisering og en ’standardiseringsideologi’ fra hovedstaden (Pedersen 2003, Pedersen 2009). Rigets centrale styreorganer fik sæde på Sjælland, i København, og blev derfor standard for tale og skrift, og i kraft af det fik vi, ifølge professor i dansk Niels Åge Nielsen (1913-1986), et sprog, som alle kunne tale, men vi mistede også sproglig ”rigdom” i form af dialekterne (1959: 10). Standardiseringen skete altså ikke, fordi jyske dialekter ikke var gode som udtryksformer, men fordi der kom en bevægelse udefra. De dialektale forskelle er i dag udvandet en del i det jyske talesprog pga. den vedvarende standardisering, selvom der stadig findes regionale karaktertræk i det talte standarddansk (Pedersen 2003, Pedersen 2009 og Maegaard 2020). Netop af den grund er udarbejdelsen af Jysk Ordbog og dialektforskningen et vigtigt felt, så så lidt viden om den jyske tale, og den fortsatte sproglige forandring, går tabt som muligt.
Spørgelisterne
Udover en utrolig stor båndsamling og en seddelsamling på omtrent 3,1 million sedler, der indeholder alverdens information om jydernes sprogbrug, huser centret også et stort arkiv af spørgelister (Svendsen & Bøegh 2022). Spørgelisterne udgør 4-5 vægge dækket fra gulv til loft af mapper, hver med et par hundrede A4-ark, med spørgsmål vedrørende alverdens ord.
Spørgelisterne startede som avisannoncer, ”avisspørgelisten”, i de jyske lokalaviser, med en række spørgsmål til læsernes kendskab og brug af kendte ord (Svendsen & Bøegh 2022: 9). Da centret stadig var Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning udarbejdede institutassistent, senere professor, Niels Åge Nielsen, der i perioden interesserede sig særligt for kostaldens navne på traditionelt jysk, den første avisspørgeliste i 1949, inspireret af svensk dialektforskning (Nielsen 1982: 8-10). Læserne indsendte flittigt deres besvarelser i brevform direkte til Peter Skautrup, på centrets postregning, og disse breve er stadig en del af arkivet i dag. Med tiden fik instituttet, i dag centret, en hel del faste informanter, der var interesserede i at dele ud af deres ordforråd, og spørgelisterne blev til skematiserede lister, hvor informanterne direkte kunne skrive deres svar ved siden af hvert spørgsmål.
Mapperne er sorteret alfabetisk fra A-Å til dobbeltnoteret AA-AÅ helt frem til DØ, hver med lister af omkring 10-60 spørgsmål, ca. 2-3 ark, besvaret af én informant ad gangen. Hver spørgeliste har varierende 200-700 besvarelser, fx spørgeliste AU, der består af 18 mapper – altså et kæmpe materiale. Spørgelisterne, sammen med det øvrige arkiv, giver materiale til en godt gennemarbejdet ordbog over jydens brug af ord i tale, der i øjeblikket er nået godt ind i ’L’ (jysk.au.dk, opdateret 13. august 2024). Desuden er hver besvarelse tilknyttet et sognenummer ml. 1173 Vendsyssel i nord, 3470 Nordtyskland og 351-355 på Samsø, så hvert ord bliver redegjort for i dets regionale realisering.
Jeg var så heldig at have fået lov til at få fingrene i én af disse mange mange spørgelister – altså, først efter jeg lige havde indskrevet de over 200 snirklede håndskrevne jysk-stavede besvarelser i centerets database, for der er stadig et digitaliseringsarbejde i gang af listerne. Det er den første og, indtil videre, eneste spørgeliste jeg har haft fingrene i, men ikke desto mindre er indholdet spændende.
Dialektforskningens metoder – brug af informantspørgeskemaer
Det er helt centralt for dialektologien, altså den videnskab der beskæftiger sig med dialekter, at udarbejde dialektgeografiske kort baseret på fx forskelle i ordforråd og udtale (Schoonderbeek Hansen & Bøegh 2024). De dialektografiske kort angiver dialektgrænser mellem sproglige forskelle i et givent område, og alt efter hvilket sprogligt træk der undersøges, kan grænserne indtegnes forskelligt. Der er en del fordele ved at udføre dialektforskning med udsendte spørgelister, som er en indirekte metode til forskel for en direkte metode som kvalitative interviews (Keymeulen 2018: 50). Et nøgleord for indirekte metoder er ’dækning’ både geografisk, temporalt og ift. informant-sampling. Der blev sendt 190 forskellige spørgelisterne ud til hele Jylland over en periode af 65 år (Svendsen & Bøegh 2022: 10), hvilket har givet et rigt leksikografisk materiale. Dette er specielt godt, når det er begrænset hvor lang tid, det har været muligt at indsamle den mængde jyske dialektale træk. Det er dog utroligt vigtigt at designe spørgsmålene med omtanke. Spørgelisterne blev udviklet både med interesse i jysk tale og kultur. Derfor er spørgsmålene udviklet som tematiske spørgsmål om fx bondeliv, avl og madlavning. Spørgsmålene er formuleret som det, der kaldes semasiologiske spørgsmål, hvor der spørges til ords betydning: ”Hvad betyder ordet X, og hvad kaldes det?”, og onomasiologiske spørgsmål, hvor der spørges til hvilke ord der bruges om en betydning: ”Hvordan udtrykker du det når X?” (Keymeulen 2018: 51-52). Spørgsmål 13 i spørgeliste DH er et semasiologisk og formuleret som et åbent spørgsmål, ”Kender i deres dialekt ordet fistre eller finstre […]” efterfulgt af to eksempler, på hvordan man kunne sige. Det kunne måske influere flere af svarene, men ikke i en sådan grad at det står i vejen for alternative fortolkninger, hvilket flere informanter også giver. Spørgsmål 14 i spørgeliste DH er et eksempel på begge typer, se figur 3, med et onomasiologiske spørgsmål i begyndelsen: ”Har man i deres dialekt en særlig betegnelse for, at brød […] er fugtigt og frisk”, hvor der spørges efter kvaliteten eller egenskaberne efterfulgt af et semasiologisk spørgsmål ”Kunne man fx om en sådan kage sige […] sown eller vych”, hvor der spørges til betydningen af ord. Der er naturligvis også visse ulemper med indirekte datasamling, fx kan der være problemer med fortolkning af svarene, spørgsmålene kan blive misforstået, og typisk vil en informant ikke bruge lige så lang tid på at svare på et spørgeskema, som de vil bruge i et kvalitativt interview, hvor en forsker er til stede (Chambers 2018: 274). Til gengæld kan informanten tage sig god tid til at svare uden at have en ivrig forskers øjne til at hvile på sig, og måske giver det også mere oprigtige svar.
At ”fistre, fiste, finstre” omkring på jysk – spørgeliste DH13
Spørgeliste DH, spørgsmål 13, udsendt i januar 1996, omhandler verbet, på skrift, <fistre> fistər og dets varianter <fiste> fistə og <finstre> fenstər og informanternes kendskab til og realisering af verbet. Verbet er intransitivt, dvs. verbet kan kun forbindes med et nominalt led via en præposition fx fistre med/til/omkring noget, og det kan i dets mest brugte form oversættes til fare omkring (jyskordbog.dk). Overordnet har informanterne samme konnotationer til ordleddene med mange af de samme formuleringer såsom fistre omkring planløst/rastløst, finstre rundt uden gøremål, som eksemplet i figur 4 fra sogn 1229, Dronninglund, Nordjylland: ”haj fister ronjt, uen aa faa fat paa nue, med andre ord, hvis vedkommende tog det mere med ro fik han mer lavet” retskrevet: Han fister rundt uden at få fat på noget, med andre ord […].
Denne betydning af ordet bruges i hele Jylland, med en anelse variation, nærmest synonymt med ordet vimse og i forbindelsen “vimse omkring”. I Sydvestjylland og Sønderjylland (SVJy og SønJy, se figur 5) forstås ordet, også mere specifikt som at sysle/pusle med småting (jyskordbog.dk). Ordet bruges også i betydningen at lede efter noget i både nord og syd, fx i Fjelstrup sogn, Sydøstjylland (SØJy): ”Måske søgende el.lign., ”Va gåe do å fistre etter?””, i Tistrup sogn, Sydvestjylland (SVJy) ”Ja, hon fisteret rondt o ljet etter hind breller” og i Gislum sogn, Himmerland: ”Hva go do aa fisterer ront efter. Det betyder […] hvad leder du efter”. Om betydningen skriver informanterne også, at man ligner en der foretager sig noget uden betydning, eller at man så ud som om at have travlt, eller endda at man småpjækker. Ordet har altså en bred betydning med samme rastløse/nyttesløse mood. Blandt de ord, der bruges synonymt, er: lede/undersøge, vimse/fimse, pusler, rende (fx på besøg), fare, lure (efter en pige), filne, liste/luske, sladre m.fl. (jyskordbog.dk).
Nogle betydninger er dog særlige for mindre områder. Spredt i Nordjylland, Nordøstjylland og Djurs, sporadisk i Midtvestjylland og Sydjylland, bruges det fister og nominalt fisterværk om støvregn og mildt snefald – det er bare noget fisterværk. Som jeg kom igennem sognenumrene fra nord til syd, begyndte informanterne omkring sogn 3031 (Fjeldstrup i Sønderjylland) også at bruge ordet synonymt med at kæreste med, dvs. verbalt brug af ordet kæreste altså at flirte/rende/kysse med nogen. Herfra og længere sydpå skriver informanterne ofte to betydninger: rastløs faren omkring og kæresteri, begge realiseret lidt forskelligt. Derer igen tale om en mindre del af informanterne, men området er ret klart afgrænset med en enkelt afstikker i Gjern sogn, Midtøstjylland (MØJy): ”Han fistre møj rund nede ved bageren. Det er nok pigen?”, hvor fistre her måske bare betyder render, men med det formål at flirte/kæreste med. I Burkal sogn, Østsønderjylland (ØSønJy), skrives: ”De fistre med hinanden. Det betyder: Di kærester mæ wæanne”, her bruges fistre med synonymt med kæreste med. I Felsted sogn, Østsønderjylland (ØSønJy), er der én, der bruger fistre synonymt med at flirte: ”Han fistre (flirter) mæ æ Piche” og i Bov sogn, Østsønderjylland syd (ØSønJy-S): ”Han fistre rundt ædde en bestemt pige […]” med præpositionen ædde = efter, og der findes sikkert andre varianter også. Når spørgelisterne lykkes med at vise, hvordan et ord og dets betydning ændrer sig på tværs af de dialektale grænser, siger det igen noget om, hvor omfattende materialet er her på centret, og hvor gennemarbejdet ordbogen bliver udarbejdet.
I øvrigt blev det hurtigt tydeligt, at ordet i flere tilfælde har en vis kønsbias. Generelt bruges verbet både om feminint og maskulint subjekt, men der er dog forskel i hvordan det bruges for hvert køn. I en håndfuld tilfælde nordpå tog substantivet støveklud plads i præpositionsled efter præpositionen med og altid med feminint subjekt hun – stadig med samme rastløse og nyttesløse betydning: hun finstrede planløst rundt med en støveklud, selvom det intet gavnede. Det eneste objekt, der bliver brugt i dette præpositionsled, er støveklud, altså at fistre, finstre, fenstre med en støveklud, men da det er en lille håndfuld informanter i et koncentreret område, der bruger det sådan, vil jeg betragte det som et særegent træk. Samtidigt bruges ordet, som nævnt, ofte synonymet med vimse, som måske i højere grad har en gennemgående kønsbias til feminint subjekt. Én informant fra Hals sogn, Vendsyssel, skriver: ”Det er nok mest en ”hun” der fister rundt”, men generelt giver informanterne dog fistre, fister, finstre nogenlunde ligeligt kvindeligt og mandligt subjekt. Når han, til gengæld, er subjekt, bruges verbet ofte uden en forbindelse til et andet nominalled som i den typiske betydning han/hun fistrede planløst rundt uden at få noget bestilt, ellers er det, som nævnt ovenfor i særtilfælde som han fistrer mæ æ Piche. I tillæg til det bruges verbet om kvinder også synonymt med vimse, om rengøring og om kaffebesøg som i Vester-Hassing sogn, Vendsyssel: ”Hun kan også fister rundt til alle de kaffe-komsammender hun kan komme til”, men det sidste eksempel her er dog ikke hyppigt. Det er spændende at se det sproglige aftryk af kønsnormer, og specielt at flere meddelere vælger nøjagtigt samme formuleringer til et nogenlunde bredt spørgsmål.
Skriftlig notation af udtalen
Den lydlige realisering, så godt som den nu kan tolkes ud fra de her skriftlige besvarelser, ml. ’fistre’ fistər, ’fiste’ fistə, ’finstre’ fenstər er nogenlunde ligeligt fordelt gennem Jylland. Det ville være rigtig spændende at gå på opdagelse efter ordet i centrets massive båndsamling på over 1.000 optagelser fra årene 1960-1990 (Goldshtein & Puggaard 2019). Selvom det er spændende at læse informanternes skriftlige gengivelse af deres tale, så gengiver det ikke den reelle lydlige repræsentation af ordet.
Båndene ville nok give et helt andet billede med mange flere udtalemåder, hvor der sker jyske lydlige træk som apokope (hvor ubetonede endelser hugges af (Den Danske Ordbog 2024)), forskelle i artikelbrug (foranstillet og efterstillet artikel) og enklisestød (hvor der bliver indskudt et stød, når et trykstærkt ord, der slutter med en kort stavelse, smelter sammen med et tryksvagt ord fx tag den bliver til ta’en. Fistre mm. er dog ikke det mest produktive ord, så det er ikke sikkert, at særlig mange af båndene indeholder ordet. Den hyppigste realisering, på skrift, er dog fistre, inkl. bøjninger, fx fistrer, fistrede, og den udtale er spredt rimelig jævnt over halvøen. Udtaleformen fiste forekommer spredt i hele Jylland, bortset fra et større sammenhængende område i Sydøstjylland og Øst-Sønderjylland, med undtagelse af et enkelt tilfælde i Løjt Kirkeby, Østsønderjylland (ØSønJy). I Midtøstjylland (MØJy) og på Djurs bruges fiste også kun i enkelte tilfælde, så man må sige, at ordet i den form er mere vest- og nordjysk. På kort DH 13a lader det til, at det kun er Midtvestjylland (Hards), Nordvestjylland (Sall, Mors, Thy og Han) og Nordjylland (Him og Vends), der har variationen finstre, fenstre med en enkelt afstikker i Midtøstjylland (MØJy). Den er ikke særlig hyppig, men det er trods alt nok til at sige at finstre/fenstre-realiseringen er midtvest- og nordjysk. Så er der også realiseringen fimse, som der kun er to tilfælde af, ét i nord og ét i syd. I Humtrup sogn, Vestsønderjylland (VSønJy) har en meddeler skrevet: ”Hun gik og fimsede rund, som om hun søcht naue”. Dette virker meget som en fusion af fistre og dets hyppigste synonym vimse, og udtrykker deres tilknytning. Så ifølge informanternes skriftlige besvarelser udtaler de, på daværende tidspunkt, verbet som fistre i hele Jylland, fiste i vest og nord, finstre og fenstre sporadisk i midtvest og nord og et enkeltstående tilfælde af fimse i nord og syd.
Afrunding
Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning rummer et spændende og omfattende materiale om de jyske dialekter, og jeg har her specifikt valgt at lægge fokus på spørgelisterne og deres dækning af Jylland. Jeg har til denne artikel kun haft fingrene i mindre end en milliontedel af arkivets indhold, spørgeliste DH13, og meget mere, end hvad jeg har inkluderet her, kan sikkert siges om, når jyderne fistre, fister, finstrer. Det er vist rimelig sikkert at sige, at der er en del mere at undersøge om den jyske tale, om det så er med retrospektivt blik på sproglige træk hos gamle meddelere, eller om det handler om at følge udviklingen af jysk tale i nutiden.
Spørgelisterne har nået imponerende bredt ud over halvøen med svar fra omtrent 4.000 meddelere (Peter Skautrup Centret 2024). I dag har vi mulighed for hurtigt og effektivt at nå ud via sociale medier, hvor folk i stigende grad deler deres opfattelser af og eksempler fra deres regionale tale i forskellige digitale grupper og fora. Der er flere spændende metodiske overvejelser, der skal gøres for at fortsætte et dialektologisk arbejde på internettet, men bestemt med potentiale. Men da vi nok vil opleve en udtyndet version af jysk på internettet, eftersom vi i dag nok har det mest homogene sprogsamfund i Europa (Pedersen 2003), er det opmuntrende, at meget viden om de jyske dialekter er bevaret i arkivet på Peter Skautrup Centret.
Jeg vil også gerne opfordre til at skrive til centret på mailadressen mms@cc.au.dk, tage et besøg, kigge rundt og eventuelt låne materiale til alverdens opgaver, store som små.
Andet, jeg synes du skal høre/læse
Få et indblik i centrets forskning og materiale med podcasten På godt jysk (2022-), produceret af Inger Schoonderbeek Hansen og Mette-Marie Møller Svendsen med støtte fra AUFF. Varm anbefaling herfra til en rigtig god tilføjelse til din podcast-samling.
Inger Schoonderbeek Hansen, lektor Nordisk Studier på AU og min kollega på Peter Skautrup Centret, har skrevet [ˈjysg], Tænkepause nummer 100 (2022), som er en humoristisk og lærerig bog om jysk, variation i Jylland, jydernes brug af dialekt og mangel på samme, og med en hel del eksempler på jysk tale fra kendte og almene jyder. I bogen får man både indblik i forskelle i jydernes udtale af jævne fraser, hvordan man kan genkende jysk tale fra nord, syd, øst og vest, og om hvor grønlangkålen bliver tilberedt som mos, og hvor den kogte kål formes til kugler. Inger beskriver også med en, hvad jeg i hvert fald læser, vis optimisme, at den jyske tale stadig eksisterer, og at man rundt omkring på halvøen, hvis man spidser ører, stadig kan høre jyske træk, selvom jysk er på vej et nyt sted hen end hvor det engang var. Så hermed givet videre fra én dialekt-digger til den næste.
Der kan i øvrigt læses og høres meget mere om båndsamlingerne på jysk.au.dk. Her kan man se kort over dialektgrænser og ud fra et kort høre eksempler fra båndsamlingen på alle de danske dialekter.
Et andet spændende emne at læse om er jyske stavemåder, som der kan læses meget mere om i bl.a. centrets tidsskrift Ord & Sag (Bødker 2022, Jeppe Aakjærs brug af dialekten i Vredens børn; Poulsen 2000, Te Mar’ken i Holsbrow; Schoonderbeek Hansen 2003, Dialekt på skrift – Jens Thises vendelbomål; Schoonderbeek Hansen 2019, Dialektalt skriftsprog: Rikke Thomsens Mojn Når Vi Komme og Sørensen 2007, Når forfatterne skriver jysk). Et par eksempler fra denne spørgeliste på jysk ortografi er: hind breller ’hendes briller’ (SVJy), ljet ’ledte’ (SVJy), ront ’rundt’ (Himmerland), etter/ædde ’efter’ (SØJy), mej ’med’ (Oksby), hwa (VJy), gjek ’gik’ med flere.
Referencer
Bødker, J. K. 2022. Jeppe Aakjærs brug af dialekten i Vredens børn. Ord & Sag, 42, 45-52.
Chambers, J.K. 2018. The Dialect Surveys. In Boberg, C., Nerbonne, J., & Watt, D. (Eds.), The handbook of dialectology. John Wiley & Sons.
Den Danske Ordbog. 2024. Apokope. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=apokope. (sidst tilgået 22/10/24).
Goldstein, Y & Puggard, R. 2019. Overblik over danske dialektoptagelser. Ord & Sag, 39, 18-28.
Jacobsen, H. G. 2010. Ret og Skrift: Officiel dansk retskrivning 1739-2005. Bind 1. Odense. Syddansk Universitetsforlag.
Jysk Ordbog. www.jyskordbog.dk. (sidst tilgået 07/10/24).
Keymeulen, J. V. 2018. The Dialect Dictionary. In Boberg, C., Nerbonne, J., & Watt, D. (Eds.), The handbook of dialectology. John Wiley & Sons.
Maegaard, M. 2020. Introduction: Standardization as Sociolinguistic Change. I, Maegaard, M., Monka, M., Køhler, K. M. & Candefors, A. S. (eds.). Standardization as Sociolinguistic Change: A Transversal Study of Three Traditional Dialect Areas. Routledge, Taylor & Francis Group.
Nielsen, N. Å. 1959. De Jyske Dialekter. København Gyldendal.
Nielsen, N. Å. 1982. Sådan Startede Det. Ord & Sag 2: 7-11.
Pedersen, Inge Lise. 2003. Traditional dialects of Danish and the de-dialectization 1900–2000. International Journal of the Sociology of Language, 159, s. 9-28
Pedersen, I. L. 2009. 500 års landbohistorie spejlet i talesproget – De danske dialekters død i fire akter. Landbohistorisk tidsskrift Årg. 6 Nr. 2.
Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning. 2024. www.jysk.au.dk (sidst tilgået 07/10/24)
Poulsen, M. 2000. Te Mar’ken i Holsbrow. Ord & Sag, 19, 29-42.
På Godt Jysk – podcast. 2022. 1.01: En fortælling fra Aulum. https://jysk.au.dk/jyske-dialekter/paa-godt-jysk-podcast-og-sprogblog/podcastarkiv (sidst tilgået 07/10/24).
Schoonderbeek Hansen, I. 2003. Dialekt på skrift – Jens Thises vendelbomål. Ord & Sag, 23, 21-31.
Schoonderbeek Hansen, I. 2011. Livslange indsatser – om arbejdet hen imod Jysk Ordbog. I, Sørensen, V., Rasmussen, O., Arboe, T., & Schoonderbeek Hansen, I., Jysk, ømål, rigsdansk mv. : studier i dansk sprog med sideblik til nordisk og tysk. Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning, Nordisk Institut, Aarhus Universitet.
Schoonderbeek Hansen, I. 2019. Dialektalt skriftsprog: Rikke Thomsens Mojn Når Vi Komme. Ord & Sag, 39, 38-45.
Schoonderbeek Hansen, I. 2022. [’jysg]. Tænkepause 100. Aarhus Universitetsforlag.
Schoonderbeek Hansen, I. & Bøegh, K. F. 2024. Metoder i dialektforskning. I Agger, G., Kristensen, N. N., Jauert, P. & Schrøder, K. (red.), Medie- og kommunikationsleksikon. Frederiksberg: Samfundslitteratur. https://medieogkommunikationsleksikon.dk/metoder-i-dialektforskning/ (sidst tilgået 24/10/24).
Skjelborg, Åge. 1967. (revideret afskrift). Topografisk Ordning af Danmarks Egne med Alfabetisk Nøgle. København. Dansk Folkemindesamling.
Svendsen, M. M. & Bøegh, K. F. &, 2022. 90-årsfødselsdagen – jysk dialektforskning i Århus fra 1932 og til i dag. Ord & Sag 42: 4-13.
Sørensen, V. 2007. Når forfatterne skriver jysk. Ord & Sag, 27, 44-61.
En forkortet udgave af denne artikel blev bragt i Ord & Sag 44.
Maja D.T. Holm er kandidatstuderende i lingvistik på Aarhus Universitet og var i efteråret 2024 praktikant på Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning.
