Partinavnet ”Moderaterne” – grammatikfejl, frisk sproglig kreativitet – eller blot endnu et upåfaldende partinavn?

Den 15. september 2019 afviste Lars Løkke Rasmussen på landsdækkende TV i et interview med Kåre Quist, at han nogensinde ville stifte et nyt parti (https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekke-vil-ikke-stifte-nyt-parti-men-jeg-har-faaet-mere-end-800-opfordringer): der var ikke basis for et nyt parti i Danmark. Den 5. juni 2022 stiftede Lars Løkke alligevel et nyt parti. Og da jeg hørte navnet på dette nye parti for første gang, studsede jeg øjeblikkeligt – partiet hed ”Moderaterne”! Det kan de da ikke slippe afsted med – det svarede jo til at kalde ”De Grønne” ”Grønnerne”! ”Moderat” var da – da jeg sidst kiggede – et tillægsord, der kun kan bruges i den ønskede form med foranstillet artikel – ”De Moderate”. Jeg skyndte mig ind i både Den Danske Ordbog og Ordbog over det danske Sprog (begge på ordnet.dk) for at tjekke, om der måske alligevel var belæg for, at man kan eller engang kunne bruge moderat som navneord. Men nej: ingenting om denne mulighed i nogen af de to ordbøger.

Så syntes jeg i hvert fald, at denne form var værd at diskutere i en Lingoblog. Men jeg måtte hellere spørge andre lingvister, der – i modsætning til mig – var modersmålsdanskere, om deres mening (jeg har jo tysk som modersmål, selvom jeg indtil videre har trænet mit danske sprogøre i 28 år).

Jeg oprettede derfor en lille spørgeskemaundersøgelse, som 24 danske lingvister har svaret på.

For ikke at røbe for meget og for at give mine kolleger muligheden for at tænke tilbage på det historiske øjeblik, hvor deres grammatiske radar slog ud, formulerede jeg mit første spørgsmål (efter overskriften ”Vi har et nyt parti”, samt informationen ”Undersøgelsens resultater vil blive brugt anonymt i et lingvistisk blogindlæg (”Lingoblog”). Fortsæt kun med besvarelsen, hvis du er indforstået.”) på følgende måde:

1. Hvad tænkte du, da du hørte partinavnet ”Moderaterne” for første gang?

Nogle svar indeholdt politiske vurderinger (jeg beklager forvirringen!), og disse tages ikke med. De lingvistisk orienterede svar gik fra ”kedeligt” og ”tænkte ikke yderligere over det” til ”irriterende poppet”, og mange påpegede associationer til (og evt. kopiering af) svensk politik (partiet ”Moderaterne”, som faktisk var gået min opmærksomhed forbi) og den danske TV-serie ”Borgen” (med partiet ”De Moderate”, hvis navn jeg også havde lykkeligt glemt for mange år siden). Blandt de rent grammatisk orienterede svar var der: ”Underligt at det ikke hed ’De Moderate’”, ”At de havde forlæst sig på det svenske navn” og ”At det var en svensk eller idiosynkratisk måde at aflede fra adjektiv til substantiv”.

2. Synes du, navnet moderaterne er en grammatikfejl, frisk sproglig kreativitet eller andet?

Én respondent valgte ”grammatikfejl”, 4 ”frisk sproglig kreativitet” og de øvrige 19 ”andet” (se figur 1.).

Jeg nævner repræsentative eksempler på uddybninger (politiske vurderinger og gentagelser udeladt).

• Nogle respondenter var ret uimponerede: ”kedelig”, ”upåfaldende”, ”sprogligt umarkeret”, ”ikke påfaldende grammatik, hverken til den positive eller negative side”, ”kendt fra svensk politik og (omtrent) Borgen”, ”muligvis kalkeret fra svensk”/”en oversættelse”.
• Andre var lidt mere kritiske: ”lidt mærkeligt alligevel”, ”Ikke en kendt måde at aflede på dansk”, ”En analogidannelse, svarende til ’bærbaren’. Hvis den slår an, slår den an. Der er ikke mange paralleller til den, og systemet synes ikke rigtig gearet til at tage imod den.”, ”Jeg synes på ingen måde det er irriterende at det er et adjektiv med substantivendelse på, men min første reaktion var irritation. Jeg syntes navnet var poppet […]”.
• Nogle få var mere positive: ”et godt bud på orddannelse, der beskriver den politiske linje og lægger sig op ad noget veletableret: demokraterne”, ”frisk er måske meget sagt, men ligheden med ”demokraterne er slående”.

3. Burde partiet ”Moderaterne” skifte navn? Ingen syntes ”ja”, 16 syntes ”nej” og 8 syntes ”andet” (se figur 2.)

I nogle kommentarer blev det påpeget, at der ikke var noget problem i navnet, mens andre mente, at det af brandingshensyn ville være sent at skifte nu, samt at partiet selv måtte bestemme, hvad de skulle hedde (én respondent påpegede dertil, at de var sprogbrugere som alle andre).

Den eneste grammatisk orienterede kommentar lød således: ”Hvis de selv synes at navnet er godt, må de gerne beholde det for min skyld. Det kontrasterer med ”De Radikale” og ”De Konservative”, der netop ikke hedder ”Radikalerne” og ”Konservativerne”. Men det er OK […]”.

4. Skønner du, at partinavnet kunne medføre en systemændring i dansk grammatik, dvs. skabe et produktivt mønster?

10 respondenter mente ”nej”, 3 ”måske” og 3 ”kan ikke vurdere”; én respondent mente, at der var en mulighed for det. Blandt de mere dybdegående besvarelser var de følgende:

• ”Det ville nok være meget at sige på baggrund af et partinavn. Det findes vel også i forvejen – jeg fandt fx rabiaterne.”
• ”Det er svært at spå om. Alle de partier der hidtil har valgt et adjektiv som markering af deres politiske ståsted, er gået uden om denne løsning, fx heller ikke ’Frie grønnerne’, der kom lige før eller samtidigt.”
• ”Altså, at adjektiver produktivt kan anvendes og bøjes som substantiver? Nej, det tror jeg ikke. Dog er muligheden åbent foreliggende på engelsk (the happies, the beautifuls, the radicals osv.), som vi allerede orienterer os efter” [kommentar AK: ”radical” er vist allerede et navneord på engelsk, men jeg takker for horisontudvidelse vedr. ”happies” og ”beautifuls”!]
• ”Pas, men det kunne være sjovt, hvis adjektiver med -at (og måske krav om to eller flere stavelser og noget med tryk) kunne substantiveres lignende, fx desperaterne, akkuraterne.”

For at sammenfatte: ikke alle respondenter oplevede navnet som afvigende fra standardgrammatik (og her er det nok navneord som ”demokrat”, der har forberedt sprogøret), og for nogle af dem, der gjorde, var det ikke videre problematisk. Man kunne højst lokke en let undren ud af nogle af dem, og hos en enkelt kunne man endda spore en vis fascination over en mulig åbning mod flere konstruktioner af denne type.

Fortolkningen som navneord er også afspejlet i følgende introduktion til Vid&Sans’ e-mail-nyhedsbrev fra selveste valgdagen (1.11.2022): ”Ifølge de landsdækkende prognoser står både Lars Løkke Rasmussens Moderater og Inger Støjbergs Danmarksdemokrater til et godt resultat.” (min fremhævning). ”Moderater” er her tydeligt fortolket som navneord med foranstillet genitiv (saml. Karls bøger) – og står også grammatisk parallelt med ”Danmarksdemokrater”.

I første omgang har vi åbenbart blot fået et enkelt nyt navneord ”en moderat”, afledt af tillægsordet ”moderat” (bemærk dog, at det hedder ”demokrat”, hvorfra tillægsordet ”demokratisk” er afledt via endelsen ”-isk”, altså en omvendt proces).

Jeg spekulerer dog stadigvæk på, om vi mon kunne stå over for en form, der med sin forbilledevirkning kan sætte en dansk grammatisk strukturændring i gang, der til sidst kan ende med at gøre ”Grønnerne” grammatiske? Men jeg tror ikke helt på det. Jeg er nok mest enig med min ene lingvistkollegas bud på, at flerstavelsesadjektiver, der ender i betonet –at, kunne være mulige mål for en mere systematisk ændring.

Og så må vi se, i hvor høj grad partiet kommer til at leve op til sit navn.

Med stor tak til de 24 anonyme lingvistkolleger, der brugte tid og tankekraft på at besvare spørgeskemaet! Det var yderst informativt og opløftende at få indblik i jeres overvejelser!

Alexandra R. Kratschmer er lektor i lingvistik ved Aarhus Universitet og underviser dér bl.a. i dansk grammatik. Hun er som tysk modersmålstalende for 28 år siden pligtskyldigt begyndt at tilegne sig dansk grammatik efter bogen og skal hele tiden minde sig selv om, at modersmålstalende ikke er bundet af grammatikbøger. Derudover interesserer hun sig langt mere for grammatik end for politik.

Udfordringer eller potentialer i digitale læremidler? For et frit ukrainsk! Særlig sproglig operation for Ukraine: Gratis ukrainsk-dansk-ukrainsk ordbog for fordrevne ukrainere og deres hjælpere. Lingoslam 2019: and the winners are…. Sproget er på spil! Memens metaforik Grammatiske termer – en historie om at slå op med teknologi men forelske sig i sprogverdenens Hollywoodstjerner