“Jeres generation, I føler for meget”

Af
Billede1

Sådan lød ordene fra en af mine tidligere retorikundervisere på Aarhus Universitet. Ordene faldt fordi underviseren var af den holdning at mine medstuderende og jeg i for høj grad brugte verbet føle i faglige situationer og holdningsbaserede ytringer hvor andre verber, ifølge underviseren, havde været mere passende, f.eks. vide, mene, synes, tænke m.m.

At bruge føle i faglige og holdningsprægede kontekster er en tendens som seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje også har bidt mærke i, blandt andet inden for sports- og finansverdenen, hvor hun har fundet eksempler som: “Jeg føler, at vi har fire midtstoppere på internationalt niveau” og “Jeg føler, vi skal lave udregningen på en helt anden måde” (Rathje, 2023). Verbet føle bliver også brugt i sammenhæng … ↪

Når ordene (næsten) tager over: Humor og refleksivitet i franske sproglege og ordspil

Af
Unknown

I dag, d. 20 marts, er det fransk sprogdag, udråbt af Forenede Nationer. Steen Bille Jørgensen fortæller os om finurligheder i fransk.

Le monde mental / Ment Monumentalement (Jacques Prévert)

Mange danskere vil kende den franske ost med navnet ’Den Leende Ko’ og emballagen med billedet af koen, der ler, og på hvis øreringe, man ser oste med billeder af selvsamme ko. De færreste vil dog næppe kende historien bag det fjollede navn La Vache qui rit, der på fransk svarer (næsten) bogstaveligt til det danske. Dette var oprindeligt navnet på en fransk deling under 1. Verdenskrig, der dog stavede navnet lidt anderledes, nemlig Wachkyrie, med let skjult reference til Richard Wagners Valkyrie (Valkyrien). Dette blev siden blev brugt … ↪

Sprogfestivalen fortsætter (naturligvis)!

Af
SPROGENSE 2. og 3. maj 2025

Sprogfestivalen SPROGENSE i Bogense er folkelig og faglig fejring af sproget.

Gennem de sidste 3 år har mange tusinde gæster besøgt Bogense, og i 2023 cementerede sprogfestivalen sig som stedet, hvor de besøgende og sprogelskere oplever fejring af sprogets mangfoldighed, og hvor fx sprogforskere, forfattere og professionelle kommunikatører deler viden, debatterer og mødes til sproglig fordybelse.

Thomas Hestbæk, direktør Dansk Sprognævn, siger således:

“Vi er dybt taknemmelige over den støtte og entusiasme, vi har oplevet fra samarbejdspartnere, branchen og festivalens mange gæster. Ingen tvivl om at der er bred og stor interesse for sproget i dets mangfoldighed, og vi ser frem til at byde på endnu flere gode øjeblikke og oplevelser på de kommende års sprogfestivaler.”

Parterne bag sprogfestivalen, Dansk … ↪

Øer og kreolske sprog

Af
Caribbean the Caribbean Sea more than 7000 islands islets reefs and cays the West Indies 5886696283

I 2018 samledes et dusin sprogforskere få kilometer fra Aarhus Ø, /ˈɔ̰ːwsˈø̰/ på den lokale dialekt, for at diskutere sprog, der tales på øer. Aarhus Ø er et stednavn med et ordspil, der både betyder en ø ved Aarhus og Aarhus Øst. Denne nye del af byen er en kunstig ø i saltvandsbugten overfor byens centrum.

En opdagelse fra mødet vedrører isolater. Isolater er sprog, der ikke har nogen kendte slægtninge. Selvom etymologien af udtrykket ‘isolat’ indeholder den latinske rod for ‘ø’, isola, tales næsten ingen af verdens 140 isolater på en ø. Øsprog er mere tilbøjelige til sprogudskiftning end til kontinuitet. En anden observation er, at en høj andel af verdens 100 nye sprog, kreolske sprog, tales på … ↪

Guide til Praat: Sådan kommer du i gang med din første analyse!

Af
Praat.svg

Inden længe er eksamenssæsonen over os igen. Som den ambitiøse studerende du er, drømmer du om at spice din opgave op med en akustisk-fonetisk undersøgelse. Du har måske hørt om Praat, men hvordan kommer man i gang? Og hvor skal man overhovedet starte? Frygt ej! Her kommer en lille guide til, hvordan du kommer i gang med Praat. Det er et vidunderligt redskab, og så snart man er i gang, er det faktisk ikke så svært. Hvis du følger denne guide, har du lavet din første analyse i Praat om bare 30 minutter.

1: Download Praat

Du skal downloade Praat. Det kan hentes ned i en version til Windows, Mac, Linux eller Chromebook. Det er ganske gratis, og kan gøres … ↪

Den Internationale Modersmålsdag

Af
Skaermbillede 2024 02 20 091536

Vigtigheden af at kunne skrive sit modersmål

I dag er det Den internationale modersmålsdag – dagen, hvor vi fejrer den sproglige mangfoldighed og skaber opmærksomhed for at bevare de mest truede sprogvarianter. Sprog kan kun overleve, hvis de bliver brugt. Det skal selvfølgelig først og fremmest ske i den virkelige verden mellem levende mennesker, men det har også sin vigtighed, at man kan nedfælde sine ord på skrift for eftertiden og til digital kommunikation.

For nylig blev der fundet en ca. 2.000 år gammel kniv med en runeindskrift i Tietgenbyen ved Odense. Indskriften hirila menes at betyde “lille sværd” på urnordisk, og det kan måske være knivens eller ejerens navn. Jeg kender ikke den nøjagtige tolkning, men det lyder sandsynligt, … ↪

Algospeak – æsopisk sprog på sociale medier

Af
420543079 608603908076785 6135464201807943880 n e1707468524423

I november 2023 excerperede jeg ordet algospeak til Dansk Sprognævns ordsamling. Algospeak er det nyeste skud på stammen, når det kommer til kodesprog på sociale medier. Men hvad er algospeak, og hvilken sproglig funktion udfylder det på sociale medier anno 2024?

I en artikel i Politiken fra den 25. november 2023 beskriver journalist Johanne Lerhard, hvordan pro-palæstinensiske aktivister bruger særlige koder til at dele deres budskaber på sociale medier (Lerhard, 2023). Denne slags kodesprog er nødvendigt, fordi flere brugere har oplevet, at deres opslag med ord som fx Palæstina og Gaza blev såkaldt shadowbanned: “Det betyder at deres opslag var blevet skjult af algoritmer og stemplet som potentielt imod de sociale mediers regler” (Lerhard, 2023… ↪