Han, hon og … hen?

Af
abc 3 2

I anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts bringer vi tre indlæg om køn i sproget – nærmere bestemt om de stedord, vi bruger om os selv og andre. Dette indlæg er et genoptryk af en artikel fra 2012. Det handler om de forskellige synspunkter i debatten om kønnede stedord. Læs også “Kønsneutrale stedord” og “‘They’ brugt som entalsform“. 

I Sverige er der i øjeblikket (2012, red.) debat om hvorvidt man skal bruge et nyt og kønsneutralt pronomen (stedord), ‘hen’, som alternativ til ‘han’ og ‘hon’. Der synes at være tre primære standpunkter i debatten:

Der er nogle for hvem brugen af ‘hen’ er et spørgsmål om at være decideret kønsneutral selvom man kender kønnet på … ↪

Kønsneutrale stedord

Af
abc 3

I anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts bringer vi tre indlæg om køn i sproget – nærmere bestemt om de stedord, vi bruger om os selv og andre. Dette indlæg er baseret på et studie fra 2017 om folk som ønsker at blive omtalt med andre pronomener end hun/han. Læs også “‘They’ brugt som entalsform” og “Han, hon og … hen?“.  

Ord som han, hun, den og det kaldes pronominer/pronomener, eller stedord, fordi de sættes ”i stedet for” et navneord eller navn på den person eller ting man gerne vil omtale. På mange sprog, såsom dansk, er pronomener kønsspecifikke, dvs. at man typisk bruger hun til at omtale kvinder og piger, og han til … ↪

‘They’ brugt som entalsform

Af
abc 3 1

I anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts bringer vi tre indlæg om køn i sproget – nærmere bestemt om de stedord, vi bruger om os selv og andre. Dette indlæg handler om hvordan man kan undgå kønnede stedord ved at bruge ‘they’ som entalsform. Læs også “Kønsneutrale stedord” og “Han, hon og … hen?“. 

Pronomener kaldes også for stedord på dansk, og det er en type ord, der kan stå i stedet for et navneord eller et egennavn. På engelsk bruges de personlige stedord; he, she og it afhængig af om der tales om en mand, kvinde eller noget, der ikke har genstand for køn, såsom objekter eller koncepter. Dette system forudsætter en virkelighed, hvor … ↪

Hvordan har du sovet i nat, Per? Navne i hjemmeplejesamtaler

Af

Navne bruges ofte til at udvælge den næste taler i en samtale. Gennem navnet vælger taleren en specifik person, som skal tage den næste taletur og dermed fortsætte samtalen. Dette giver især mening i samtaler med flere parter, hvor brugen af navn netop udpeger en bestemt person blandt deltagerne. Men hvad er på spil, når der pludselig ses en stor forekomst af brugen af navn i en samtale mellem to deltagere og helt specifikt mellem en social- og sundhedshjælper og en ældre borger?

Dette navnefænomen undersøgte jeg samtaleanalytisk i mit bachelorprojekt, hvilket efterfølgende blev til en artikel i tidsskriftet Journal of Language Works, hvor en mere uddybende analyse kan findes. Analysen af fænomenet tager udgangspunkt videooptagelser af en samtale … ↪

Gør vores sjuskede udtale det svært for børn at lære dansk?

Af
pasted image e1518701090111

To undersøgelser fra hhv. 2008 og 2011 viste, at danske småbørn er forsinkede i deres tilegnelse af ordforråd og grammatik, sammenlignet med børn fra andre skandinaviske lande. Siden da har man haft en hypotese om, at den danske udtale — som jo anekdotisk er kendt for at være utydelig, mumlende og monoton — driller små børn og gør deres sprogudvikling særligt udfordrende.

Denne hypotese er bl.a. blevet understøttet af et tre år gammelt studie, hvor mine kollegaer og jeg testede børns forståelse af ytringer, hvis udtale var mere eller mindre tydelig. Vi fandt for eksempel, at børnene var hurtigere til at kigge på billedet af en abe, når de hørte sætningen “Find aben!” (hvor ordene i talesproget er … ↪

Hvordan skriver man opgaver på universitetet?

Af

Svedige håndflader. Bankende hjerte. Stigende panik i takt med at afleveringsfristen nærmer sig. Febrilske fingre på tasterne. Den lange nat før afleveringsdagen flankeret af kaffe – sort som natten.

Måske kender du følelsen?

Mine første semestre på universitetet bar præg af en usikkerhed om, hvilke krav der blev stillet til skriftligt arbejde. Jeg brød mit hoved med indhold, form og formuleringer. Ingen havde defineret, hvad det vil sige at lave videnskabeligt arbejde og skrive akademisk.

På et tidspunkt fik jeg knækket koden til den akademiske skriftlighed, men det har ikke stoppet med at nage mig. Derfor viede jeg mit speciale til at undersøge emnet. Jeg interviewede 14 nye universitetsstuderende og talte med forskellige undervisere, og det viste sig, at min … ↪

De er Tossede, De Romere

Af
psammeticus taalproef 1

Tænk på et sprog, som man forbinder med kunst, videnskab og den højere kultur. Tænk på et gammelt sprog, som har lagt grundstenene til den vestlige civilisation. Tænk på det sprog, som kan lægge hele den akademiske verden for dine fødder og åbne enhver videnskabelig dør.

Det er nok ikke svært at gætte, hvilket sprog jeg hentyder til. Siden middelalderen, hvor sproget blev brugt til religiøse tekster og forbundet med de gejstlige, har latin været det sprog, som blev brugt af ‘de kloge’.

Sproget er også rod til den romanske sprogstamme, som indeholder mange af de sprog, som man støder på over hele verden i dag: Fransk, spansk, rumænsk, italiensk og mange flere. Også mange ord på dansk og engelsk … ↪