De er Tossede, De Romere

Af
psammeticus taalproef 1

Tænk på et sprog, som man forbinder med kunst, videnskab og den højere kultur. Tænk på et gammelt sprog, som har lagt grundstenene til den vestlige civilisation. Tænk på det sprog, som kan lægge hele den akademiske verden for dine fødder og åbne enhver videnskabelig dør.

Det er nok ikke svært at gætte, hvilket sprog jeg hentyder til. Siden middelalderen, hvor sproget blev brugt til religiøse tekster og forbundet med de gejstlige, har latin været det sprog, som blev brugt af ‘de kloge’.

Sproget er også rod til den romanske sprogstamme, som indeholder mange af de sprog, som man støder på over hele verden i dag: Fransk, spansk, rumænsk, italiensk og mange flere. Også mange ord på dansk og engelsk … ↪

”Det handler om at erobre verden” – et nyt prosodisk fænomen

Af
risk erobre verden er et braetspil e1519392417209

Fire unge drenge skal til at spille brætspillet Risk i en fritidsklub i Aarhus Vest, og Simon på 15 år skal forklare de andre hvad det går ud på:

øh det et spil det handler om at erobre veːrdenː↗

Pilen og kolonerne i ordet ”verden” viser at ordet udtales med forlængede stavelser og med en markant stigende intonation.

I mit bachelorprojekt har jeg beskrevet en ny type intonation observeret i optagelser af unge som taler såkaldt ’multi-etnolekt’.

Intonationsstigning i slutningen af en sætning er ikke et nyt fænomen i sig selv, men når vi lyttede til optagelserne af Risk-spillet hørte vi intonationsstigningen brugt rigtig mange gange, og på en måde som for os lød meget … ↪

Er dansk et uhøfligt sprog?

Af
Salt shaker on white background

“Verdensmestre i uhøflighed. Høflighed på dansk er en by i Rusland. Vi har nærmest ingen af de faste vendinger, der skal udgøre den pæne omgangstone.”

Sådan lyder titlen på en af Samvirkes artikler om høflighed på dansk.

På dansk har vi ikke så mange ord, som opfattes som høflige. Engelsk har f.eks. “please” og tysk har “bitte”, men der findes ikke et tilsvarende ord på dansk. Ligeledes hører man ofte, at danskere ikke er høflige, fordi vi ikke længere bruger “De”. Har vi overhovedet ingen mulighed for at udtrykke os høfligt på dansk? Jo, masser.

Må jeg bede om saltet?

Eksemplet ovenfor er en måde at danne en høflig ytring på dansk. Det er modsat “ræk mig … ↪

Wonderstruck: Verden set fra døve børns perspektiv

Af
wonderstruck

Wonderstruck er baseret på en roman af Brian Selznick.

I traileren til filmen ser man en pige, filmet i sort-hvid, som får en bog om mundaflæsning. Man ser en dreng, filmet i farver, som på flydende engelsk siger, at han er døv. Sådan en film kræver en anmeldelse, så vi tog ind for at se filmen, da den fik premiere i Øst for Paradis i Aarhus. Indledningsvist skal det nævnes, at dette ikke er en traditionel anmeldelse af filmens handling som sådan, men nærmere en gennemgang af de sproglige emner, som vi synes filmen bringer på bane.

Filmen følger to tidslinjer. Man følger en 12-årig pige i året 1927, som tager ud for at lede efter sin mor. Alle scener … ↪

Jeg er i hvert fald ikke tosproget..!

Af

Myter om tosprogede #1

Der findes mange myter om tosprogede og tosprogethed – men hvad betyder de ord overhovedet?

Det vil jeg også gerne vide! Bruges det ikke om indvandrere?

Jo, i hvert fald her i Danmark. Det er en eufemisme – et pænere ord, der skal erstatte gamle ord og ‘camouflere’ deres negative associationer. Se for eksempel den her overskrift:

img 3537

Det lyder ’pænest’ at skrive “tosprogede” – og her kommer det næsten til at lyde, som om børnenes tosprogethed er grunden til, at der er mere vold i deres skoledistrikter!

At kunne flere sprog gør dig jo ikke voldelig! Men jeg hører også politikere bruge ordet… Har de ikke en officiel definition?

§1 i undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens undervisning … ↪

“I”, Poesi på kun 65 ord (1/3)

Af
Lingo I

Lingoblog bringer her det første ud af tre digte forfattet på Naturligt Semantisk Metasprog (NSM) af Liv Moeslund Ahlgren.

NSM er en videnskabelig tilgang til sprog og kultur, hvor man prøver at beskrive alt i verden med ikke flere end 65 ord, som findes i alle sprog, også i dansk. Der er et fast sæt måder ordene kan sættes sammen på, og alle betydninger af alle ord kan beskrives i eksplikationer med kun disse 65 såkaldte “semantiske kerneord”. Men man kan også bruge disse 65 danske kerne-ord til at skrive digte. Og det er hvad Liv Moeslund Ahlgren gør. 

NSM-digtene blev præsenteret til formidlingskonkurrencen Lingoslam 2017 på Aarhus Universitet, hvor Liv vandt i kategorien “poesi”. 

Det kan være på denne

… ↪

Navnetegn i dansk tegnsprog

Af
Danish SL Figure 1 Danish sign^language

Et navnetegn er et personligt tegn, som tildeles døve, hørehæmmede og hørende personer, der færdes i døvesamfundet. Mundbevægelsen, der ledsager tegnet, gengiver hele eller dele af det formelle fornavn, personen har fået ved dåb eller navngivning. Navnetegn kan sidestilles med kælenavne i talte sprog, hvor en person, der f.eks. arbejder som smed, af vennerne kan omtales som ’Smeden’ (’Der kommer Smeden!’) i stedet for at bruge vedkommendes fornavn. Navnetegn findes ikke kun i dansk tegnsprog (DTS), men i mange, hvis ikke alle de tegnsprog, der er forsket i til dato.

Det varierer meget, hvornår – og af hvem – man får sit navnetegn, og det kan afhænge af ens tilhørsforhold til døvesamfundet. Et navnetegn tildeles enten af personens forældre eller … ↪