Hvordan har du sovet i nat, Per? Navne i hjemmeplejesamtaler

Af

Navne bruges ofte til at udvælge den næste taler i en samtale. Gennem navnet vælger taleren en specifik person, som skal tage den næste taletur og dermed fortsætte samtalen. Dette giver især mening i samtaler med flere parter, hvor brugen af navn netop udpeger en bestemt person blandt deltagerne. Men hvad er på spil, når der pludselig ses en stor forekomst af brugen af navn i en samtale mellem to deltagere og helt specifikt mellem en social- og sundhedshjælper og en ældre borger?

Dette navnefænomen undersøgte jeg samtaleanalytisk i mit bachelorprojekt, hvilket efterfølgende blev til en artikel i tidsskriftet Journal of Language Works, hvor en mere uddybende analyse kan findes. Analysen af fænomenet tager udgangspunkt videooptagelser af en samtale … ↪

Gør vores sjuskede udtale det svært for børn at lære dansk?

Af
pasted image e1518701090111

To undersøgelser fra hhv. 2008 og 2011 viste, at danske småbørn er forsinkede i deres tilegnelse af ordforråd og grammatik, sammenlignet med børn fra andre skandinaviske lande. Siden da har man haft en hypotese om, at den danske udtale — som jo anekdotisk er kendt for at være utydelig, mumlende og monoton — driller små børn og gør deres sprogudvikling særligt udfordrende.

Denne hypotese er bl.a. blevet understøttet af et tre år gammelt studie, hvor mine kollegaer og jeg testede børns forståelse af ytringer, hvis udtale var mere eller mindre tydelig. Vi fandt for eksempel, at børnene var hurtigere til at kigge på billedet af en abe, når de hørte sætningen “Find aben!” (hvor ordene i talesproget er … ↪

Hvordan skriver man opgaver på universitetet?

Af

Svedige håndflader. Bankende hjerte. Stigende panik i takt med at afleveringsfristen nærmer sig. Febrilske fingre på tasterne. Den lange nat før afleveringsdagen flankeret af kaffe – sort som natten.

Måske kender du følelsen?

Mine første semestre på universitetet bar præg af en usikkerhed om, hvilke krav der blev stillet til skriftligt arbejde. Jeg brød mit hoved med indhold, form og formuleringer. Ingen havde defineret, hvad det vil sige at lave videnskabeligt arbejde og skrive akademisk.

På et tidspunkt fik jeg knækket koden til den akademiske skriftlighed, men det har ikke stoppet med at nage mig. Derfor viede jeg mit speciale til at undersøge emnet. Jeg interviewede 14 nye universitetsstuderende og talte med forskellige undervisere, og det viste sig, at min … ↪

De er Tossede, De Romere

Af
psammeticus taalproef 1

Tænk på et sprog, som man forbinder med kunst, videnskab og den højere kultur. Tænk på et gammelt sprog, som har lagt grundstenene til den vestlige civilisation. Tænk på det sprog, som kan lægge hele den akademiske verden for dine fødder og åbne enhver videnskabelig dør.

Det er nok ikke svært at gætte, hvilket sprog jeg hentyder til. Siden middelalderen, hvor sproget blev brugt til religiøse tekster og forbundet med de gejstlige, har latin været det sprog, som blev brugt af ‘de kloge’.

Sproget er også rod til den romanske sprogstamme, som indeholder mange af de sprog, som man støder på over hele verden i dag: Fransk, spansk, rumænsk, italiensk og mange flere. Også mange ord på dansk og engelsk … ↪

”Det handler om at erobre verden” – et nyt prosodisk fænomen

Af
risk erobre verden er et braetspil e1519392417209

Fire unge drenge skal til at spille brætspillet Risk i en fritidsklub i Aarhus Vest, og Simon på 15 år skal forklare de andre hvad det går ud på:

øh det et spil det handler om at erobre veːrdenː↗

Pilen og kolonerne i ordet ”verden” viser at ordet udtales med forlængede stavelser og med en markant stigende intonation.

I mit bachelorprojekt har jeg beskrevet en ny type intonation observeret i optagelser af unge som taler såkaldt ’multi-etnolekt’.

Intonationsstigning i slutningen af en sætning er ikke et nyt fænomen i sig selv, men når vi lyttede til optagelserne af Risk-spillet hørte vi intonationsstigningen brugt rigtig mange gange, og på en måde som for os lød meget … ↪

Er dansk et uhøfligt sprog?

Af
Salt shaker on white background

“Verdensmestre i uhøflighed. Høflighed på dansk er en by i Rusland. Vi har nærmest ingen af de faste vendinger, der skal udgøre den pæne omgangstone.”

Sådan lyder titlen på en af Samvirkes artikler om høflighed på dansk.

På dansk har vi ikke så mange ord, som opfattes som høflige. Engelsk har f.eks. “please” og tysk har “bitte”, men der findes ikke et tilsvarende ord på dansk. Ligeledes hører man ofte, at danskere ikke er høflige, fordi vi ikke længere bruger “De”. Har vi overhovedet ingen mulighed for at udtrykke os høfligt på dansk? Jo, masser.

Må jeg bede om saltet?

Eksemplet ovenfor er en måde at danne en høflig ytring på dansk. Det er modsat “ræk mig … ↪

Wonderstruck: Verden set fra døve børns perspektiv

Af
wonderstruck

Wonderstruck er baseret på en roman af Brian Selznick.

I traileren til filmen ser man en pige, filmet i sort-hvid, som får en bog om mundaflæsning. Man ser en dreng, filmet i farver, som på flydende engelsk siger, at han er døv. Sådan en film kræver en anmeldelse, så vi tog ind for at se filmen, da den fik premiere i Øst for Paradis i Aarhus. Indledningsvist skal det nævnes, at dette ikke er en traditionel anmeldelse af filmens handling som sådan, men nærmere en gennemgang af de sproglige emner, som vi synes filmen bringer på bane.

Filmen følger to tidslinjer. Man følger en 12-årig pige i året 1927, som tager ud for at lede efter sin mor. Alle scener … ↪