“Sprog” blandt fjerkræ: AI er ved at lære at analysere høns’ kommunikation for at hjælpe os med at forstå, hvad alt deres klukken handler om

Af
Hoens 2005

Har du nogensinde spekuleret over, hvad høns taler om? Høns er ganske dygtige kommunikatorer – deres klukken og skræppen er ikke bare tilfældige lyde, men et komplekst kommunikationssystem. Disse lyde er deres måde at interagere med verden på og udtrykke glæde, frygt og sociale signaler til hinanden.

Ligesom hos mennesker varierer “sproget” hos høns også med alder, miljø og overraskende nok domesticering, hvilket giver os indsigt i deres sociale strukturer og adfærd. At forstå deres “sprog” kan ændre vores tilgang til fjerkræavl, hvilket kan forbedre høns’ velfærd og livskvalitet.

Vores forskning på Dalhousie University anvender kunstig intelligens (AI) til at afkode høns’ “sprog”. Det er et projekt, der skal revolutionere vores forståelse af disse fjerklædte væsner og deres kommunikationsmetoder … ↪

Et indblik i Afdeling for Dansk Tegnsprog

Af
Janne og Elizabeth

I dag fejrer vi dansk tegnsprogs dag for 10. gang. Det er i dag også præcis 10 år siden at folketinget vedtog en ændring i bekendtgørelse af lov om Dansk Sprognævn, som blandt andet resulterede i oprettelsen af Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn i 2015. Den nye bekendtgørelse beskrev for første gang Dansk Tegnsprogsråd, som fik til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog og at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog. Rådets sekretariat skulle placeres hos Dansk Sprognævn og fik siden betegnelsen Afdeling for Dansk Tegnsprog. I afdelingen er vi i dag ansat to deltidsmedarbejdere, der tilsammen arbejder hvad der svarer til 1,2 årsværk.

Udover at sekretariatsbetjene … ↪

Lad sproget leve: Kampen mod Gendersternchen

Af
Combotrans.svg

I Bayern, Tyskland, har regeringen under ministerpræsident Markus Söder for nyligt besluttet at forbyde brugen af kønssensitivt sprog i officielle dokumenter samt på skoler og universiteter. Denne nye lov trådte i kraft den 1. april 2024. Ironisk nok blev denne lov lavet af den samme regering, som har klaget over “wokeness, cancel culture og pligten til at bruge kønssensitivt sprog” (Söder 2023). Formentlig som et forebyggende slag mod kønsinkluderende sprogbevægelser, har de besluttet at indføre deres præskriptive lingvistisk ideologi. Selvom delstaternes regeringer kan indføre love om sproget, plejer de af rette sig efter reglerne udarbejdet af Rådet for Tysk Retskrivning, som godt nok ikke anbefaler brugen af specialtegn, men heller ikke har forbudt det. Lad os diskutere konsekvenserne af loven.… ↪

En rejseberetning fra et sprogvidenskabeligt feltarbejde i Stillehavet

Af
Bil 2 scaled

Siden jeg startede på lingvistikstudiet ved Aarhus Universitet i 2003, har det været en drøm for mig at lave lingvistisk feltarbejde på en ø i Stillehavet. Denne drøm blev til virkelighed i 2014, da jeg påbegyndte en ph.d.-stilling ved University of Newcastle i Australien, med det formål at lave lingvistisk feltarbejde på Salomonøerne, mere specifikt på øen Utupua. Det oprindelige projekt stødte på flere vanskeligheder end jeg umiddelbart havde regnet med, og jeg blev til sidst nødt til at skifte feltsted, og endte med at udføre et lignende feltarbejde på en ø i Cookøerne. I sidstnævnte forbindelse udfærdigede jeg en grammatik over manihiki-sproget (læs mere her). 

Begge projekter – både det ufuldendte og det fuldendte – bød dog på … ↪

Indkaldelse af ansøgninger: Deltag i den 14. udgave af Liet International, konkurrencen om sange på minoritetssprog, i Bastia, Korsika!

Af
Liet

Du kan læse en fransk version her, en engelsk version her og en korsikansk version her.

Af Liet International

Fredag ​​d. 22. november 2024 er Bastia (Korsika) vært for den 14. udgave af Liet International, som er en sangkonkurrence på europæiske minoritetssprogs, beregnet til sangere og grupper, der bruger et europæisk regional- eller minoritetssprog. Sangkonkurrencen blev oprettet i 2002. Efter at tretten udgaver tidligere har fundet sted i Friesland (Nederland), Lapland/Sápmi (Sverige), Bretagne/Breizh (Frankrig), Udin/Udine (Italien), Xixón/Gijón (Spanien), Oldenburg (det nordlige Tyskland), Guovdageaidnu/Kautokeino (Norge), Ljouwert/Leeuwarden (Friesland, Nederland) og Tønder/Tondern (Danmark), besøger Liet International Korsika for første gang.

Byen Bastia er glade for at være vært for 2024-udgaven af ​​Liet International i samarbejde med det Korsikanske Kollektiv (CDC – … ↪

Neo-taler: minoritetssprogenes stolthed

Af
udvalgt billede

I anledning af årsdagen for Miguel de Cervantes’ død fejres Spansk Sprogdag i FN d. 23. april for at anerkende og øge bevidstheden om dets historie, kultur og brug. FN anerkender, udover spansk, også arabisk, kinesisk, fransk og russisk som officielle sprog i organisationen. Ideen om flersprogethed og bevaringen af de mange forskellige sprog findes ikke blot i FN, men også i Spanien. Selvom mange mennesker uden for landets grænser ikke kender til Spaniens flersprogede virkelighed, er Spanien i dag et land, der kan tælle hele seks officielle sprog: spansk (også kendt som castiliansk), catalansk, valenciansk, galicisk, baskisk og aranesisk. Tag bare et kig:

Billede2

Spanien fører sprogpolitik, der fremmer brugen af alle de officielle sprog inden for landets grænser, og … ↪