DR’s nye stilguide

Af

For nogle måneder siden udkom indlægget “Danmarks radios gamle nye sprogpolitik” skrevet af Hartmut Haberland. Nu er der kommet et modsvar til dette indlæg:

I maj publicerede DR en ny stilguide på dr.dk/sprog. Under overskriften ’Det enkelt sagte er lettest at forstå’ samler den en række sprogråd til brug i det daglige journalistiske arbejde. Rådene tager bl.a. udgangspunkt i erfaringerne fra DR’s interne sprogindsats i form af efterkritik og undervisning. Beslægtede udgivelser kendes fra udenlandske medier som BBC, Die Zeit og Washinton Post. Med stilguiden fulgte også en ny mediesprogsklumme og en såkaldt tendensordsliste bestående af ord, hvis reference der ikke er fuldstændig enighed om, eller som åbent eller skjult udtrykker synspunkter og holdninger, som ikke deles … ↪

Anmeldelser af bogen “Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten”

Af
bare fordi at

Der er skrevet hele to anmeldelser af bogen “Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten”. De to anmeldelser er skrevet fra forskellige vinkler. Den ene er skrevet af Niels Rohleder, rets- og migrationspolitisk rådgiver for Enhedslisten og kan læses her: “At spille kort – Bygger vi broer eller graver grøfter, når vi spiller nazisme- eller racismekortet?”.

Den anden er skrevet af Line Krogager Andersen, cand.mag. i lingvistik og finno-ugriske sprog, konferencetolk og ph.d.-studerende på Aarhus Universitet. Den kan læses her: “Knud Lindholm Lau: Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten”.

Vi prøvede også at få perspektiver fra andre fløje på bogen, men det er ikke lykkedes endnu. Hvis nogen har lyst til at give … ↪

Knud Lindholm Lau: Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten

Af
bare fordi at

Jeg sprang straks til, da redaktionen søgte en anmelder til Knud Lindholm Laus bog, for jeg havde allerede hørt den omtalt i pressen og var på forhånd forundret og begejstret over, at nogen havde underkastet den danske udlændingedebat en diskursanalytisk behandling og det med tilstrækkelig gennemslagskraft til at bryde igennem mediemuren og skabe debat. Og netop det at skabe debat og opfordre til handling lader faktisk også til at være bogens hovedærinde – således belyser bogens afsluttende afsnit forfatterens ønske til sin læser:

”Alle kan således gennem sprog og kommunikation bidrage til, at DEM og OS forvandles til et nyt VI, hvor mennesket ikke ses som lænket til en essens eller oprindelse, men derimod som et væsen, der udvikler

… ↪

At spille kort – Bygger vi broer eller graver grøfter, når vi spiller nazisme- eller racismekortet?

Af
bare fordi at

”Jeg forstår, at et borgerforslag atter vil sende danske jøder til Sverige. En gang var alt rigeligt. Det bliver ikke med min stemme. #omskæring #femmørkeår”

Sådan tweetede Søren Pind den 20. april 2018 – få dage før sin afgang som minister – i anledning af et borgerforslag om en aldersgrænse for omskæring.

Søren Pinds tweet kaldes at ”spille nazikortet”. Interessant nok spilles kortet både fra venstre og (som her) fra højre. Ingen fløj holder sig for god til at sammenligne nutidige fænomener med nazismen og dens følger – heller ikke, hvor det (som i ovenstående eksempel) er helt, helt ude af proportioner.

Journalist, debattør og retoriker Knud Lindholm Lau udgav – i øvrigt dagen før Pinds tweet – bogen ”Bare … ↪

100 (procent syntetiske) ord for sne

Af
snecover

Her er et spørgsmål om sprog: Hvor mange ord for sne findes der på grønlandsk?

Du har muligvis hørt flere forskellige svar på dette spørgsmål, men næppe dét, som jeg har i sinde at argumentere for her: Grønlandsk har ingen ord for sne.

Det lyder måske sært, og det er ganske rigtigt også en løs fortolkning af sandheden. Der er ret meget sne i Grønland, og det ville være lidt af en lingvistisk sensation, hvis de sprog, der udvikler sig i sådanne omgivelser, ikke havde måder at udtrykke sig om de bløde driver af frossent nedbør. Når jeg påstår, at grønlandsk ikke har et ord for sne, er det i virkeligheden, fordi sproget slet ikke har ord i den … ↪

Nordiske nabosprog

Af
mmlogo

“Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse” er Modersmål-Selskabets årbog 2018, og er udkommet.

Skal du til at lære og måske tale et nabosprog? Vil du gerne have en indføring i nabosprogsforskning? Interesserer nabosprogene i Norden dig især, hvis det formidles fra personlige vinkler? Nordisk Råds indsats har været og er meget vigtig, men kender du den? Hvordan underviser man, så det fremmer nabosprogsforståelse?

aarbog 2018 forside detaljeret1

Hvorfor er nordisk nabosprogsforståelse vigtig? Jo, Norden har fantastisk meget at byde på: Natur i næsten alle variationer, kultur i form af litteratur, film, teater, radio og tv. I Norden bor der 27 millioner indbyggere. Med en beskeden indsats er det muligt at lære at forstå hinanden uden at skulle lære at tale et helt … ↪