Retskrivningsreformen: interview med den nye direktør for Dansk Sprognævn

Af
Location map Funen.svg

Det er kun få måneder siden Thomas Hestbæk Andersen tiltrådte som ny direktør for Dansk Sprognævn, men han har allerede store planer for hvilken retning Sprognævnet skal bevæge sig i. Det har man de sidste dage kunnet læse om i Fyns Amts Avis og andre landsdækkende medier. Lingoblogs udsendte gæsteskribent har sat den nye direktør stævne i hans hjem i Odense over en kop kaffe og – naturligvis – et stykke brunsviger for at høre nærmere om Sprognævnets nye kurs.

Det som mange sproginteresserede danskere gennem længere tid flittigt har produceret vittigheder om, bliver nemlig ganske vist, som en kendt fynsk digter ville have sagt. Ikke helt som vittige hoveder har forestillet sig – men heller ikke helt ved siden … ↪

Træning i andetsprogslyde – en udforskning af forbindelsen mellem udtale og opfattelse af sproglyde

Af
perceptionproduktionperception

Når vi danskere taler engelsk, kan de fleste af os høre, at vores udtale afviger fra dem, der taler engelsk som modersmål. Og det kan de selvsamme modersmålstalere også høre på os, selvom vi ofte bliver lovprist for vores beherskelse af sproget. Fænomenet hedder fremmedartet accent, og hvad der ligger til grund for det, er et centralt spørgsmål i talevidenskaben. En måde at udforske det på er gennem fonetisk træning, hvor forsøgspersoner trænes i at høre og kategorisere en række andetsprogslyde, som de normalt har svært ved at opfatte korrekt. Derefter undersøges det, hvorvidt træningen har påvirket forsøgspersonernes udtale. Mit ph.d.-projekt handler om, hvordan forskellige slags træningsprocedurer påvirker henholdsvis udtalen og opfattelsen af andetsprogslyde, med det formål at belyse, hvordan … ↪

Sproglidenskab: Slående opdagelser om sprog

Af
Unknown

Milfje Meulskens! Hvilke slags grusomme forældre ville give deres børn et sådant navn? Ingen, det viser sig at være forfatterens pseudonym for to sprogfolk. Heldigvis. Marten van der Meulen, som nu er ph.d.-studerende og beskæftiger sig professionelt med forskning i sprogrådgivning og sprogforandring, og Sterre Leufkens, som har skrevet sin ph.d.-afhandling om en typologisk undersøgelse af sprogets gennemsigtighed. Marten spiller også klarinet. Sterre elsker puslespil. Så det er vel okay. Sammen administrerer de sprogbloggen på nederlandsk som oversættes som “Milfje Meulskens sproglidenskab“, hvor der omkring en gang om ugen præsenteres et underholdende og informativt indlæg om sprog. Det hele startede i 2012, med snart tre indlæg hver uge. Bogen, jeg vil anmelde, er sandsynligvis baseret på stykkerne af … ↪

Fysiske sprogmiljøer: en forskningsforankret guidebog

Af
000634765 fysiske sprogmiljoeer sanne schou olesen fabio trecca 9788771606584 2 0

De sidste par år har gode miljøer og anvendelige strategier, der alle understøtter børns sprogtilegnelse og sprogudvikling, været i fokus inden for børnesprogsforskningen. Justin Markussen-Browns ph.d.-afhandling er en af de mange forskningsbidrag til området. Afhandlingen omhandler kvaliteten af danske daginstitutioners sprogpædagogiske arbejde, hvor fysiske sprogmiljøer er en af elementerne. Resultaterne viste, at kvaliteten kunne være højere, idet der var stor variation daginstitutionerne imellem. I den forlængelse har Justin Markussen-Brown, Sofie Neergaard, Sanne Schou Olesen og Fabio Trecca udgivet bogen ”Fysiske sprogmiljøer: en forskningsforankret guidebog”. Bogen er formet som en guidebog til det pædagogiske personale i vores daginstitutioner, samt forældre, som ønsker at optimere barnets fysiske sprog- og literacymiljøer.

Hvorfor fokus på fysiske sprogmiljøer?

Gode tale- og skriftsprogskompetencer er … ↪

Hvem taler hurtigst?

Af
Screenshot 2019 01 17 at 08.33.29

Taler man hurtigere i tæt befolkede byer end i tyndt befolkede landområder? Vi kender det måske som en sproglig myte om, at bønderne ude vestpå tager lidt længere tid om at få ordene over læberne end de hippe byboer i København.

Da jeg i efteråret 2018 fulgte kurset ’Project Workshop’ på AU Lingvistik, udarbejdede jeg et projekt med Riccardo Fusaroli og Kristian Tylén fra The Puzzle of Danish, som i noget tid havde haft noget under opsejling om talehastighed på dansk. Tidligere forskning har vist, at mange aspekter af vores liv foregår i et højere tempo i tætbefolkede byer, alt fra virksomhedsopblomstring til, hvor hurtigt vi går. Denne idé ville vi udvide til at teste, om der er en … ↪

Kvindernes Kampdag – hvad kæmper vi for?

Af
681px Women’s Day March 1975

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag. Da ideen om en kampdag for kvinder blev fremsat af Clara Zetkin i 1910, var den primære kamp for kvinders valgret. Det fik vi i Danmark fem år senere. Nogle folk mener, at kvinder allerede har opnået ligestilling, og at vi ikke har mere at kæmpe for. Jeg mener, at kampen i dag handler om nogle helt andre ting; blandt andet den måde, hvorpå vi taler om kønnene, og hvordan det spiller sammen med vores opfattelse af dem. Det handler om seksualitet, seksualisering og retten til egen krop. Inden for sociolingvistikken er der lavet mange undersøgelser, der forsøger at belyse dette. Vores eksamensopgave fra 2016 er en af disse.

“Hans kone og hendes … ↪

Frederik Dreiers sprogkritik

Af
Frederik Dreier

Frederik Dreier (1827–1853) er kendt som danmarkshistoriens første rigtigt radikale samfunds­kritiker.

Dreier fødtes og levede sit korte liv i København under Guldalderen, den tid da kongerigets første jernbane til Roskilde blev anlagt, men inden voldene blev sløjfet. Han var medicinsk student og deltog som underlæge i den første slesvigske krig i 1848–1850.

Dreier anså krigen som det glade vanvid, men den var en uundgåelig følge af indførelsen af en dansk grundlov, og Dreier var demokrat. Han ønskede dog et langt mere vidtgående folkestyre end andre i sin samtid, og i 1848 offentliggjorde han to brochurer om sine synspunkter: “Folkenes Fremtid, af en Fritænker” og “Fremtidens Folkeopdragelse, foreløbige Antydninger af en Socialist” (det var der ingen dansker der havde kaldt … ↪