Anmeldelse: Stemmen

Af
stemmen tp

Konceptet i bogserien Tænkepauser er, at forskere fra Aarhus Universitet hver især formidler viden om netop dét, de ved mest om. Sådan har hver tænkepause altså et emne, som en forsker behandler på 60 sider og i et sprog, hvor alle kan følge med.

Denne tænkepauses titel ”Stemmen” vakte min nysgerrighed, da jeg selv har arbejdet med undersøgelser og beskrivelser af stemmer i efterhånden mange år. Den er – som serien beskriver – en kort tænkepause på 60 sider inddelt i fire kapitler, ”Stem i!”, ”Dundertale”, ”Historiens laboratorium” og ”Sangfugle”.

Første kapitel begynder meget poetisk i første afsnit med udtryk som, at ”råb svider som tusinde piske, og hadske udtryk gennemborer hjertet som skarptslebne sværd” (s. 6). Langt fra lingvistikken. … ↪

Kalasha i Himalaya

Af
kalashabook

Danmark har en speciel forbindelse til kalasha-folket i Nordpakistan. Den danske religionsvidenskaber Halfdan Siiger besøgte kalasha-folket i 1948, og skrev en – endnu ikke publiceret – bog om deres religion. Senere tog antropologerne Mytte Fentz og Svend Castenfeldt på feltarbejde der. De skrev flere artikler og bøger om deres observationer, hvor især Mytte Fentz’ vidunderlige bog The Kalasha: Mountain People of the Hindu Kush, som er udgivet i Danmark hos Forlaget Rhodos, skal nævnes.

Moesgaard Museum i Aarhus har en masse genstande fra folket, blandt andet nogle gand’aw, eller træskulpturer af forfædre. Derudover har de københavnske lingvister Ida Mørch og Jan Heegaard besøgt området og undersøgt Kalasha-sproget, og skrevet artikler og mere om det. For nyligt har Jan Heegaard udgivet … ↪

Kan børns læseforståelse have noget at gøre med deres evner til at fortælle en historie?

Af
kjems cover

Vi mennesker fortæller historier mange gange i løbet af vores dag: historier fra fantasien; historier om noget, vi har oplevet; og historier om viden, vi har tilegnet os. Derfor synes jeg, at det er utroligt interessant at undersøge, hvordan udviklingen af narrative kompetencer foregår. I mit speciale undersøgte jeg bl.a., om børns læseforståelse relaterede sig til deres evner til at organisere deres narrativer. Hvis de er gode til at læse, er de så også gode til at organisere en historie?

Børns læseforståelse udvikles i takt med at deres afkodningsevner, dvs. evner til at læse, og deres lingvistiske sprogforståelse, bl.a. ordforråd, udvikles. Det er en såkaldt cirkulær proces, hvor læseforståelsen fremmes, når ordforrådet fremmes, samtidig med at afkodningsevnerne fremmes (Elbro 2001). … ↪

StandUpResearch 2018

Af
SU4 Kopi

Torsdag den 4. oktober 2018 blev StandUpResearch afholdt endnu engang. Det var 20. gang at det blev afholdt, og det er første gang i over 25 år at holdleder Henning Nølke ikke selv har taget initiativ til at holde det. Ønsket om at afholde det kom fra ledelsen af afdelingen for Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi, som syntes det ville være en god ide at relancere arrangementet efter at Henning var gået på pension.

Konceptet bag StandUpResearch er ret enkelt: En række lingvister samles, og så skal de svare på en række spørgsmål som publikum har indsendt. Holdlederen styrer slagets gang, stiller opklarende spørgsmål til panelet og går rundt med en hat med de indsendte spørgsmål, som en fra publikum skal … ↪

“At” og “og” i talesproget

Af
300px Icon talk.svg

Den Danske Ordbog og diverse grammatikker anerkender, at skriftsprogets former realiseres anderledes i det talte sprog. Men oftest giver de ikke uddybende forklaringer eller svar på, hvordan det egentlig forholder sig, og hvad denne forskel består i. I den forbindelse har jeg undersøgt hvordan to skriftsprogsfænomener, at og og, egentlig optræder i talesproget. Med udgangspunkt i deres former fra skriftsproget <at> og <og>, har jeg i Samtalebankens korpus undersøgt, hvordan de realiseres i talesproget.

<at> har to funktioner i skriftsproget, hvor ordet enten kan agere underordningskonjunktion indledende i ledsætninger eller agere infinitiv-partikel inden et infinitivsverbum. I talesproget derimod optræder <at> i tre former: a, at og å.

a [a] fungerer som underordningskonjunktion i ledsætninger:

   (1)   SAMTALEBANK/SAM2/SAMFUNDSKRISE
   190   AST:   … ↪