Tak til alle de der gør en indsats for vores sikkerhed – om talestile og nultolerance

Af
Dronning Margerethe 5 sep 2004

Lus i skindpelsen

Med sin nytårstale d. 31. december 2016 kom dronningen til at sætte gang i en heftig sprogdebat. Hun sagde bl.a.:

”Danmark kan ikke fungere uden alle de, der gør en indsats i produktionen”,

”Her er god grund til at sige tak til alle de, der gør en indsats for vores sikkerhed” og

”Min tak og nytårshilsen går også til alle de, der sørger for, at vi kan leve trygt i hverdagen såvel som på en festaften som denne.”

Anstødsstenen var formen de; det burde have været dem, mente mange bidragsydere til den intense debat. Man kunne bl.a. se indlæg af typen:

”Det er ikke så mærkeligt, at vore børn roder rundt i ligger og lægger… ↪

”Mor, du siger tre ting, så siger jeg tre ting” – En anmeldelse af guidebogen ”Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen”

Af
bog på hvid

Sådan starter fortællerlegen mellem Rie Skovgaard og hendes søn, Emil. Hun vælger tre ord, han det samme, og så skal de sammen stykke en fælles historie sammen. Det er, hvad hun i dag kalder for ”Fælles flow-fortælleringer”.

Fælles flow-fortællinger

Fælles flow-fortællinger er en teknik, hvor barn og voksen sammen laver en historie. Det er en måde at have det sjovt på sammen med et barn, men også styrke ens evne til at tænke kreativt på. Guiden er nemlig skrevet med henblik på at få flere voksne og børn til at opleve glæden ved at skabe ”sjove, spændende, søde, uhyggelige og overraskende fortællinger” sammen.

De seks ord, som barnet og den voksne sammen vælger, behøver ikke have nogen relation … ↪

Afrikanske sprog i 1700-tallets Dansk Vestindien

Af
voyages slave routes

Størstedelen af kolonitidens dansk-vestindiske befolkning stammede ikke fra Danmark, men havde afrikanske rødder. De afrikanske sprog har kun overlevet i form af spor i øernes kreolsprog, men vi ved, at afrikanske sprog var i (recessiv) brug på Jomfruøerne igennem flere århundreder. Danske slaveskibe sejlede fra 1673 og frem til 1807 omtrent 100.000 afrikanere til Vestindien, og censusdata fra Rigsarkivet viser, at så sent som i 1841 – kun syv år før emancipationen – var tæt på 10% af den ufrie befolkning på St. Croix født i Afrika.

Men hvilke afrikanske sprog blev så talt i det tidligere Dansk Vestindien?

Der findes et sted mellem 1.500 og 2.000 afrikanske sprog, og i det lys kan spørgsmålet synes så godt som umuligt … ↪

Denne nationalsang skal være Europas internationalsang

Af
dd 29

Den ældste nationalhymne i Europa: lingvistisk analyse afslører forfatterens identitet 440 år efter dennes død.

I Nederlandene hedder nationalhymnen ”Wilhelmus”. Man siger nogle gange at det er verdens ældste nationalsang, men det viser sig at Japans nationalsang er ældre. Men Wilhelmus er vel den ældste i Europa, og i hvert fald den ældste nationalsang i verden hvor der er både en melodi og en tekst er fra 1500-tallet. Men man har aldrig vidst med sikkerhed hvem har skrevet den. Og nu har computerlingvister fundet et overraskende svar.

Først noget om nationalsange generelt. Jeg hader dem. Teksten og musik er bombastiske, nationalistiske jo næsten fascistiske og forfærdelige. Jeg ejer en CD med verdens nationalsange som jeg har hørt mange gange, … ↪

Lingoslam 2019: and the winners are….

Af

Lingoslam 2019 er veloverstået. Lingoslam er en international kamp om det bedste/sjoveste/morsomste indlæg om sprog, som finder sted ca. en gang om året på Aarhus Universitet (AU), et af verdens førende centre for sprogforskning. Arrangementet fandt sted den 10. maj i Kommabar og var velbesøgt.

De ti deltagere i 2019 kom fra Danmark, men også fra Storbritannien, Østrig og selv en fra det store Down Under. Der var syv udmærkede indlæg, som blev fremført at deltagere, der ikke kun kom fra Lingvistik på AU – også AIAS og Historie var repræsenteret. (Sprogfagene fra AAU, SDU eller KU tør klart ikke deltage. Næste gang bliver de igen inviteret, dog.)

Hvem deltog så den 10. maj 2019?

Johan Keller & Freja Zierau​ … ↪

SENTIDA: Kvantificering af sprogets emotionelle værdi

Af
Udklip

Tænk hvis du ikke længere behøvede at læse bøger, artikler eller blogindlæg for at finde frem til de bagvedliggende intentioner. Hvis alt du skulle, blot var at klikke 4 gange på musen – og 1, 2, 3 – så havde du analyseret tusindvis af holdninger.

I kølvandet på internettets udbredelse og en begyndende æra med Big Data i højsædet er nye værktøjer opfundet med henblik på at udnytte disse uanede mængder af ustruktureret data på internettet, heriblandt mange inden for kategorien sentiment analysis. Et sentiment analysis værktøj er et redskab til analyse af tekstdata på et kvantitativt niveau, der typisk består af en stor ordliste, hvori hvert ord har fået tildelt en sentiment score ift., hvor positivt eller negativt … ↪