Begejstrende bog om de danske dialekter – og skånsk

Af
dialekter i rigt maal forside 456x720px

For nylig udkom bogen Dialekter i rigt mål. I den anledning bringer Lingoblog.dk i denne uge to indlæg af Inger Schoonderbeek Hansen: en kort artikel, der stiller skarpt på de danske dialekters historie og trivsel, og en anmeldelse af bogen.

Bogen Dialekter i rigt mål, udgivet af Modersmål-Selskabet, indeholder beretninger om de danske dialekters ve og vel. Modersmål-Selskabet er en almen interesseorganisation der som sit formål har “at virke for bevarelse og udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre”. Dette forsøger de bl.a. at opnå ved at “vække forståelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift – med respekt for dialekterne”. Selskabet udgiver ca. én bog … ↪

De danske dialekters ve og vel

Af
Danske dial. i farver

For nylig udkom bogen Dialekter i rigt mål. I den anledning bringer Lingoblog.dk i denne uge to indlæg af Inger Schoonderbeek Hansen: en kort artikel, der stiller skarpt på de danske dialekters historie og trivsel, og en anmeldelse af bogen.

Dansk er ret så forskelligartet når det kommer til stykket. Man kan med en vis ret vel påstå, at enhver bruger af det danske sprog har en unik stemme, sådan bogstaveligt talt. Men så kan dansk også lyde forskelligt afhængigt af, hvor i landet man kommer fra. Fx hører man i dag stadig fiskerne i Thy tale om æ haw frem for havet, og vendelboer sige hwad med tydelig frikativ frem for vad uden stumt h som på rigsdansk. Sønderjyder … ↪

Børnesprog i daginstitution – fra hvad kan børn til hvad gør børn?

Af
Photo by Max Goncharov on Unsplash

I pædagogiske sammenhænge er børns sprog et felt, der er underlagt forskellige interesser. Børns sprog kan derfor blive set forskelligt på. Det kan ses som noget, der kan udvikles på – i så fald evalueres det ud fra spørgsmålet om et barn har eller ikke har et sprog. Her tages der bl.a. afsæt i, at der er nogle bestemte ord, børn skal kunne, når de når en vis alder. For eksempel kan det handle om, at et treårigt børnehavebarn kan sige, at en pige på en illustration er bagved eller ved siden af et træ. Børns sprog kan også være noget, som kan forarge nogen. Her tænker jeg særligt på de ord, børn typisk ikke må sige, som fx bandeord, … ↪

Om lingvistikkens kolonialistiske magtudøvelse

Af

En central disciplin indenfor lingvistikken er sprogbeskrivelser, som i mange tilfælde udarbejdes af en hvid, vestlig forsker, der har lavet feltarbejde på et sprog, der ikke tales i Vesten. Det er ingen hemmelighed, at denne tradition har sit udspring dels i europæisk kolonisering og dels i kristent missionærarbejde. Mange sprogbeskrivelser er således udarbejdet gennem ønsket om at beskrive og kortlægge de kulturer og landområder, europæerne koloniserede; og sprogbeskrivelser har desuden fungeret som grundlag for bibeloversættelser i forbindelse med kristent missionærarbejde. Meget moderne lingvistik bygger på arbejdet fra denne tradition, men til trods for dette har lingvistikken som videnskabelig disciplin ikke konfronteret sin koloniale fortid eller sin rolle i produktionen af racisme, som antropologien f.eks. har gjort. Denne manglende stillingtagen kan … ↪

Året der gik i sproglig optik

Af
fyrværk

Nytårstaler, nytårsforsætter og tanker om fortid og fremtid er over alt i disse dage, også her på Lingoblog. Her deler tidligere formand for Modersmål-Selskabet, Jørgen Christian Wind Nielsen, sine refleksioner over sprogets 2019. Lingoblog ønsker alle læsere et rigtig godt nytår!

Grøn energi driver kunstig intelligens

Årets sproglige højdepunkt var den politiske erkendelse af at den vedvarende energi, der driver kunstig intelligens og maskinlæring, er ord. Vil vi have mere digitalisering, mere automatisering, flere robotter og chatbotter på dansk, skal maskinerne fodres med ord. Gode danske ord.

De terminologi- og begrebssystemer, vi blev undervist i på 1970’ernes handelshøjskole, er i dag bæredygtigt brændstof i kunstig intelligens, og termer bliver i dag brugt flittigt i forbindelse med søgemaskineoptimering, SEO. Erkendelsen blev … ↪

Julemanden: Navnet Nikolaos

Af
Santa Claus for Christmas

Hermed slutter vores tema om julen på Lingoblog. Alle læsere ønskes en glædelig jul!

I følge Guinness Rekordbog er verdens mest udbredte navn Johannes, og nr. 2 Muhammed. Nr. 3 nævnes ikke i Guinness, men det er vist Nikolaos.

På græsk betyder Nikolaos sejr-herre. Man kender også ordet fra Nike-sko der er opkaldt efter den græske sejrsgudinde, der altså hed Sejr.

Sammen med dyrkelsen af den populære helgen spredtes navnet over hele kristenheden og det har fået mange forskellige udgaver i de forskellige sprog, Nikolaj, Nicola, Nichlas, Nick, Nigel, Neill, Nilas, Niels og Nis. Og Klaas og Klaus og Kolja. Og også piger Nicole, Nikoline. Og efternavne naturligvis, Nielsen, Clausen, Nissen, Nicholson. Og Nelson, fx Mandela.

Metallet nikkel har også … ↪

Oh, sætningstræ…

Af

Så er det dagen før dagen! Har du styr på det hele til i morgen? Hvis du mangler underholdning (og du godt kan lide lingvist-humor), så kunne du jo printe et par kopier af denne genistreg af en julesang, oprindeligt begået på engelsk af Alexander Kratschmer, Yonathan Goldshtein og Henrik Jørgensen. Vi bringer den her i Henriks danske oversættelse.

Oh sætningstræ, oh sætningstræ,
du har så fine grene. //NP juletra
Af dem, så kan jeg altid se,
hvad er konstituenterné.
Oh sætningstræ, oh sætningstræ,
du har så fine grene.

Oh sætningstræ, oh sætningstræ,
du har så fine grene. //
Af dem jeg jo at vide får
hvor alle sætningsledd’ne står.
Oh sætningstræ, oh sætningstræ,
du har så fine grene.

Oh sætningstræ, … ↪