Ny sprogteknologi: Få din egen personlige lomme-Søren Brostrøm

Af
brostr

To sprogforskere på Aarhus Universitet, Christopher Cox og Johanne Nedergård, har skabt et banebrydende talesyntesesystem, der ved hjælp af kunstig intelligens gengiver direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøms stemme. Med denne nyskabende teknologi kan danskere få fornuftens stemme til at sige lige præcis det, de har brug for at høre, i disse svære tider. en fantastisk aprilsnar til Lingoblog – tusind tak for det! Klik her, hvis du har lyst til mere 1. april fra Lingoblog!

Siden den globale COVID-19 pandemi for alvor gjorde sit indtog i Danmark, er tidligere overlæge Søren Brostrøm blevet modtaget som en naturlig autoritet, der har imponeret med et køligt overblik og oprigtig kommunikation. Brostrøm er tilpas myndig og behagelig på pressemøder, og han får … ↪

LingoLit: Guide til karantænelæsning for sprognørder

Af
The Wug Test

Note fra skribenten:
Jeg skrev oprindeligt dette blogindlæg med den hensigt at bede Lingoblogs redaktion om at udgive den kort tid inden sommerferien. Siden da er der imidlertid opstået en anden situation, som i endnu højere grad end ferier kalder på nyt læsestof. Jeg har derfor valgt at indsende indlægget til udgivelse nu i stedet, ikke som en guide til ferielæsning, men til karantænelæsning. Jeg opfordrer derfor jer læsere til at tage det som en skæbnens ironi, når jeg nedenfor hentyder til sommerferie i stedet for de nuværende omstændigheder.
Bibliotekerne har selvfølgelig lukket, men der er stadig e-bøger, lydbøger og online boghandlere tilgængelige, som man kan benytte sig af uden at bevæge sig ud i verden og risikere at videreføre … ↪

Et liv som ordblind i folkeskolen

Af
Screenshot 2020 02 10 at 15.14.19

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi en anmeldelse af bogen ’Et liv som ordblind i folkeskolen’.

”Et liv som ordblind i folkeskolen” af Jesper Sehested giver et levende indblik i, hvordan det er at være ordblind (have dysleksi) i folkeskolens ældste klasser – set fra den ordblindes perspektiv. Bogen henvender sig med egne ord til ”alle, der har relationer til ordblinde i folkeskolen”, men nok primært lærere og forældre. Bogen er dog også relevant for den ordblinde selv, som uden tvivl vil kunne relatere til temaerne i bogen.

Giver de negative tanker liv og bryder vigtigt tabu

Bogens 119 sider er baserede på forfatterens personlige erfaringer som ordblind elev. Hensigten med bogen er at italesætte alle de … ↪

Balanguru – en Kalasha-landsby i Nordpakistan beskrevet

Af
1592 balanguru web

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi en anmeldelse af bogen ’Balanguru: mennesker og myter i en kalashalandsby i Hindukush’.

Da jeg var studerende og læste lingvistisk antropologi i Amsterdam ved antropologen Johannes Fabian (nu 82 år gammel), var en af opgaverne som vi fik som studerende, at vi alle sammen skulle læse en antropologisk monografi efter eget valg. En etnografisk beskrivelse af et folkeslag. Så skulle vi, mens vi læste bogen, være specielt opmærksom på hvad antropologen skrev om sprog. Havde de lært sproget for at kunne kommunikere med de indfødte? Vi skulle skrive en rapport om det, og det var en sjov opgave. Der viste sig at være store forskelle mellem monografierne i kvalitet og kvantitet. … ↪

Udfordringer eller potentialer i digitale læremidler?

Af
paedagogisk indblik 4

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi en anmeldelse af bogen ’Pædagogisk indblik – Digitale læremidler til danskfaget’.

I den danske skole- og undervisningsverden – fra folkeskole og ungdomsuddannelse over voksenuddannelser til kortere og videregående uddannelser – har digitale læringsplatforme, brug af IT, internet og digitale læremidler for længst haft deres indtog. Mens universiteterne måske fortsat overvejende holder sig til anvendelse af digitale læringsplatforme eller med et engelsk udtryk, ’learning management systems’ som f.eks. blackboard, har man i de senere år set en omfattende udvikling af egentlige digitale læremidler til undervisning i fagene i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, herunder det almene gymnasium.

Men er der nogle særlige kendetegn ved digitale læremidler, hvordan bruges de og tilføjer de … ↪

Melodi Grand Prix for europæiske mindretalssprog kommer til Danmark

Af
Zaman 1

opdatering/seneste nyt: på grund af Coronavirus er Liet Festival aflyst/udsat. 

I april 2020 lægger Gazzværket i Aabenraa scene til sangkonkurrencen Liet International. Her dyster kunstnere fra forskellige lande i og omkring Europa om, hvem der har årets bedste sang. Formatet er velkendt, men der er et twist: alle sangene synges på mindretals- og regionalsprog.

Deltagerne i årets konkurrence er nu blevet offentliggjort, og i år er i alt tyve sprog repræsenteret ved konkurrencen.

KunstnerSangSprog
63-72Mein kleines LiedSynnejysk/Tysk (Danmark)
BališSpal bomo če smo hinSlovensk (Østrig)
Brother SeaOll ‘Vel OnenCornisk (UK)
Bumbe OrchestraCala SinziasSardinsk (Italien)
Carolina RubirosaSozinhaGalicisk (Spanje)
Clash VooarLhiggeyder FolleyManx Gaelic (Øen Man)
Die TüdelbandButen an’t
… ↪

Afasi på grønlandsk påvirker syntaksen, men lader morfologien intakt

Af
AL 3 scaled

Mange lingvister er interesserede i sproglige handicap (afasi), der er opstået efter hjerneskader. Ved at undersøge dem kan vi måske sige noget om, hvordan sproget hos mennesker uden hjerneskade er organiseret – både hvilke dele, sproget består af, og hvor de forskellige dele er lokaliseret i hjernen. Vi håber at besvare spørgsmål som: Er der forskel på grammatik og leksikon? Sidder sprogforståelse og sprogproduktion forskellige steder? Hvordan får vi adgang til ords betydning, og ligger ord med lignende betydninger også nær hinanden i hjernen? Problemet med megen forskning i afasi efter hjerneskade er dog, at den primært har fokuseret på europæiske sprog, som strukturelt er meget ens.

greenlandDette indlæg handler om min og mine kollegers undersøgelse af et radikalt anderledes … ↪