Er Amager noget særligt?

Af
portraet af et lokalsamfund

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag anmelder Joost Robbe bogen “Portræt af et lokalsamfund – fra amagerdragt til røvgevir”.

Er Amager noget særligt? Ifølge Søren Mentz, museumsleder på Museum Amager, skal svaret være: (et nuanceret) ja. Søren Mentz ser på det amagerske lokalsamfund i fugleperspektiv og holder, hvad han lover: en skildring af et lokalsamfunds overgang fra traditionsbundet til moderne – en proces, der minder om en ovidisk metamorfose.

Det må dog præciseres, at bogen først og fremmest skal læses som en tematisk bog med Amager som casestudie og ikke så meget som et detaljeret studie af de gamle traditioner på Amager. Det interessante er, at læseren her meget nøje kan følge den ejendommelige transformation fra et … ↪

De sidste (fag)ord om mink?

Af
vlcsnap 2020 11 13 00h56m51s550

På et pressemøde den 4. november meldte statsminister Mette Frederiksen ud at samtlige mink i Danmark skulle aflives pga. mulig effekt af mutationer i coronavirus i mink. Kopenhagen Fur har derfor valgt at afvikle sig selv inden for en årrække – og dermed kan erhvervets terminologi snart være en saga blot. I bedste Sprogmuseum-stil benytter jeg muligheden for at dokumentere ord, begreber og betydninger som ikke er alment kendt, og kombinerer min sproguddannelse med min opvækst på en minkfarm. Tænker du fx at en redekasse er til fugle? Og ved du hvad en tane er?

Ordet mink kan både henvise til amerikansk mink (Neovison/Mustela vison) og europæisk mink (Mustela lutreola); det er den amerikanske mink der … ↪

Early literacy i vuggestue og børnehave

Af

Alle er enige om betydningen af, at vuggestuer og børnehaver har en aktiv sprogpædagogik. Alle børn har brug for et veludviklet sprog, da det er barnets værktøj til alle former for kommunikation, til at tænke med, til at regulere egen og andres handlinger samt til at læse og skrive. Kort sagt er sprog adgangen til at kunne fungere som en aktiv deltagende demokratisk borger.

Barnet er straks fra fødslen sprogbruger. De pludrer og kommunikerer med mimik, aflæser forældrenes mimik og nonverbale kommunikation og lytter begærligt til deres verbale sprog. Senere kommunikerer det selv med både et verbal- og skriftsprog. De har literacy kompetencer, idet literacy defineres som alle former for sprog, det mimetiske, kropslige, mundtlige og skriftlige. Og det har … ↪

Lingoslam 2020 – og vinderne er…

Af
LSforside2020

I fredags mødtes sproginteresserede fra alle sprogfag og hele verden – enten online via Zoom eller fysisk (med håndsprit og afstand, selvfølgelig) i Nobelsalen på Aarhus Universitet (AU) – til Lingoslam 2020!

For fjerde gang skulle en gruppe veloplagte slammere, fem lingvister i dette års udgave, dyste på fængende fremstilling af sproglige emner efter eget valg. Og for fjerde gang mundede arrangementet ud i en sand præmieregn, hvilket var til stor fornøjelse for vinderne såvel som publikum. Tilmed blev Lingoslam i år afholdt i forbindelse med fejringen af AU Lingvistiks aktivitetsudvalg ViGørs 10-års jubilæum, så stemningen var i top.

De fem slammere – Sofia, Liv, Tine, Winifred og Ditte – dystede i kategorierne humor, poesi og akademi. Også på spil … ↪

Hvordan taler man med rumvæsener om skæbnen?

Af

Den amerikanske film Arrival fra 2016 har en lingvist som hovedperson og handler om at kommunikere med væsener, der ankommer fra rummet. Filmen, der nu vises igen i Øst for Paradis i Aarhus, spørger, om det at lære et nyt sprog forandrer vores måde at tænke på. Her er et par noter fra min egen mislykkede undersøgelse af et tilsvarende rumskib, der landede i Skanderborg.

I Arrival lander tolv uidentificerede flyvende objekter tolv forskellige steder på jorden, blandt andet i Rusland, Kina og såmænd også i Danmark, selvom vores lille nation aldrig får lov at spille nogen rolle i filmen. I filmen følger vi en amerikansk sprogforskers arbejde med at lære rumvæsenernes sprog.

Et af rumskibene er landet i USA, … ↪

Kan lyde have betydning? Det ejendommelige tilfælde af vestflamsk tj og dj

Af
Unknown 10 1

Som lingvister undersøger vi alle mulige byggesten af ​​sprog såsom sætninger, prædikater, præfikser og suffikser – og endda individuelle lyde som p og z. De fleste af disse byggesten har en eller anden betydning. F.eks. betyder en sætning som Katten kom ud af hatten noget, og et prædikat som er skør i sætningen Jan er skør betyder noget. Selv præfikser og suffikser betyder noget – f.eks. betyder pro– i pro-amerikansk ”sympatiserende med”, således at pro-amerikansk betyder ”sympatiserende med amerikanerne”. Men, kan du spørge, har lyde som p og z også en betydning? Vi ved, at lyde kan have en betydningsadskillende funktion, men det er ikke så indlysende, om de også har en betydning i sig selv. F.eks. skelnes … ↪

Skotsk – sproget, hvis talere ikke tør sætte røde streger

Af

„US teenager wrote huge slice of Scots Wikipedia“ – sådan lød overskriften i The Guardian i august måned. Overskriften var faktisk tonet ned i forhold til indholdet – det handlede om en amerikansk teenager, som ikke kunne sproget. Hvordan kunne det overhovedet ske? Man kan ikke forestille sig, at en amerikansk teenager efter et par uger på Duolingo ville kunne oversætte engelske Wikipedia-artikler til dansk uden at blive blokeret indenfor kort tid. Selv på et meget lille sprog som fx skotsk-gælisk ville det samme ske.

Men ingen sagde stop på Scots – eller skotsk, som jeg vil kalde det herefter (Scots betyder bare „skotsk“ på skotsk). Den amerikanske teenager – kendt under Wikipedia-brugernavnet AmaryllisGardner – lærte sig en lille smule … ↪