”At være” og ”at have”

Af
til forsiden hebraisk

I anledning af Den hebraiske Sprogdag (5. januar 2021) bringes denne artikel, som sammenligner dansk og hebraisk med udgangspunkt i verberne ”at være” og ”at have”.

dansk moderne hebraisk ordbog3.udgave

Dansk er som bekendt et germansk sprog, mens hebraisk som udgangspunkt er et semitisk sprog. Jeg har valgt at sammenligne disse to sprog, fordi der er interessante lingvistiske forskelle, som bl.a. afspejler sig i verbalsystemet.

Skønt jeg ikke er jøde (men sprogforsker), er hebraisk ét af flere sprog, jeg har arbejdet intensivt med gennem årene og har bl.a. udgivet ”Dansk-moderne hebraisk ordbog” (3. udgave i 2020). I denne artikel vil jeg primært forholde mig til moderne hebraisk (som det er nu) med inddragelse af klassisk hebraisk (1200-300 f.v.t.).

Artiklen falder i to dele. Første … ↪

Corona mig her, corona mig der – et sprogligt tilbageblik på 2020

Af

Er der noget man ikke trænger til at høre mere om i år, er det corona. Ikke desto mindre vil denne nytårsklumme handle om lige præcis det, for i sproglig henseende er det oplagt at rette blikket i denne retning når vi ser tilbage på året der gik. Af det sproglige kan man desuden få indtryk af det mellemmenneskelige og det samfundsmæssige.

NOiD og nye ord

Jeg er en del af Sprognævnets nyordsgruppe, dvs. den faste redaktion ved ordbogen Nye ord i dansk – fra 1955 til i dag, internt kaldet NOiD, udtalt som et tostavelsesord med hovedtryk på anden stavelse og blødt d med stød til slut [,no’ið?]. I denne klumme vil jeg tage udgangspunkt i … ↪

Om Tegnhedens Omhed

Af
om tegn

Biographica: Det var under et mindeseminar på Aarhus Universitet (AU) for vores vidunderlige kollega, matematiker-semiotikeren Svend Østergaard, at Ole Togeby til min store overraskelse fortalte mig, at han var ved at skrive en hel bog om semiotik. Vi havde ret længe været kolleger på AU, og jeg havde undervist og forsket i semiotik dér i tredive år (1975-2005), men jeg havde ikke bemærket, at Ole var interesseret i sagen. Så jeg glædede mig til at se, hvad han nu havde tænkt, og lykønskede ham med den nye orientering. Jeg modtog bogen til anmeldelse lidt før coronapandemiens udbrud i marts og gik i gang. Til min endnu større overraskelse så jeg straks, at værkets 274 sider ikke indeholder en eneste … ↪

NOW THAT’S WHAT I CALL LINGUISTIC CHRISTMAS

Af
now thats 1

Nu’ det jul igen – og hvad er julen uden julesange? Mange af os regner juletiden som skudt i gang det øjeblik, ”Last Christmas” for (årets) første gang overrasker os i et supermarked i slut-november. Og udsigten til, at vi i år helst ikke skal synge juleaften pga. corona, har fået national mediedækning siden november! Vi kan simpelthen ikke få nok af julens musik!!

… Eller hvad? Måske er du ved at køre sur i julemusikken. Kan man virkelig høre ”All I Want for Christmas is You” hele december uden at blive sindssyg, tænker du måske? Altså, jeg ville umiddelbart svare ja, men… Jeg forstår. Du mangler variation! Jeg har gravet lidt på nettet og spurgt om hjælp på Twitter, … ↪

Glædelig arabisk sprogdag!

Af

I dag er det arabisk sprogdag!

مَا شَاءَ ٱللَّٰهُ!

For at fejre den internationale arabiske sprogdag her vil vi her på Lingoblog lige se lidt nærmere på, hvor henne i verden de forskellige varianter af arabisk tales. Derefter bevæger vi os hen til, hvordan det arabiske sprog har indflydelse på det danske sprog. Måske er du ikke helt bekendt med det, men arabisk spiller med stor sandsynlighed også en rolle i din hverdag!

Arabisk er et semitisk sprog, som hører ind under den afroasiatiske sprogfamilie. I dag findes der omkring 422 millioner mennesker verden rundt, som taler arabisk af den ene eller anden variant. Det sætter det arabiske sprog på top 5-listen over de sprog, som tales af flest mennesker … ↪

Interview med lærebogsforfatteren Asya Vaisman Schulman

Af
InEynemCover copy jpeg

Det var en sand revolution indenfor jiddischundervisning, da den nye multimediale jiddischlærebog “In eynem — The New Yiddish Textbook” (White Goat Press, 2020) udkom i august. I mange år har jiddischstuderende lært med Uriel Weinreichs “College Yiddish” fra 1949 eller med Sheva Zuckers “Yiddish: An Introduction to the Language, Literature and Culture”, der efterhånden også har 25 år på bagen.

Nu råder jiddischlærere og -elever altså langt om længe over et mere tidssvarende alternativ. “In eynem” er et monumentalt værk på 800 sider (splittet op i to bind), fuld af smukt illustrerede dialoger, ordforklaringer, grammatiske øvelser og informative tekster om jødisk kultur. Det byder på en guldgrube af materiale til de første to år af jiddischstudiet. Et dedikeret website indeholder … ↪

Emoglyffer – emojis og hieroglyffer

Af
35aroFU

Indrømmet. Jeg er ikke den første, der har tænkt tanken, at emojis minder om hieroglyffer. Hvis ægypterne kunne se ind i fremtiden, havde de sikkert sagtens kunnet forstå, at vi i dag også fascineres af kommunikation med små billeder i stedet for ord.

Det er knap så banalt, som det lyder. Emojis er multifunktionelle tegn, og der er nok ikke mange tilbage, der kan sige sig helt fri for at have brugt en emoji fra tid til anden. Helt ny forskning viser ganske vist, at de unge begynder at trække i land igen, når det kommer til hyppigheden af emojis. Det hænger sandsynligvis sammen med, at deres forældres generation – og dem, der er ældre endnu – også har taget … ↪