En udtalt succes! – Anmeldelse af “Udtalt: En introduktion til dansk fonetik”

Af
6734

Det var med stor henrykkelse, at jeg kastede mig over bogen Udtalt: En introduktion til dansk fonetik. Der har længe manglet en tidssvarende grundbog i dansk fonetik, og det var vi i den grad fået nu. Bogen formidler svære og tekniske emner i et levende sprog, kommer bredt omkring og udmærker sig især ved sin opmærksomhed på variation og vilje til ikke at springe over, hvor gærdet er lavest. Hvis man interesserer sig for sprog, er det svært ikke at blive grebet af den verden, som bogen åbner op for, og jeg glæder mig allerede til at udsætte mine studerende for den!

Man kunne vælge at fremhæve mange forskellige steder, hvor bogen udmærker sig, men jeg vil begrænse mig … ↪

Anmeldelse af Per Aage Brandt: The Music of Meaning

Af

Anmeldelse af Per Aage Brandt with Line Brandt, Ulf Cronquist, Peter Hanenberg and Austin Bennett 2019: The Music of Meaning. Essays in Cognitive Semiotics, Cambridge: Cambridge Scholars Publishing, 24 sider).

Bogen tager meget lang tid at læse, især fordi den er så stofmættet. Den er inddelt i 24 essays i otte sektioner om emnerne musik, poetik, kunst, udsigelse (enunciation), blending, lingvistik, tegn og samfund.

Per Aage Brandt er the grand old man i dansk semiotik, han var grundlægger af Center for semiotik på Aarhus Universitet, har slået igennem internationalt som professor og centerdirektør ved Case Western Reserve University, Cleveland og er ridder af Dannebrog.

Det fremgår ikke klart hvilken rolle alle medforfatterne spiller; enkelte steder står der at … ↪

Er det farlige sprog stadig farligt?

Af

“ESPERANTO – gud – eksisterer det stadig”, spurgte jeg mig selv, da jeg på mit lokale bibliotek i år 2000 i en alder af 55 år så en flyer for dette sprog. Næste dag læste jeg om det på nettet. På trods af eller måske netop fordi jeg er engelsklærer og potentiel simultantolk, har jeg altid syntes, et sådan sprog er en god idé, og jeg begyndte straks at lære det via selvstudie.

Jeg undrede mig over, hvor mange ord jeg kunne genkende fra sprog, jeg kendte (spansk, fransk, engelsk, tysk), og hver gang, der var et ord, jeg slet ikke kunne placere, formodede jeg, det kom fra russisk. Esperanto bliver tit kritiseret for at være for europæisk, og det … ↪

Hvítasunnubrúðhlaupin – Philip Larkins mest kendte digt viser sig at være baseret på et tidligere forlist, oldnordisk manuskript

Af
Unknown 33

Poeten Philip Larkin må siges at have været skjalden af nutidens Storbritannien i forhold til at berette om efterkrigstiden, som gik fra et pralende, plyndrende imperium til en verden af vakkelvorne forbrugsvarer, hengemt cigaretrøg og allevegne lugten af mug og regn på asfalt. Men banebrydende ny forskning har afsløret, at den mest moderne af alle poeter åbenbart har baseret sit mest kendte digt på et middelalderligt manuskript. Faktisk er ”The Whitsun Weddings”, som blev udgivet i 1964, slet ikke en original komposition – men mere en oversættelse af et meget ældre værk kaldet Hvítasunnubrúðhlaupin.

Professor Kaj Kage fra Leyton Teknisk Institut identificerede manuskriptet: ”Indimellem giver min boghandler Johnny Openhouse på Paradise Street mig et tip, når han hører … ↪

At lære dansk i et land som ikke eksisterer mere

Af
Skaermbillede 2021 03 09 kl. 09.13.44

Annette Herzog bor i Danmark og skriver børnebøger på dansk. Hun har vundet flere priser for sine bøger. Jeg hørte første gang om hende, da Thomas Borchert skrev om hende. Han berettede i maj sidste år i Jyllandsposten, at forfatteren Annette Herzog, et år efter hun vandt Skriverprisen i Danmark, fik at vide, at hun ikke kunne blive dansk statsborger, fordi hendes dansk var ikke godt nok. Hun er nemlig tysk statsborger, født i 1960 i Den Deutsche Demokratische Republik DDR, men ikke længe efter murens fald flyttede hun til Danmark. Hvorfor flyttede hun til Danmark? Hun kendte jo sproget. Nogenlunde.

Ved et tilfælde endte Annette Herzogs bog om hendes ungdom på mit natbord. Jeg læste den med stor fornøjelse. … ↪

Nationalitet og sprog på varietéscenen

Af

I 1890’erne slog varietéen for alvor igennem som centrum for den moderne forlystelsesindustri, der så småt var ved at vokse frem i de vestlige metropoler. En god varietéforestilling bestod af en broget buket af korte forskelligartede optrædener uden nogen rød tråd; men med en sammensætning, der gav det hele en smag af den nye kosmopolitiske forbrugerkultur, der var ved at indtage storbyerne.

Det var ikke usædvanligt, at artisterne påtog sig et eksotisk kunstnernavn eller måske ligefrem en anden nationalitet for at slå igennem. Et markant eksempel er den nederlandske danserinde Margareta Zelle, der under navnet Mata Hari udgav sig for javanesisk prinsesse. Måske mindre eksotisk optrådte tyske cabaretkunstnere under engelske navne; det pirrede nysgerrigheden lidt mere. Og da den fransk-ungarske … ↪

Indfødte amerikanske sprog i Brasilien og coronaepidemien

Af
Screenshot 2021 02 14 at 21.00.06 1

Kort efter coronapandemiens udbrud startede Associação Brasileira de Linguística (ABRALIN) en virtuel forelæsnings- og workshopserie med titlen Abralin ao Vivo: Linguists Online. De mange smukke bidrag fra spirende lokale talenter til internationale berømtheder (inklusiv Peter Bakker fra Danmark) er blevet optaget på hjemmesiden og kan ses igen. Brasilien er naturligvis godt repræsenteret i programmet, og de indfødtes sprog er ofte med. Brasilien har op til 160 forskellige indianske sprog, hvor omkring 120 af disse tales i Amazonas. Næsten alle Brasiliens oprindelige sprog er i fare for at blive udryddet på grund af faktorer som små befolkninger, tiltrækning af det portugisiske sprog og ødelæggelse af oprindelige områder. Nu er der kommet en ekstra faktor til: Coronavirus SARS-CoV-2. I midten af … ↪