Anders Agger modtager Modersmål-Prisen 2021

Af
noerager agger

Man ved, man er i gode hænder, når man hører et indslag med Anders Agger. Hans stemme er på samme tid rolig, jysk, klar og udtryksfuld.

Anders Agger har været journalist ved Danmarks Radio siden 1989 og fik allerede i 2001 DR’s Sprogpris for sit sprog, »som han overlegent og stilsikkert bruger til overrumplende indfald med uventede indgange til en historie«. Nu har han i en menneskealder portrætteret hverdagen og alle livets facetter for mennesker rundt om i Danmark og verden. Han gør det med en særlig ro og indlevelsesevne, der indgyder folk tryghed og får dem til at åbne sig og vise, hvem de er. Hans talent er langtfra en selvfølge, hverken i fremmede kulturer, hvor man ikke kan

… ↪

Tysk – et europæisk eventyr

Af
image004 3

I går, den 11. september, var det Tag der deutschen Sprache, tysk sprogdag. I denne anledning skriver sprogforsker Steffen Krogh om det tyske sprog nu og før i tiden.

I min studietid i Tyskland hørte jeg flere gange en anekdote om, hvordan tysk engang i USA’s tidlige historie var meget tæt på at blive ophøjet til landets officielle sprog. Grunden til, at det kunne komme så vidt, var, at en stor del af befolkningsgrundlaget i USA på dette tidspunkt stammede fra tysktalende lande og var fortsat med at tale tysk under de amerikanske himmel­strøg. At det trods alt ikke blev sådan, skyldtes angiveligt ganske få stemmers overvægt til fordel for det resultat, vi alle kender, nemlig at engelsk var og … ↪

Ich schaue in die Welt: Tysk og Steinerpædagogikken

Af
Screenshot 2021 09 10 at 14.29.19

I dag, den 11. september, er det Tag der deutschen Sprache, tysk sprogdag. I denne anledning skriver tysk-underviseren Niels Peder Mortensen om det tyske sprog i Rudolf Steiner-skolerne.

 “Ich schaue in die Welt. In der die Sonne leuchtet. In der die Steine Funkeln, in der die Sterne lagern”

Sådan lyder de første linjer af det morgenvers, der siden 1919 er blevet sagt på Steinerskoler både i Tyskland og i resten af verden. En forankring og en tradition i det, der nu over 100 år senere bliver holdt i hævd. “Jeg kigger ud i verden. Deri skinner solen. Deri gnistrer stenene, deri ligger stjernerne.”

Men hvem var Rudolf Steiner? Og hvilken forbindelse har faget tysk med Steinerpædagogikken?

Rudolf Steiner blev født … ↪

Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion

Af
wug

Samtalesproget er helt anderledes end skriftsproget. Overvej fx følgende eksempel fra radioprogrammet Natteravn, hvor Lars snakker med lytteren Kirsten, der har ringet ind.

A. “hva er det med dig” [Samtalebank: natteravn: kirsten]

1 LAR: nå
2 LAR: hv[a er det med dig]
3 KIR:   [nu ska du bare h]øre her
4 LAR: [hva] er det med dig hvar
5 KIR: [∙hh]
6      (.)
7 KIR: ja
8 LAR: ja

I linje 1 bruger Lars fx ordet “nå,” der er meget almindeligt i talesprog, men som man nok ikke vil finde i en artikel i avisen. I linje fire optræder både ordet “hva” og “hvar,” hvor vi i skriftsproget kun har ordet hvad. I samtalesprog er det faktisk fire ord – … ↪

En fransk kolonial og hans nigrofili

Af

Louis-Narcisse Baudry des Lozières var en fransk kolonial på øen Saint Domingue (nu Haiti). Landet blev bygget med arbejdskraft fra slavegjorte. Slavernes sociale oprør førte til sidst til Haitis uafhængighed i 1804. Mange slaveejere var på dette tidspunkt allerede flygtet fra øen, og Baudry var ankommet til Louisiana i 1793. Han var en alsidig mand: hærofficer, forvaltningsekspert, advokat og forfatter. Desværre måtte han efterlade mange af sine skrifter på øen, da han flygtede.

Efter sin ankomst til Louisiana udgav han rejseskildringer, landbrugsmanualer og en bog med titlen “Fejlene ved nigrofili” (1802). En usædvanlig racistisk bog – selv efter tidens standarder – hvor han blandt andet advarer mod de civiliserede europæeres intime kontakt med afrikanere. Nigro betyder ”sort”, og -fili betyder … ↪

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 4

Af
karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte lingvist Karl Verner i fire dele. I tilfælde af, at du missede de første tre dele, kan de findes her, her og her. Glæd dig også til flere spændende lingoblogindlæg efter sommerferien. 

Professor i København

Da Karl Verners lærer, Prof. Smith, døde i 1881, lod Verner sig trods sine store betænkeligheder bevæge til at søge stillingen ved Københavns Universitet som docent i slavistik. Fra april 1888 blev han udnævnt til ekstraordinær professor. Samme år blev han – modvilligt – medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, selvom fine selskaber hele livet igennem var ham en rædsel; derimod holdt han mere af jævne folks selskab. En sandfærdig anekdote, der er … ↪

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 3

Af
karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte Karl Verner i fire dele. I tilfælde af at du missede de første to dele, kan du følge linkene her og her. Følg også med i næste uge for at få afslutningen på biografien med. 

Tilbage i Århus – stedet for den store opdagelse

Efter studierne måtte Karl Verner tage tilbage til sin fødeby. Der var ingen økonomiske muligheder for, at han kunne blive i København. I det århusianske håndværkerhjem måtte Karl Verner klare sig ved familiens hjælp. Han tjente lidt ved bogføring og skriveri i familiens forretning. Men mest brugte han tiden til egne studier. I et brev til Vilhelm Thomsen kalder han sig selv for »Familiens eneste intetbestillende … ↪