Projekt Generation Global

Af
menu icon fun ecml

I Europa har vi brug for unge med stærke kompetencer på det sproglige område og med interkulturelle færdigheder, så de kan tackle de udfordringer, der opstår i de europæiske samfund og især på arbejdsmarkedet i fremtiden. Nyere undersøgelser har vist, at der er en stor procentdel af unge, der mangler tilstrækkelige sprogkundskaber. Samtidig kan der konstateres en stigende efterspørgsel efter flersprogede kompetencer på arbejdsmarkedet. Projekt Generation Global skal bidrage til løsningen af begge udfordringer.

Projektet Generation Global: Multilingualism and intercultural skills for a dual-competency workforce of the future er et EU-finansieret, internationalt samarbejdsprojekt mellem Skotland, Norge og Danmark. Projektet skal skærpe bevidstheden blandt forskellige interessenter for, at det er relevant at kunne andre sprog end engelsk på det moderne arbejdsmarked.… ↪

Sæt kryds i kalenderen! Dato for SPROGENSE i 2022 er kommet

Af
wordel Sprogense farve

Sæt kryds i kalenderen for den folkelige sprogfestival SPROGENSE. Den afholdes næste gang d. 16. og 17. september 2022.

SPROGENSE blev afholdt første gang d. 16.-17. september i år og med stor succes.

”Vi er blæst bagover af de mange, mange idéer, vinkler og forslag, som vi har modtaget fra jer frivillige, gæster, deltagere, fagfolk, specialister og andre sproginteresserede,” siger arrangørerne for SPROGENSE. ”Der er materiale nok til mange festivaler.”

Lingoblog var også med til SPROGENSE. Du kan læse her om nogle af vores indtryk fra sprogfestivalen anno 2021: https://www.lingoblog.dk/nogle-indtryk-fra-sprogfestivalen-sprogense/

Læs her hvor SPROGENSEs projektleder Susanne Geil fortæller om arrangørernes store ambitioner, samarbejde og årets tema for 2021 ”Sprogets udvikling”: https://www.lingoblog.dk/sprogense-danmarks-folkelige-sprogfestival/

Se også nærmere på SPROGENSEs hjemmeside: https://www.sprogense.dk/

Heidi McGhee … ↪

Language and our new feelings about climate change

Af
School strike med

COP26, the UN Climate Change Conference, is a moment when many people’s feelings about climate crisis are brought to the fore. Ways of expressing these emotions through language throws up numerous issues of interest to linguists, translators, interpreters, and communication scientists. Movement is central here. New words can go from specialist areas into wider public spheres. Existing meanings of emotion words shape new coinages. The status of English as a global language affects what gets discussed. There may be inter-influences between languages. Cultural and linguistic backgrounds, as well as diverse migrant experiences, can have a relationship with subjective feelings about climate change.

Over the past four years, the School Strikes 4 Climate has drawn attention to young people’s negative feelings … ↪

Jiddisch – ej kun et pust fra fortiden

Af
image001

I dag er det Jiddisch Sprogdag. Steffen Krogh fortæller om sproget på dansk, og Justus van de Kamp på nederlandsk og jiddisch.

Én af mange karakteristiske egenskaber ved jiddisch er, at det stikker hovedet frem, hvor man mindst for­venter det.

Hvem ved fx, at animationsfilmfiguren Shrek har sit navn fra jiddisch? Det er ganske vist: På jiddisch, der var ét blandt flere indvandrermål i New York fra slutningen af det 19. århund­rede og frem til slutningen af det 20. århundrede, er det et appellativ med betydnin­gen ‘skræk, rædsel’, og derfra blev det optaget i byens engelske slang. I lødige ordbøger som Oxford English Dictionary (der også tilgodeser det specifikt ameri­kanske ord­forråd) og Merriam-Webster er ordet endnu ikke leksikografisk be­hand­let, … ↪

Svensk Romani, historisk og i dag

Af
ABC LINN Negglo

I dag er det World Romani Day. Jon Petterson bidrager med en artikel om hans varietet af svensk romani.

Den første kendte kilde til romani-talere er et dokument, der beskriver en gruppe af rejsende af et folk, der aldrig før har været i landet, ankommer Stockholm i 1512. De blev oprindeligt forvekslet med at være tartarer, og derfor blev de kaldt Thatra. I dag er udtrykket tattare stadig i brug i Skandinavien. I Sverige anses det for at være et nedsættende udtryk, men i Norge bruges det som en selvdefinition for romanier.

Fra det 16. og 17. århundrede er der meget få kilder, der nævner romanier med de synonyme udtryk tartare og ziguenare. I 1637 proklamerede et kongeligt dekret, at … ↪

Hvad betyder det, når Tessa synger “Jeg var så’n der RA”?

Af
so i was like totally buggin 40303360

Hvis du har været i København i løbet af de sidste par år, har du garanteret hørt nogen sige det. Du har måske overhørt en samtale i metroen, hvor det blev sagt i sån der hver anden sætning. Måske har du sån der nynnet med på Tessa’s hit ’Så’n der’ fra 2020, hvor rapperen fra Hundige siger det hele 43 gange. Og, sån der, måske siger du det endda selv?

Sån der er et relativt nyt sprogfænomen, der formentlig er opstået i Københavnsområdet – det er i hvert fald dér, det er mest udbredt. Sidste år satte jeg mig for at undersøge, hvordan udtrykket opfører sig i samtalen. Jeg drog ud i felten (på et gymnasie i … ↪

Indoeuropæisk og jysk, svensk og dansk. En ny teori.

Af
9788793928015

Lingoblog har en primeur. Ole Steenstrup forklarer her kort sin innovative teori om hvor Indo-Europæiske sprog stammer fra. Ikke fra Anatolien, eller Sydvest Asien, eller Kurgan, eller de pontiske stepper, men fra Skandinavien. Se også Sørens Sandager Sørensen anmeldelse af Steenstrups bog på Lingoblog.

For at skabe et enkelt billede af den indoeuropæiske geografi, et billede der overhovedet gør det muligt at sammenfatte tanken om og evidensen af denne sprogæts oprindelse i Norden og det indenfor rammerne af en kronik, må vi se Norden inddelt i tre områder eller sprogankre, Jylland, Sjælland og Sverige. De tre ankres dialekter gælder herefter som *jysk: [ø]*dansk: = *dansk og *svensk. 

Men inden da et poetisk kig på … ↪