Shaetlan: Et kontaktsprog i Nordsøen

Af
image001

Shetland er den nordligste del af Storbritannien, en øgruppe, der ligger på tværs af Atlanterhavet mod vest og Nordsøen mod øst mellem Skotland, Norge og Færøerne. Den strategiske beliggenhed, som ligger midt i maritime handels- og migrationsruter, betyder, at øerne har været et kontaktsted i århundreder, hvis ikke årtusinder.

Shetland har været beboet i mindst 6.000 år: Det tidligste bevis på menneskelig bosættelse på Shetland er skalmøddingen fra West Voe dateret 4200-3600 f.Kr. Disse nybyggere var jæger-samlere/fiskere, men vi ved ikke hvornår de kom til Shetland eller hvorfra.

På et tidspunkt omkring 3700-3600 f.Kr. ser vi tegn på en landbrugslivsstil i West Voe, for eksempel at kvæg-, får- og gedeknogler nu begynder at dukke op i møddingerne. Gravene, redskaberne og … ↪

Baskisk og køn: hvordan et kønsløst sprog også lider af ulighed mellem kønnene

Af
Ikurrina Urgull Donostia Euskal Herria 1 scaled

Baskisk, eller euskara, er det officielle sprog i Baskerlandet. Det er et velkendt sprog for nørdede sprogforskere. Du har sikkert hørt, at det er et sprogisolat med en ukendt oprindelse, og at det har en mærkelig ordstilling, ejendommelige lyde og intet køn overhovedet. Nogle rygter er sande, for eksempel  dens mærkelige ordstilling som vil, at verbet altid kommer til sidst, f.eks.: “kvinden bogen læser”. Udsagnet om køn trænger til en lille forklaring. Og da jeg har en baskisk som modersmål og tilfældigvis er en sprogforsker, der skriver til denne blog, så lad mig give den forklaring.

 

Hvorfor baskisk er så specielt

Men først, tillad mig at rose mit modersmål ved kort at opsummere en liste, som Peter Bakker skrev … ↪

Sprogdidaktisk Fokus

Af
background gc2fac2765 640

Inden for rammerne af Center for Grundskoleforskning (SDU) findes noget ret sjældent i det danske sprogforskningslandskab: et mødested for sprogdidaktisk forskning på tværs af sprog og institutioner. Mødestedet hedder Sprogdidaktisk Fokus og er et af aktuelt 11 fokusområder i centret.

I Sprogdidaktisk Fokus er vi en bredt sammensat gruppe af sprogfolk med interesse i udvikling og forskning inden for sprogundervisning med særligt henblik på grundskoleområdet. Gruppen er sammensat af forskere og læreruddannere fra samtlige landets professionshøjskoler samt forskere fra AU og SDU og ledes af to Liner med lingvistbaggrund, Line Krogager Andersen fra SDU og Line Møller Daugaard fra VIA University College. Vi mødes 4-6 gange om året for at udveksle erfaringer og udvikle nye, fælles projekter. Siden vores opstart … ↪

Nyt dansk online navneleksikon med ambitioner

Af
dnl jan2022

Navne er en væsentlig del af det danske ordforråd og den sproglige kulturarv. Man tænker sjældent over hvor mange navne man bruger hver dag: I daglig kommunikation udpeger navnene præcis hvem eller hvad man taler om eller til. I deres funktion som navne har de udelukkende den funktion at henføre til den eller det som omtales; de har således ikke nogen egentlig betydning.

En ualmindelig talrig ordklasse
Derfor findes navne sædvanligvis ikke i almindelige ordbøger, på trods af at ordklassen proprier (egennavne) er den absolut største og ville kunne få mange ordbogsprojekter til at eksplodere hvis de alle skulle med. I Danmark har vi i dag mere end 40.000 godkendte fornavne og mere end 70.000 efternavne. Dertil kommer flere hundrede … ↪

Hvordan får svampe deres navn? En dame i en el-scooter kender svaret

Af
Mushrooms in Elatia forest 1

Vi går tur i skoven. Otto ved meget om naturen. Især om træer. Han bor i Brummen i Gelderland, Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland). Der er smukke floder, åer og skove og enge. Få andre mennesker går i skoven. Nu og da ser vi en svamp. Otto fortæller om Hannie Wijers, en lokal dame, der ved meget om svampe. Hun kører rundt på sin el-scooter gennem skoven. Jeg havde allerede set nogen køre rundt på skovstierne i en el-scooter. Jeg tænkte, hvor dejligt, at hun trods sin el-scooter stadig kører gennem skoven. Otto fortæller, at fru Wijers har fået specialdæk sat på sin el-scooter for at kunne suse gennem skoven på de smalle stier. Og hun har … ↪

Er de nordiske sprog gensidigt forståelige?

Af
Skaermbillede 2022 01 01 kl. 14.15.11

Der er en fælles forståelse uden for de nordiske lande om, at mennesker fra Norden alle kan forstå hinandens sprog, eller i det mindste kan skandinaverne (danskerne, svenskerne og nordmændene). Dette indtryk af sproglig enhed er dog ikke helt korrekt.

Findes der et ‘skandinavisk’ sprog?

Folk uden for Norden kan være fristet til at tro, at kommunikation mellem talere fra de nordiske lange er ubesværet, og at deres sprog er gensidigt forståelige. Rent praktisk blev ’skandinavisk’ – og bliver stadig – brugt, når mange danskere, nordmænd og svenskere kommunikerer med hinanden. De taler primært deres eget sprog, men erstatter måske nogle ord og sætninger eller udtaler tingene lidt anderledes, afhængigt af hvem de taler med. Faktisk diskuterer Maisa Martin i … ↪

“Okay” kan være “okay↗” eller “okay↘” – Variation i udtale og funktion

Af
IMG 20211201 101841509 scaled e1638350477505

Udover både at kunne skrives okay og OK, findes der også flere måder at udtale ordet på. Og det er ikke helt tilfældigt hvordan det gøres. Sammen med Jakob Steensig har jeg undersøgt brugen af okay i samtaler på dansk og udgivet en artikel om det i en bog med undersøgelser af okay på forskellige sprog (vores artikel hedder “Rising OKAY in third position in Danish talk-in-interaction”). Jeg vil gerne fortælle lidt af det vi siger i vores artikel, og lidt om hvad der ellers kan findes i bogen. Meget almindelige svarord som okay kan nemlig tit udfylde flere forskellige funktioner i samtaler – ligesom ja og nej – og det handler min afhandling om.

Okay på dansk

… ↪