Jeroen har en sprogudviklingsforstyrrelse. Om en tegneserie om lingvistik.

Af
het grote tos mysterie 3

Hvordan fortæller man ikke-specialister om sprogets vidunderlige vidundere? Nogle få mennesker i Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland) havde den glimrende idé at gøre dette gennem en tegneserie.

Tegneseriebogens specifikke emne er udviklingsmæssige sprogforstyrrelser. Alle børn lærer deres modersmål lige let. Nogle børn er langsommere end andre. Alle børn laver “fejl”, for eksempel ved at bøje stærke verber som svage, for eksempel “hun gåede” i stedet for “hun gik”, eller de siger “gåsene” i stedet for “gæssene”. Det er faktisk kun en god ting, for det indikerer, at de allerede kender reglerne for bøjning og flertalsdannelse, men endnu ikke uregelmæssighederne. Men nogle børn fortsætter med at begå fejl, også andre typer fejl, ikke kun med sproglige uregelmæssigheder. Tegneserien, … ↪

Ja eller nej til ja-nej-runder i 2022?

Af
Yin og yang 1

På folketingsvalgets første dag fandt ja-nej-runde nummer to allerede sted – for interviewet i Mød Statsministeren dagen inden havde allerede udnyttet formatet før det blev fundet igen i den partilederdebat der fandt sted samme dag som valget blev udskrevet.

Ja-nej-runder udnytter det at mange opfatter et ja eller nej som et “klart” svar, og at mange opfatter politikere som nogle der har svært ved at give “klare” svar. De er blevet brugt før og i mange forskellige sammenhænge. Jeg har analyseret eksempler på ja-nej-runder og vil gerne dele observationer om det og om ja-nej-runderne anno 2022. Der er nemlig lidt mere at sige om ja og nej end at det altid skulle være “klare” svar, og den viden kan en … ↪

Indtryk af Sprogense

Af
Unknown 1

D. 16.-17. september afholdtes Sprogense 2022 – en folkelig sprogfestival, som Dansk Sprognævn og Nordfyns Erhverv og Turisme samarbejder om. Vi to tidligere lingvistikstuderende fra AU begav os til Nordfyn for at opleve festivalen. Det var anden gang, at festivalen løb af stablen, og datoen for næste år er allerede fastlagt til d. 15.-16. september 2023. Læs med her, og udled selv eventuelle argumenter for, at du skal med næste år :)

Som navnet antyder, fandt sprogfestivalen sted i Bogense på Nordfyn, hvor Dansk Sprognævn holder til. Det betød lidt ekstra transportudgifter for nogle af os, men til gengæld er hele festivalens perlerække af foredrag, debatter og øvrige aktiviteter gratis. Festivalens arrangementer fandt sted ved Dansk Sprognævn og rundt omkring … ↪

Vikingerne skal tie i Danmark: Bureaukrati og undergangen af oldnordisk ved Aarhus Universitet

Af
Screenshot 2022 10 01 at 20.48.01

“Ikke perverterede, men bureaukrater vil sætte gang i tingene, og vi ved ikke engang, om deres hensigter var gode eller dårlige. Tingene vil gå af efter kommando; de vil blive gennemført i overensstemmelse med forskrifter, mekanisk, ned i kommandokæden, med menneskelige viljer bøjet, afskaffet, overvundet, i en opgave, der ikke længere har nogen mening”. [1]

– Jacques Lacan

Oldnordisk er vikingernes sprog. Det er sproget hugget møjsommeligt ind i runesten over hele Skandinavien, ja endda så langt væk som Ukraine. Det er sproget i de islandske sagaer fra højmiddelalderen og det sprog, der bevarer det meste af vores viden om skandinavisk mytologi: Guder som Óðinn og Þórr, den hævngerrige Fenrisúlfr og verdens ende ved Ragnarǫk. Det er blevet undervist … ↪

Hvor kommer du egentlig fra?: At leve og skrive på to sprog

Af
IMG 8280 scaled

Det følgende du skal læse er (ironisk nok) en oversættelse fra spansk til dansk af denne artikel skrevet af Daniel Hax.

På det øverste højre hjørne af mit argentinske ID der anviser min “opholdsstatus”, står ordet INDVANDRER stemplet. Førhen syntes jeg, det var lidt morsomt, og det fremkaldte endda en slags pervers stolthed i mig. Jeg bildte mig selv ind, at jeg passede ind som figuren på den romantiske og nærmest forbandede expat. Særligt fordi jeg dybt i mig selv gemte på et hemmeligt ønske om at blive forfatter. Nu i dag irriterer det mig nøjagtig som en tatovering, jeg ikke længere identificerer mig med. Selvom jeg har boet i Buenos Aires siden 1996, kan jeg ikke engang købe … ↪

Barrierer og motivation for sprog

Af
image004

“Måske man skulle lære lidt mere om, hvorfor man har det. Altså komme med et præcist eksempel på, hvad kan man egentlig bruge det her til. Ift. matematikken, er der nogle fag, hvor det er meget tydeligt – det her kan du bruge det til, hvor fremmedsprog er lidt mere sådan, det gør du lidt mere for dig selv, hvor du kan snakke det på ferier-agtigt.” (Elev i 1.g) 

Ovenstående konstatering fra en elev i 1.g er blot ét blandt mange tankevækkende udsagn fra elever, der findes i de fokusgruppeinterviews, som Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) i foråret 2022 har lavet på en lang række grundskoler og gymnasier. Disse interviews er lavet med henblik på at få … ↪

[bam], [bo] og andre lydbeskrivende mundbevægelser i dansk tegnsprog

Af
pexels photo tegnsprog

I dag er det FN’s internationale dag for tegnsprog. Tinne Lund oplyser os om dansk tegnsprog. 

Dansk tegnsprog tales primært af døve. Derfor kan det måske virke helt ulogisk at sproget indeholder noget der ligner onomatopoietika. Men det gør det! De findes som lydløse artikulationer af lyde, det vil sige at mundens bevægelse indikerer en lyd – men der findes også mundbevægelser, der beskriver lugte, vibrationer og andre sansemæssige indtryk. Der er bestemt ikke enighed i tegnsprogslitteraturen om hvordan disse mundbevægelser skal kategoriseres. Men de er med til at gøre en fortælling på tegnsprog meget levende – og sjov! I denne artikel vil jeg på baggrund af mit speciale om mundbevægelser i dansk tegnsprog berette om disse sjove onomatopoietika-lignende størrelser … ↪