Identitet, feministisk revolution og forbindelsen mellem kunstner og publikum

Af
forsidebillede Roskilde

Stemningen var høj og forventningsfuld i går kl. 17, da Busta Rhymes skulle på Orange Scene. Alle var klar, da hans DJ kom ud og satte vilde beats på, og vi hørte det utænkelige:

“Copenhagen, are you ready?”

Den jubel, der havde været indtil da, blev til en opgivende stønnen der bredte sig ned gennem publikum. Det blev dog hurtigt druknet af musikken. I 20 minutter fortsatte DJ’en med at spille og refererede til publikum som Copenhagen en del gange, hver gang til publikums irritation. Da Busta Rhymes endelig kom på, skiftede han (heldigvis) til at adressere publikum som “Denmark”. Det er ikke første gang kunstnere på Roskilde Festival mener de befinder sig i København, og det er bestemt ikke … ↪

En verden af sprog på festivalpladsen

Af
forsidebillede Roskilde

I toget på vej mod Roskilde faldt vi i snak med to vestjyder som skulle til festivalen for anden gang. Vi spurgte dem, hvad de syntes var fedt ved at lytte til international musik:

“Det er jo den der overraskelse i det. Altså det med at lytte til noget på et andet sprog man ikke kender. Man bliver overrasket, og det er fedt!”

Stemningen var da også til at mærke omkring os på turen, og blev fint opsummeret i Ringsted af en tysk herre, der i sin telefon udbrød: es ist voll von jungen Festivalgängere, est ist schön! 

357342998 1455694688305740 8958435656711453699 n

På pladsen buldrer festivalen afsted, og lige midt i det hele er Lingoblog i fuld gang med at udforske hvilke sprog … ↪

Lingoblog indtager Roskilde Festival 2023!

Af
forsidebillede Roskilde

I år indtages Roskilde Festival af Sofia Navarro Beck (kandidatstuderende i lingvistik på AU) og Kirstine Boas (ph.d.-studerende i Nordisk på AU), som vil dække den sproglige variation på festivalen for Lingoblog.

Følg med her fra den 28/6/2023 til den 2/7/2023 hvor du vil få en anderledes dækning af Nordeuropas største festival. I stedet for musikanmeldelser og genreanalyser, vil vi her tage vores lingvistiske briller på og kigge på den sproglige diversitet i musikken. Hvilken rolle spiller mindre kendte sprog i nutidens musik-trends? Og hvilken rolle spiller musikken i forhold til bevarelse af sprog og kulturel arv? I løbet af Roskilde-ugen vil Lingoblog udkomme med en serie af artikler, der fokuserer på programmet, kunstnernes egne tanker og refleksioner om sprog … ↪

Om Conlanging, Actionfigurer & Te Reo Māori

Af
bionicleeee

Conlanging er en kunstform, der går ud på at opfinde sine egne sprog.

Bionicle er en serie af actionfigurer, som Lego producerede og solgte fra 2001 til 2010.

Te Reo Māori er et sprog i den austronesiske sprogfamilie, og tales af ca. 186.000 mennesker i New Zealand.

Dette er fortællingen om forbindelsen mellem disse tre ting.

Del 1: Actionfigurer

Jeg er født i 1995, så i 2001 fyldte jeg seks år. Jeg var derfor solidt plantet i den yngre ende af målgruppen for Bionicle, en linje af actionfigurer, som samme år blev udgivet af legetøjsfirmaet Lego. I de følgende år fyldte disse figurer meget i mine tanker, og en god håndfuld af mine barndomsminder er forbundet med de historier, der … ↪

Interaktion med børn på tværs af sprog og kulturer

Af
father child

Som relativt nybagt mor – og lingvist med interesse i kommunikation og kultur – har jeg undret mig over, hvordan forældre i andre kulturer interagerer med deres børn. Når man lige har født en baby, bliver man nemlig mødt af en storm af information omkring, hvad der er ‘rigtigt’, og hvad der er ‘forkert’. Men fra en mere antropologisk synsvinkel kan det næppe passe, at der er én simpel løsning til, hvordan man bør interagere med sit barn. Dette indlæg vil derfor undersøge, hvordan forældre i andre kulturer taler med deres børn og babyer, og hvordan det mon kan påvirke børnenes socialisering.

Først og fremmest kan man skelne mellem forskere, der forsøger at finde universaler, og forskere, der søger efter … ↪

80 år med danske kønsinklusive pronomener

Af
0forside

“Vi er nogle der bruger det!” står der skrevet i tusch på et avisudklip fra 1982, som kan findes i Dansk Sprognævns arkiver. Udråbet refererer til pronomenet huan. En sammentrækning af hun og han, som der også står i samme håndskrift ud for avisartiklens titel, “Et nyt ord for han og hun”. Det nye ord skal kunne referere til en person uden at angive dennes køn. Udklippet blev sendt til Dansk Sprognævn som kommentar på nævnets holdning til at indføre et sådan pronomen: At det ikke er sådan ligetil at indføre et nyt ord, og der er ikke én af de foreslåede nydannelser der er åbenlyst bedre end de andre. Konklusionen: “Man må lade sprogudviklingen råde”.

Det kan man … ↪

Korrekturlæsning med ChatGPT – menneske vs. maskine

Af
manvsmachine

Der er næppe nogen med interesse for sprog, der ikke har hørt om ChatGPT. Selv driver jeg opgavekorrektur.dk og textservice.dk, der tilbyder akademisk korrekturlæsning, transskribering og oversættelse. Jeg er imponeret, men også skræmt over bottens evne til at rette tekster. Jeg husker tydeligt den dag i december 2022, da jeg første gang tjekkede botten. Det ødelagde mere eller mindre min juleferie. Alt det, jeg troede lå 20-30 år fremme i tiden, var med ét en realitet.

Spørger man ChatGPT selv, hvorfor den er så god til korrekturlæsning, svarer den:

chatgpt1

Man må give botten, at den er ærlig om sine egne begrænsninger. Eller måske der blot tale om påtaget (altså trænet) ydmyghed? For ChatGPT er god – den distancerer de … ↪