Munsee-folket i det sydlige Ontario (Canada) og kampen for at bevare deres sprog

Af
Screenshot 2023 08 25 at 14.58.35

I den sydlige del af den canadiske provins Ontario findes der to små indianerreservater, hvor der bor flere hundrede Munsee-indianere. Som for så mange andre indianere i Nordamerika er deres oprindelige sprog gradvist forsvundet i løbet af det seneste århundrede, så der i 2023 kun er én Munsee-indianer, der er vokset op med Munsee som modersmål.

I det meste af det forrige århundrede, har det været almindelig praksis på canadiske skoler at latterliggøre de indfødte børns sprog, og endda udrydde det fra deres sind og hjerter. Smerten og skammen, der fulgte med dette fik til sidst de unge indianske forældre til at opdrage deres egne børn på engelsk for at skåne dem for disse elendige oplevelser i skolen.

I de … ↪

Sprogdagen 2023 med uddeling af SPROGPRISEN – skal du være med?

Af
krisekommunikation

Sæt kryds i kalenderen 4. oktober når Sprogdagen 2023 løber af stablen: en sprogligt orienteret festdag med uddeling af priser. Sprogdagen er blevet afholdt siden 2013 og er en fejring af den velformulerede, mindeværdige eller særligt kreative brug af sproget som vi kan møde i vores hverdag, fx via breve fra det offentlige eller på plakaten ved busstoppestedet.

Sprogdagen sætter i år fokus på temaet sprogteknologi og kunstig intelligens.

På dagen kan du opleve fem oplæg med en særlig relation til årets tema. De fem oplæg er:

  • Jonas Rudolf Kyvsgaard, selvstændig konsulent inden for salg og forandringsledelse: Hvordan kan svage skrivere få gavn af AI?
  • Cathrine Hasse, professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, pædagogisk antropologi: Teknologiens indvirkning
… ↪

Språklig Essay

Af
skandinavien

Svenska, danska, norska, isländska och färöiska stammar alla från samma stam, det så kallade fornnordiska. Hur kan det då bli så spritt och annorlunda men sedan på samma gång vara så extremt lika? Vissa ord kan vara identiska men sedan ha motsatta betydningar. Exempel på detta är ordet “rolig”. Även något så simpelt som hur man använder artiklar: en och ett. Det är nämligen allt detta, och mer, som gör att jag skulle argumentera för hur svårt det kan vara at lära sig ett av de nordiska språken, även fast, och speciellt, om man i förvägen har ett nordiskt språk som modersmål.

sverige

Vi är så vana vid vissa ord och vissa uttal, så när vi ska försöka så kan det … ↪

Sproglige aversioner

Af
aversioner

vi har alle læst en tekst, som virkelig har fået vores blod i kog, selvom det kun er de mindste fejl, der er skrevet. Nok især når det er bittesmå fejl. Som den fejl jeg lavede i første linje, da jeg ikke skrev ordet “vi” med et stort begyndelsesbogstav. Det kriblede endda i mine egne fingre for at gå tilbage og rette det. Dog syntes jeg, at det var en god pointe at starte med. Jeg har altid haft let ved at blive irriteret over små stavefejl og små fejlformuleringer, men jeg har ikke undret mig over det, før her for nyligt. Hvorfor har jeg, og så mange andre, sådan et behov for at rette andre? Er der en årsag … ↪

Oplev den folkelige og faglige sprogfestival SPROGENSE 15. og 16. september

Af
wordel

Fredag 15. og lørdag den 16. september vil de hyggelige gader i Bogense summe af samtaler om sprog, aktiviteter, sprogteknologi, debat, oplevelser og musik. Samtidig kan du opleve en række aktuelle og spændende foredrag med fokus på sprogets rigdom. Alle aktiviteter er gratis, nogle kræver dog billetbestilling.

SPROGENSE er en folkelig og faglig fejring af alt sprogligt. Alle er velkomne og der er noget for enhver smag.

Udvid dit netværk – mød andre sprogligt interesserede

Til SPROGENSE mødes sprogforskere, professionelle kommunikatører, kommunikationsrådgivere og andre som indgår i det sproglige fagfællesskab.

På festivalens 2 dage er der således rig mulighed for vidensdeling, networking og fordybelse. Så kom til SPROGENSE, bliv inspireret, bliv klogere og måske udvider du dit faglige netværk, mens … ↪

Kender du studentertidsskriftet Language Works?

Af
lworks frontpage e1693212586979

lwKort før sommeren endelig satte ind med alt hvad dertil hører af strandture, isvafler og havefester, lagde vi i Language Works redaktionen sidste hånd på det seneste nummer af det nationale studentertidsskrift for sprog– og lingvistikstuderende. Men at gå på ferie uden at fortælle vidt og bredt om dette nummer, det er så absolut en fejl, jeg ikke kan have siddende på mig. Derfor vil jeg nu gerne anbefale interesserede Lingobloglæsere at tage et kig på Årgang 8, nr. 1, som kan findes her.

Og skulle der endda være risiko for at du slet ikke kender til dette tidsskrift? Så lad mig her kort introducere Journal of Language Works.

Tidsskriftets identitet og tilblivelse

Language Works er et sprogvidenskabeligt tidsskrift … ↪

Et fremragende værktøj til at lære grønlandsk på egen hånd

Af
20220712 141920

Liv Molich har hjemmesiden Learn Greenlandic. Der er en supplerende trykt arbejdsbog som hedder Kompendium til Grønlandsk 1 2.  Denne arbejdsbog er skrevet på dansk og er derfor som standard rettet specifikt mod den dansktalende læserskare. Jeg vælger dog at skrive denne anmeldelse både på dansk og på engelsk på Lingoblog, fordi et bredere publikum burde lægge mærke til den.

Liv Molichs kompendium er netop det: en arbejdsbog som ledsager til et sprogkursus. Det foregiver ikke at være andet. Men de 97 A4-sider kan faktisk læses for sig selv, og arbejdsbogen er bemærkelsesværdig selvstændig. Tilføj QR-koderne til de digitale ressourcer, og det er et komplet sprogkursus for begyndere i sig selv. Jeg valgte at læse denne projektbog igennem … ↪