Mina fossta tuzen or på borrijnholmst – indtryk fra en förd

Af
Mina fossta 1000 or e1698658199827

I 2005 flyttede jeg med mine forældre og min søster til Nylars på Bornholm. Jeg var 15 år gammel og havde brugt næsten hver eneste sommerferie siden jeg var helt lille på solskinsøen. Det var et sted jeg forbandt med sol, sommer, flotte vandreture i Blåskinsdalen og bolsjer fra Svaneke, så det var ikke så skræmmende at tage den lange tur fra Vestjylland til Bornholm – og bare blive der. Hvad jeg havde undladt at tænke over var at jeg ikke kun skulle lære en ny skoleklasse og et nyt lokalsamfund at kende, men også et nyt sprog.

De snakkede da lidt sjovt, havde jeg tænkt som barn, men da jeg under flytningen første gang så lokalpolitiker Leif Olsen give … ↪

Hvordan taler vi om befolkningsgrupper, der er anderledes end flertallet?

Af
COLOURBOX45660443 scaled

Hvordan vi taler om mennesker med anderledes forudsætninger end flertallet, bliver diskuteret flittigt. For eksempel var det på grund af finansminister Nicolai Wammen, at hashtagget #undskyldvierher for nyligt spredte sig på sociale medier. Wammen havde nemlig fået sagt noget om, at udgifter til det “specialiserede socialområde” er medskyldig i, at kommunerne er nødt til at spare – og dermed i manges øjne beskrevet handicappede som gøgeunger, der snylter på samfundet.

Eller, hov, går det overhovedet an at tale om handicappede? Tja, det vender jeg tilbage til. Men først kigger jeg på andre af de ord, vi bruger om personer og grupper, der på forskellige måder er anderledes end de fleste andre. Hvad der i én periode er acceptabelt ordvalg, … ↪

“Jeg vil elske os at kende hinanden bedre” – om samtaler med Instagram-scammere

Af
COLOURBOX33341975

24. august oprettede Lingoblog en Instagram-profil. Der lavede de en velkomst, fortalte at de søgte hjælp til at styre deres sociale medier, og delte senere et opslag om at der snart ville være Sprogense. 13. september blev der lagt 15 billeder op, primært med en kvinde og nogle naturbilleder. Og siden har Lingoblog-redaktionen ikke haft kontrol over profilen.

Billedet og dens genre mindede mig rigtig meget om nogle Instagram-profiler jeg tidligere har skrevet med. De var tydeligvis ikke det de udgav sig for, men i processen lavede jeg nogle interessante observationer om den slags samtaler. Profilerne er scammere, altså folk der i sidste ende gerne vil snyde penge eller andet ud af en. Jeg er ikke selv blevet hacket, men … ↪

Sprog i Angola

Af
Anopheles stephensi 1 scaled

Først, vil jeg sige undskyld for mit medansvar for drabet på 1000 pingviner på Antarktis. Jeg fløj nemlig til Angola, og med mit CO2-udstød fik jeg isen til at smelte alt for hurtigt. Og så druknede nuttede babypingviner. Undskyld, undskyld.

Jeg troede nemlig, at man ikke kunne rejse over land fra Danmark til Angola. Men undervejs, i Baskerlandet, mødte jeg faktisk en biavler, der havde kørt hele vejen gennem Afrika til Sydafrika. I en bil. Men jeg fløj, undskyld. Det går også betydeligt hurtigere, er jeg sikker på, end med en bil.

Jeg var nemlig inviteret til en sprogkonference i Angola. Jeg tvivlede først på, om jeg skulle tage derhen. Det var langt væk, dyrt, og jeg havde ikke fået … ↪

Har du hørt om portuñol? – et dyk ned i Sydamerikas sproglige mangfoldighed

Af
paises

Du har sikkert stiftet bekendtskab med kontaktsproget spanglish, hvor spansk og engelsk blandes sammen af spansktalende migranter i Nordamerika. Måske er du også stødt på konglish, hvor engelske ord og udtryk sniger sig ind i koreanske sætninger. Men har du mon hørt om portuñol?

Hvad er portuñol?

Portuñol (på spansk) eller portunhol (på portugisisk) er et spændende kontaktfænomen, der sprogligt minder meget om andre kontaksprog. Dette sprog tales hovedsageligt i grænseregionerne i Sydamerika, hvor det portugisisktalende Brasilien møder spansktalende naboer som Uruguay, Argentina, Paraguay, Bolivia, Peru og Colombia. Det er fyldt med spontanitet, låneord, fonetiske og grammatiske adaptationer samt sprogligt hybride ord, der kombinerer portugisisk og spansk på måder, vi ikke finder andre steder.

Et sprogligt kontinuum(?)

… ↪

Alice Stevens (1899-1987) og hendes modersmåls (ca. 1700-1987) liv og død

Af
Sabino Stevens

I dag for 36 år siden, i 1987, afgik den sidste taler af De Vestindiske Øers nederlandskkreolske sprog – fru Alice Stevens – ved døden. Og med hende sproget. Dette indlæg handler om Alice Stevens og hendes modersmål, nederlandskkreolsk.

Nederlandskkreolsk blev talt på de tre caribiske Jomfruøer St. Thomas, St. Jan og St. Croix i næsten tre århundreder. Det eksisterede fra omkring år 1700 indtil 1987. Alice Stevens blev født i 1899 på øen St. Jan. Nederlandskkreolsk opstod sandsynligvis på St. Thomas omkring år 1700. Hun blev derfor født, da sproget allerede var næsten 200 år gammelt – virkelig mange år for et menneske, men relativt kort for de fleste sprog. Ikke desto mindre var nederlandskkreolsk et ’ungt’ sprog, og … ↪

Center for Stemmestudier ved Aarhus Universitet

Af
image001 1

I juli 2022 blev en ny forskningsenhed ved Aarhus Universitet godkendt – Center for Stemmestudier, eller Center of Voice Studies. Hvorfor et center for stemmestudier? Hvorfor nu? Og hvem står bag?

Først en note om stemmen. Langt de fleste mennesker kommunikerer med brugen af lyde, der kommer ud af deres kroppe. Lyde produceret af vokalkanalen er særligt relevante. Men lyde er langt fra begrænset til menneskelig kommunikation. Vokal variation er overalt omkring os, uanset om vi kommunikerer med mennesker eller ikke-menneskelige dyr.

Der er ingen tvivl om, at stemmen giver samtalepartnere et væld af meningsfuld information. Denne information er knyttet til vores kroppe såvel som vores kulturer. Blot ud fra et enkelt ord udleder tilhøreren ofte information knyttet til … ↪