I anledning af International Oversættelsesdag 30. september
En meget vigtig del af grønlandsk identitet og statsdannelse er det grønlandske sprog. Indtil for nylig har det danske sprog været forvaltningens og myndighedernes sprog, mens grønlandsk har været hovedsproget i privatsfæren. I løbet af de seneste årtier er mange i Grønland begyndt at arbejde med at flytte denne balance. Jeg vil her fortælle om de anstrengelser, grønlandske myndigheder har gjort sig for at få grønlandsk tilbage i højsædet og skubbe kolonimagtens sprog af pladsen, samt hvilke udfordringer, der ligger i vejen.
Qeqertarsuaq eller Godhavn?
Større byer i Grønland har både grønlandske og danske navne, hvor de danske navne indtil for relativt nylig (officielt ændret i 1996) har været brugt på kort og i internationale sammenhænge. Det gælder for eksempel Godthåb (Nuuk), Julianehåb (Qaqortoq) og Holsteinsborg (Sisimiut). De oprindelige grønlandske navne indeholder ofte referencer til geografien eller andre fysiske kendetegn omkring byen (fx Kangerlussuaq – ’store fjord’, Sisimiut – ’de, der bor ved rævehuler’), mens de danske navne er opkaldt efter bestemte personer (Holsteinsborg efter den danske greve Johan Ludvig Holstein, Julianehåb efter daværende enkedronning Juliane Marie). Diskussionen omkring stednavne har fået stor opmærksomhed i Grønland og var et af de første områder, hvor debatten omkring afkoloniseringen for alvor tog fart i 1970’erne. Navnestoffet fik særlig opmærksomhed, fordi det for det første var meget iøjnefaldende, og for det andet fordi det kunne være frustrerende, hvis et sted var opkaldt efter en eventyrer, der måske kun havde været i Grønland nogle uger, i stedet for et grønlandsk navn, som stedet altid havde haft.
Det offentlige taler dansk
Den offentlige administration i Grønland foregår primært på dansk, hvilket kan være anstrengende for grønlændere på adskillige måder. For dem, der taler og skriver godt dansk, bliver de ofte pålagt ekstra arbejdsopgaver med at oversætte dokumenter mellem dansk og grønlandsk og har dermed mindre tid til at udvikle andre kompetencer. For dem, der ikke taler eller skriver dansk, er det meget svært at blive ansat i den offentlige administration i det hele taget. Samtidig bliver der ikke stillet krav til de danske ansatte om at lære sig grønlandsk, hvilket fører til frustrationer. I det hele taget er det grønlandske samfund præget af en udbredt dobbeltsprogethed, hvor grønlandsk og dansk bruges i forskellige sfærer og til forskellige formål. Indtil for nylig var der for eksempel et klart sammenfald mellem uddannelsesniveau og sprog, hvilket har medført at de politiske og kulturelle lag har været primært grønlandsktalende, mens de økonomiske og intellektuelle eliter har været primært dansktalende. I den offentlige forvaltning er der stadig mangel på højtuddannede grønlændere, hvilket har den konsekvens, at alting foregår på både grønlandsk og dansk.
Nyheder på dansk, oversat til grønlandsk
Mange steder i det grønlandske samfund kæmper grønlandsk og dansk dagligt om pladsen og prioriteringerne. Dette gælder endda også i medierne. Ifølge en rapport, der blev udgivet i 2017 om det grønlandske sprogs tilstand, bliver både artikler i det førende internetbaserede nyhedsmedie sermitsiaq.ag og det selvstyreejede KNR (Grønlands Radio) ofte skrevet på dansk og først derefter oversat til grønlandsk. Rapporten anfører, at oversættelser er nødvendige, men ’uigennemtænkte oversættelser lavet i travlhed går mange gange ud over kvaliteten og kan være direkte misvisende og ukorrekte… Det er velkendt, at mange af sermitsiaq.ag’s nyheder først udkommer på grønlandsk, når nyheden er blevet forældet.’ (Det Grønlandske Sprog i Dag, s. 12).
Oqaasi-leri-ffik: Stedet hvor man beskæftiger sig med ord
Grønlands Sprogsekretariat (Oqaasileriffik) er travlt optaget med at gøre deres del til at holde grønlandsk opdateret og følge med efterspørgslen på nye ord. Det er dette sprogsekretariat, der godkender nye stednavne, bygger IT-hjælpemidler (stavekontrol og talesyntese, for eksempel) og sammensætter retskrivningsordbogen (en onlineversion kan besøges her: https://oqaasileriffik.gl/da/ordbog/). Det er meget vigtigt for et lille sprog som grønlandsk, at man holder ordforrådet opdateret, når der bliver indført nye begreber og opfundet hele nye semantiske felter (ord til brug på internettet er for eksempel på dansk enten blevet opfundet til lejligheden eller simpelthen direkte importeret – se bare ordet ’internet’). Det samme har vi også set især Island lægge vægt på. Oqaasileriffik har på deres hjemmesider blandt andet samlet godkendte grønlandske termer til brug i sundhedsvæsnet, termer for is og sne (https://oqaasileriffik.gl/da/termer-for-sne-og-is/), Beauforts vindskala på grønlandsk og ord, der har at gøre med COVID-19. Ved sidstnævnte kan man for eksempel lære, at ’mundbind’ hedder qanermut assiaqut, at ’podning’ hedder misissugassamik peersineq og at ’hjemmekarantæne’ hedder angerlarsimaannaqqusaaneq. Et af Oqaasileriffiks nyeste prestigeprojekter omhandler maskinoversættelse mellem grønlandsk og dansk, hvilket unægtelig ville være et stort skridt på vejen til at løse nogle af de allestedsnærværende udfordringer med oversættelser i Grønland og gøre sproget mere tilgængeligt for folk, der gerne vil lære det. Der er dog mange vanskeligheder ved maskinoversættelse mellem et meget morfologisk komplekst sprog som grønlandsk og et sprog som dansk. Grønlandske ord skal ofte oversættes til hele sætninger på dansk, mens hele sætninger på dansk kan siges i et enkelt ord på grønlandsk. Samtidig er morfemernes sammensætning og -smeltning på grønlandsk ikke altid gennemskuelig. Maskinoversættelserne forventes at blive offentliggjort i starten af 2022.
Oversættelse spiller og har spillet en særligt vigtig rolle i Grønland, fordi dansk og grønlandsk i mange år har fungeret side om side, og visse dele af samfundet har været lukket land for dem, som ikke kunne begge sprog. I takt med at flere og flere funktioner i embedsværk, forskning og industri overtages af folk med grønlandsk som modersmål, bliver grønlandsk normen i stedet for dansk. Netop derfor er det vigtigt at fortsætte det intense arbejde med at udvikle og beskytte grønlandsk – for at det både kan overleve og tjene alle behov et samfund måtte have.
God Oversættelsesdag!
Johanne Nedergård er ph.d.-studerende på Århus Universitet, hvor hun primært forsker i, hvordan vi taler med os selv, når vi skal udholde noget, der er kedeligt eller hårdt. Hun har også tidligere ledet en undersøgelse af hvordan grønlandsk grammatik bliver påvirket af hjerneskade.
Kilder
Langgård, P. (2001). Saperasi isumaqaleritsi – Grønlandsk domænevinding. Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet.
Frederiksen, K. og Olsen, C. (2017). DET GRØNLANDSKE SPROG I DAG. Rapport over det grønlandske sprog, standpunkt og anbefalinger. Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet.
En kommentar til “Oversættelse: Identitet og udvikling i Grønland”