Ordbogsspillet er et underholdende selskabsspil, og det koster intet. Det vil sige, hvis du allerede har en ordbog og papirark, der er blanke på mindst den ene side samt et antal kuglepenne/blyanter, så alle har et ark papir og noget at skrive med.
Jeg har spillet det med mellem seks og atten mennesker. Man spiller individuelt, og det kan være mindre om hvem der vinder end om at have det sjovt.
Spillet er enkelt. Du tager en ordbog fra din bogreol på et sprog, som alle kender, eller et sprog, som ingen kender, men så skal det være en tosproget ordbog, helst i begge retninger. Normalt spilles det med en (ikke for elementær) etsproget ordbog. Alle deltagere har en pen at skrive med og et ark papir. En person har ordbogen.
Den person, der har ordbogen, er forskellig for hver runde. Hvem det er, ændrer sig for hver tur, for eksempel til personen til højre for ordbogsindehaveren eller vinderen af den forrige runde.
Hvordan spiller man? Ordbogsejeren slår et ord op, som personen har mistanke om, at ingen kender. For eksempel “gest” eller “demolere”. Ordbogsholderen læser ordet højt, men siger ikke, hvad det betyder. Ordbogsejeren skriver ordets betydning, omtrent som det er i ordbogen, ned på sit papirark. Ingen af de andre spillere kender den korrekte betydning af ordet, men de skriver ordet og derefter en foreslået betydning. Måske noget sjovt, måske en betydning, der lyder sandsynlig, eller hvis nogen tilfældigvis kender betydningen, den korrekte beskrivelse. I alle tilfælde er betydningen formuleret, som den måske findes i en ordbog.
Derefter samler ordbogholderen alle de ark, der indeholder ordet, med de foreslåede betydninger af alle spillere. Ordbogsholderen blander arkene, og derefter læser ordbogsholderen dem en efter en:
“En gest er: en ubehagelig gæst.”
“En gest er: en lærlingskovmand, der primært beskæftiger sig med buskadser.”
“En gest er: (vulgært sprog blandt homoseksuelle): ung mand med penis erectus.”
“En gest er: et højereliggende, tørt areal i et marskområde.”
“En gest er et genfærd.”
“En gest er: (soldatslang): en nyankommen rekrut i flåden.”
Og så videre. For at opdatere hukommelsen og for at kunne stemme, læser ordbogsindehaveren alle betydninger igen højt måske i forkortet form. Så stemmer alle undtagen ordbogsindehaveren på det bedste / sjoveste / mest sandsynlige svar ved at sige højt, hvilket svar man vælger.
Derefter følger scoringen. Hvis din foreslåede betydning vælges af nogen, får du et point. Ordbogsholderen afslører derefter, hvilken betydning er den rigtige. Hvis du gætter på den korrekte betydning (ordbogens) får du også et punkt. Spillerne holder selv styr på deres egen score, eller en udpeget person holder styr på scoren for alle. Spillet fortsætter på denne måde – altid med en ny ordbogsholder – indtil alle har haft en tur, eller indtil de har fået nok. Den med flest point vinder. Der kan endda være en præmie for at vinde.
Dette var den ensprogede version af spillet, det kan også spilles med en tosproget ordbog, som er særlig velegnet til internationale selskaber. Vi spillede for nylig med ordbogen “Latvian-English”. Alle i selskabet kunne tale engelsk, og ingen kunne tale lettisk. Ordbogsejeren slår et ord op, for eksempel “bikses”, og alle skriver en mulig betydning på engelsk eller på et andet aftalt sprog. Bortset fra det, er spillet det samme som i den sproglige version.
Hvad er en gest, og hvad er en lettisk bikses? Slå det op for dig selv og blive forbløffet!
Ha’ det sjovt med spillet! Lad os vide, hvordan det var i kommentarerne.
Peter Bakker underviser i lingvistik på Aarhus Universitet. I sin fritid spiller han nogle gange brætspil eller han fotograferer efterladte madrasser på gaden (@mattresses_of_aarhus).
Den ryger direkte ind i jule-hygge-aktivitets-repertoiret
Sådan!
Jeg kender det under navnet Quibbler. Det er et megasjovt spil!
Hej Astrid, jeg kendte ikke Quibbler. Jeg prøvede at finde mere om det. Der er måske flere spil der hedder sådan, og én af dem er at man trækker et kort med noget de andre skal beskrive. Ja, princippet er det samme. Ja, det er megasjovt.