Når vi kommunikerer med hinanden, gør vi det oftest i mundtlige samtaler overfor hinanden, men i de seneste år har internettet givet os nye muligheder for kommunikation i form af sociale medier som Facebook, Twitter og lignende, hvor vi kan kommunikere med hinanden på tværs af fysisk afstand. Men hvad sker der med vores fælles forståelse, når vi ikke samtaler med hinanden, men skriver sammen online?
Vi skal nogle gange holde tungen lige i munden, når vi skriver med hinanden på Facebook-chatten Messenger, for det kan være vanskeligt at danne den rigtige sammenhæng mellem beskederne, når de kommer forskudt. Se for eksempel den her interaktion mellem to elever, der har fået til opgave at guide hinanden gennem et kort:
Eleverne er deltagere i et forsøg, jeg lavede til mit speciale, hvor jeg undersøgte, hvordan en gruppe elever fremviste forståelse for hinanden i mundtlige interaktioner og online interaktioner på Messenger, og forsøget viste, at vi anvender de samme former for værktøjer til at skabe forståelse, uanset om vi kommunikerer med hinanden i tale eller på skrift. Det er især reparatur og respons/accept, vi bruger som værktøjer eller procedurer mod at skabe fælles forståelse med hinanden. Se for eksempel den skriftlige interaktion mellem Pige E (til venstre) og Pige F (til højre) fra forsøget, hvor Pige F bruger dét, jeg kalder respons eller accept for at signalere til Pige E, at hun forstår, hvad hun bliver guidet til:
I forsøget, hvor eleverne skal guide hinanden gennem et kort, er det nødvendigt, at Pige F giver respons til Pige E for at vise, at hun accepterer og forstår, hvad hun bliver guidet til, så de kan komme til næste skridt på kortet. Der er dog også eksempler på situationer, hvor forståelsen må hjælpes lidt på vej. Her er det igen Pige E og Pige F, der skriver sammen på Messenger. Det er Pige E, der forklarer Pige F, at hun skal gå til højre mellem legepladsen og bageren, og det er den ytring, der er kilden til problemet.
Pige F påpeger problemet ved at spørge, om hun skal gå til højre og så opad eller opad og så til højre. Pige E udfører reparatur ved at gentage sig selv. På den måde giver reparatur mulighed for at gentage en ytring på en ny og oftest forbedret måde, hvis der opstår tvivl eller misforståelse hos modtageren.
På de her måder har vi i interaktion med hinanden mulighed for at vise vores forståelse, tjekke vores forståelse og eventuelt rette på ytringer for at skabe forståelse, og det er muligt for os også at gøre det i online kommunikation på trods af udfordringer. Turtagningssystemet fungerer nemlig ikke helt på samme måde online som i tale.
Turtagning er det system, vi som deltagere i en samtale orienterer os mod, og hvor vi forventer og reagerer på hinandens ture. Det styres deltagerne imellem, og de forsøger at overholde reglen om, at én taler ad gangen. Man kan ikke sige, at turtagningssystemet slet ikke eksisterer i online kommunikation, fordi deltagerne stadig orienterer sig mod hinandens ture, skiftes til at tage turen og generelt forventer og reagerer på hinandens ture, men turtagningssystemet er udfordret af kommunikationsformen og kommunikationshastigheden.
For det første har deltagerne ikke nødvendigvis kontrol over, hvornår en besked vil stå i chatvinduet – det afhænger både af, hvor hurtigt de skriver, hvor lang beskeden er, og i større eller mindre grad også hvor hurtig internetopkoblingen hos den enkelte bruger er. For det andet vælger nogle deltagere at skrive hele beskeden, inden de sender den, mens andre skriver og sender små bidder af beskeden løbende. Og det er resultatet af dét, som vi så i den øverste interaktion.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at den her forskydning påvirker forståelsen. Responserne og reparaturerne kan stadig eksistere, og alle deltagerne forstår at danne sammenhæng mellem ytringerne. Derfor konkluderer jeg i mit speciale, at vi bruger de samme værktøjer for at skabe forståelse uanset om vi kommunikerer på skrift eller i tale, at turtagningssystemet på grund af kommunikationsform og kommunikationshastighed er udfordret i online kommunikation, men at dette ikke umuliggør skabelse af forståelse.
Kamilla Gholami Andresen er cand.mag. i sprogpsykologi ved Københavns Universitet. Indlægget er baseret på hendes speciale “Forståelse i tale og på skrift – en samtaleanalytisk undersøgelse af forståelse og manglende forståelse hos unge i mundtlige samtaler og i skriftlige interaktioner på Facebook-chatten Messenger.”
EMCA Bootcamp 
“Bare sig nej!” – Om samtaleanalyse og voldtægtslovgivning 
George Floyds død – Skal vi behandle optagelserne som data? 
Zoom-fatigue — hvad ved vi fra samtaleanalysen? 
Jeg gider ikk deltage i det mer 
Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion