Den 1. marts underskrev Donald Trump et dekret, der “udpeger engelsk som det officielle sprog i USA.” [1] Det er naturligvis en symbolsk handling, der skal styrke den nationalistiske diskurs, som hjalp Trump tilbage i Det Hvide Hus. Det bekræfter samtidig landets fjendtlige historie over for flersprogethed. Et nyligt opslag på Lingoblog forklarer, at europæiske indvandreres overtagelse af den oprindelige befolknings land har medført tab af 90 % af de sprog, der engang blev talt i området. [2] Sprog, som indvandrere bringer med sig, når de flytter, har en næsten lige så tragisk skæbne. Det har generelt været normen, at man efter tre generationer begyndte udelukkende at tale engelsk i familierne. Det er nok ikke et tilfælde, at USA er blevet kaldt sprogenes kirkegård. Borgerrettighedsbevægelser og politisk pres fra græsrodsorganisationer har dog opnået betydelige rettigheder for adskillige sproglige minoriteter – fra støtte til tosproget undervisning til adgang til tolke i retssystemet. Trumps dekret truer nogle af disse rettigheder. Udover symbolsk at gøre engelsk til det officielle sprog i USA ophæver dette forpligtende dokument nemlig et tidligere dekret, der pålagde føderale myndigheder at implementere tiltag, som kan forbedre adgangen til undervisningsprogrammer og aktiviteter for personer med engelskkompetencer på et lavt niveau.[3]
Sprog og ulighed
Trumps dekret er et nyt, væsentligt og stærkt eksempel på, hvordan social ulighed konstant produceres og reproduceres gennem sprog. Det har stor indflydelse på menneskers liv, hvordan sprog bruges og værd(i)sættes i vores samfund, hvilke forestillinger folk har om sprog, og hvilke sprogpolitiske tiltag, der kommer fra regeringer. Alt dette kan give adgang til eller fratage folk grundlæggende rettigheder. Det kan fremme social inklusion, men det kan også legitimere og muliggøre marginalisering af sårbare befolkningsgrupper. Lingoblogs læsere kender allerede til dette. Som tidligere opslag har skrevet, konstrueres kønsidentiteter og ulige kønsroller i patriarkalske samfund gennem sprog [4], tidligere koloniale projekter og nuværende neokoloniale kulturelle og økonomiske relationer formes gennem et fælles sprog. [5] Lingvistikfaget, der har rod i europæisk kolonihistorie, har længe bidraget til naturaliseringen af de ulige magtforhold. [6]
Sproglig ulighed er et hverdagsfænomen. Folk angribes eller latterliggøres på grund af deres måde at tale på. Accenter bruges til at klassificere folk som uuddannede, endog problematiske eller farlige. Minoriteter får ikke adgang til basale tjenester, fordi de ikke tilbydes på et sprog, de kan forstå. Folks sproglige praksisser (der ofte afspejler deres etniske tilhørsforhold, køn og klasse) anvendes som begrundelse for, at de ikke får et job eller en bolig, eller at de ikke kan gennemføre en uddannelse. Sociolingvistisk forskning har længe vist, at systemisk diskrimination med rod i sprog er lige så udbredt som andre former for diskrimination baseret på etnicitet/race, seksualitet eller køn. Dog problematiseres sprog af mange ikke på samme måde som et socialt konstrueret fænomen, der bidrager til reproduktionen af ulighed. Sproglige forskelle opfattes ofte ikke som resultatet af historiske omstændigheder, men tages som en naturlig følge af menneskelig diversitet. Kort sagt: Selvom sprog spiller en grundlæggende rolle i social uretfærdighed, forhindrer udbredte forestillinger om sprog mange mennesker i at erkende, at sprog er årsag til social ulighed.
ReDes_Ling: Et projekt til at forstå og kæmpe imod sproglig ulighed
For at bidrage til øget opmærksomhed omkring disse problematikker og for at bygge bro mellem forskning og ikke-akademiske forståelser af sprog har vi startet et samarbejdsprojekt ved navn “Resisting Language Inequality/Resistir la Desigualdad Lingüística.” ReDes_Ling omfatter fem akademiske og fem ikke-akademiske institutioner fra Europa og Latinamerika; disse institutioner repræsenterer forskellige videnskabelige tilgange og sociale, demografiske og flersprogede kontekster. [7] Projektet er finansieret af EU under Marie Skłodowska-Curie Actions, Staff Exchanges 2022-kaldet (ref. 101131469). Målet er at dele vores erfaringer og viden om, hvordan sprog afspejler og skaber ulighed i vores samfund, samt hvilke strategier vi benytter for at modvirke disse uligheder.
Et glosario over sproglig ulighed
Som en del af projektet afholdt vi en workshop for at skabe en ordliste (et glosario) over begreber, som deltagerne forbandt med sproglig ulighed, og vi supplerede endvidere med audiovisuelle vidnesbyrd, som omfattede eksempler med erfaringer, forståelser og handlinger, der gik imod denne ulighed. Ved at dele ordlisten på Lingoblog håber vi at fremme en kritisk refleksion over, hvordan sprog bliver et redskab til at skabe uretfærdighed, diskrimination og legitimering af vold. Vi håber, at en sådan refleksion vil lede til konkrete handlinger for at ændre, hvordan sprog bruges, opfattes og værd(i)sættes. Det kan i næste omgang bidrage til at mindske sociale forskelle og dermed være et skridt på vejen imod en mere retfærdig verden. Et godt eksempel på handlinger, der går imod diskrimination og sproglig ulighed har tidligere været bragt her på Lingoblog. Den grønlandske frivillig-organisation Sipineq+ har været med til at udvikle terminologi til at betegne 2SLGTQIA+-fællesskabets erfaringer og dermed bekæmpe den heteronormativitet, der blev påtvunget gennem kolonisering. [8]
Nedenfor foreslår vi nogle idéer til, hvordan man kan bruge ordlisten. Vi håber, at mange vil tage den til sig.
- Tilpas ordlisten: Den ordliste, vi har udarbejdet, er centreret omkring 10 vigtige knudepunkter, der strukturerer ordskyen (markeret med orange), tilknyttede ord, der relaterer sig til disse knudepunkter (i mørkeblå), samt forbindelsesord, der skaber relationer mellem de tilknyttede ord (i lyseblå). Disse begreber og sammenhænge gav mening for os, baseret på vores erfaringer med sproglig ulighed – men det betyder ikke nødvendigvis, at de giver mening for alle. Diskutér begreberne og deres forbindelser. Tilføj ord, der er vigtige for de fællesskaber, I er del af, og ændr forbindelserne mellem begreberne for at skabe en version af ordlisten, der afspejler jeres egne erfaringer.
Ordsky fra workshoppen 12. november 2024 - Fortællinger om diskrimination og sproglige privilegier: Lyt til de vidnesbyrd, der er indlejret i ordlisten, ved at klikke på de begreber, der er markeret med en rød prik. Diskutér jeres egne oplevelser med ulemper, fordømmelse og uvidenhed baseret på den måde, I taler, skriver eller kommunikerer på gennem fx tegnsprog. Omvendt kan I også reflektere over situationer, hvor jeres sproglige ressourcer har åbnet døre eller været en kilde til anerkendelse. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem jeres oplevelser og vores?
- Tilføj vidnesbyrd til ordlisten: Optag lydfiler eller korte videoer med refleksioner eller definitioner, der ligner dem, der allerede findes i ordlisten. På den måde kan I både udvide den konceptuelle ordsky og berige den med nye erfaringer på forskellige sprog og dialekter. Hvis I ønsker, at vi uploader og deler jeres vidnesbyrd i vores ordliste, så send os en e-mail!
- Skab andre materialer: Brug ordlisten som udgangspunkt for at udvikle andre materialer, såsom forklarende videoklip, multimediekollager, podcasts osv. [9]
[1] https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/03/designating-english-as-the-official-language-of-the-united-states/.
[2] Bakker, P. (10/02/2025). “Is the Greenlandic language extinct?,” https://www.lingoblog.dk/en/is-the-greenlandic-language-extinct/.
[3] https://www.transportation.gov/sites/dot.gov/files/docs/eo13166.pdf.
[4] Moeslund Ahlgren, L. (24/11/2020). “Deborah Cameron on the impact of feminist linguistic research,” https://www.lingoblog.dk/en/deborah-cameron-on-the-impact-of-feminist-linguistic-research/.
[5] Ruiz, L. (23/04/2023). “Hispanofonía y panhispanismo. Unidad en la diversidad en el contexto de la globalización,” https://www.lingoblog.dk/es/hispanofonia-y-panhispanismo-unidad-en-la-diversidad-en-el-contexto-de-la-globalizacion/.
[6] Moeslund Ahlgren, L. (28/07/2020). “On some colonial structures in the field fo linguistics, ” https://www.lingoblog.dk/en/on-some-colonial-power-structures-in-the-field-of-linguistics/.
[7] ReDes_Ling har medlemmer fra Centro de Estudios del Lenguaje en Sociedad, Universidad Nacional de San Martín (Argentina), Centro de Estudios Superiores de México y Centroamérica, Universidad de Ciencias y Artes de Chiapas (México), Centro de Investigación en Multilingüismo Discurso y Sociedad, Universidad Autónoma de Madrid (Spain), Consejo Nativo de la Mujer Indígena de Chaco (Argentina), Cooperativa Multiactiva Agropecuaria de Pasca (Colombia), Instituto Caro y Cuervo (Colombia), Københavns Universitet (Denmark), Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía (Spain), Radio ARA (Luxembourg), Wichi Lhomet Colectivo Editorial (Argentina).
[8] Olsen, Q. (28/06/2024). “Expanding Greenlandic language to support 2SLGTQIA+ terminology and challenging the colonial heteronormativity,” https://www.lingoblog.dk/en/?s=heteronormativity.
[9] Dette indlæg er skrevet som en del af Resisting Language Inequality-projektet (MSCA-SE, ref. 101131469) med støtte fra EU. Synspunkter og meninger, der udtrykkes, er forfatternes og afspejler ikke nødvendigvis den Europæiske Unions eller Europa-Kommissionens holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den bevilgende myndighed kan holdes ansvarlig for dem.
Laura Villa (laura.villa@uam.es) er ph.d. fra The Graduate Center (CUNY) i 2010. Hun er i øjeblikket Tomás y Valiente Research Fellow på Universidad Autónoma de Madrid. Hendes forskningsinteresser er centreret omkring skæringspunktet mellem sprog og politik. Hun er co-editor på Anuario de Glotopolítica og koordinator på ReDes_Ling-projektet.
Marta Kirilova er lektor i flersprogethed ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hendes forskning omhandler migration, globalisering og sprogbrug med særligt fokus på sproglig inklusion og eksklusion på flersprogede arbejdspladser. Hun har undersøgt sprog og minorisering i forskellige kontekster, herunder jobsamtaler, karriereudvikling for internationale universitetsansatte og tolkemedierede møder.
Martha Sif Karrebæk er professor i flersprogethed og dansk som andetsprog ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Hun har anvendt et sprogligt etnografisk perspektiv til at undersøge sprogbrug og sprogideologier i en række forskellige sammenhænge – børnehave, børnehaveklasse, modersmålsundervisning, restauranter, domstole, hospitaler. Hun er især interesseret i spændingerne mellem og virkningerne af forskellige deltageres forståelser som de bliver synlige i interaktion.
Melodi Grand Prix for europæiske mindretalssprog kommer til Danmark 
The Language Song/Oqaatsigut 
Neo-taler: minoritetssprogenes stolthed 
EUROPEADA, det europæiske mesterskab i fodbold for autoktone og nationale mindretal i Europa, afholdes i Nord- og Sydslesvig 28. juni – 7. juli 2024 
EUROPEADA 2024 
En på alle måder tung julegave: Anmeldelse af vestgrønlandsk grammatik