Dette indlæg handler om en særlig sætningskonstruktion som i fagsprog kaldes præpositionsstranding (på engelsk ‘Preposition Stranding’). For at forklare denne konstruktionen nærmere er jeg først nødt til at afklare nogle grundlæggende begreber. For det første indgår der i præpositionsstranding en præposition; en præposition kaldes også et forholdsord på almindeligt dansk. Nogle eksempler på præpositioner er i, på, til, fra, over, under, ved, for, efter, om, med, af og ad. For det andet indgår præpositioner i såkaldte præpositionsforbindelser. Disse forbindelser består af to dele, nemlig en præposition og dens styrelse. I (1) har vi et eksempel på sådan en præpositionsforbindelse (markeret med fed):
(1) Jeg tror ikke på ham.
Her har vi en præpositionsforbindelse som består af præpositionen (forholdsordet) på og styrelsen ham. Vi vil nu kunne forstå hvad sætningskonstruktionen præpositionsstranding er: Den finder vi når præpositionsforbindelsen splittes ad, dvs. når dens to bestanddele (præpositionen og dens styrelse) ikke står ved siden af hinanden, som fx i (2):
(2) Ham tror jeg ikke på.
(2) kontrasterer således med (1): I (1) står præpositionen på ved siden af sin styrelse ham. I (2) står styrelsen ikke ved siden af præpositionen, men i starten af sætningen: Præpositionen er strandet fordi styrelsen ikke står ved siden af præpositionen (eller med andre ord: Præpositionsforbindelsen er splittet).
I dansk er præpositionsstranding ret udbredt; det kan finde sted i flere kontekster, bl.a. i kløvninger, relativsætninger, spørgsmål og infinitivkonstruktioner:
(3) Det er ham jeg tror på.
(4) Ham jeg tror på, kan du ikke lide.
(5) Hvem tror du på?
(6) Hun har ikke nogen gud at tro på.
Præpositionsstranding er interessant er af flere årsager: Det er en markeret konstruktion, og det er en sjælden konstruktion. Den er markeret fordi elementer som kan siges at høre sammen, ikke står sammen. Normalt er det sådan at ord der til sammen udgør en enhed, står sammen. En præpositionsforbindelse, fx på ham, kan betragtes som en enhed der består af en præposition og en styrelse. Når sådan en enhed bliver splittet (dvs. dens bestanddele står ikke ved siden af hinanden), så kalder det på en forklaring: Hvorfor kan den splitte?
Konstruktionen er desuden sjælden: Hvis man løfter blikket og leder efter præpositionsstranding i verdens sprog, så finder man ganske få sprog der har denne konstruktion. Ganske vist har engelsk, som de fleste af os kender, præpositionsstranding (fx who are you talking to?, hvor præpositionen to er strandet). Det samme gælder de skandinaviske sprog, norsk, svensk, færøsk og islandsk. Da vi i hverdagen ofte kommer i kontakt med nogle af disse sprog, kunne vi forledes til at tro at præpositionsstranding er at finde i mange sprog. Men det er ikke rigtigt: Ud over de nævnte sprog findes præpositionsstranding (eller noget der ligner) kun i få andre sprog: ungarsk, walisisk, tamilsk, gbadi og vata (gbadi og vata er to sprog som tales på Elfenbenskysten) samt papago (et sprog der tales i USA og Mexico).
Man kan forske i flere aspekter af præpositionsstranding. Fx er det teoretisk vigtigt at definere hvad præpositionsstranding er. Jeg har her valgt nogenlunde ukontroversielle sætninger for at demonstrere hvad det er, men det er ikke altid klart om noget givent er en præpositionsstranding. Derudover er det grundlæggende vigtigt at finde ud af hvilke sætninger præpositioner kan strande i. Ud fra det kan man så undersøge hvilke sprog der tillader præpositionsstranding, og hvorfor de tillader dem. Et helt andet og mere sociolingvistisk spørgsmål er hvilken effekt man opnår hos modtageren når man bruger præpositionsstranding. På engelsk er det i visse kredse nemlig fyfy at strande sin præposition. Der er altså nok at tage fat på(!)
Illustration af Johanne Vejrup Nielsen.
Lingoslam 2019: and the winners are…. 
Har Danmark fået en ny dialekt? 
Udfordringer eller potentialer i digitale læremidler? 
Esperanto: et comeback? 
Nationalistisk Pseudolingvistik: Hvordan sprog sammenligning kan bruges i moderne mytedannelse 
Partinavnet ”Moderaterne” – grammatikfejl, frisk sproglig kreativitet – eller blot endnu et upåfaldende partinavn?
Titlen skulle måske snarere være: “Om en eksotisk dansk konstruktion”, da den jo ikke er eksotisk på dansk.
Mange tak for input, Peer. Jeg hører lige forfatteren om han er enig. Det er jo altid vanskeligt med de der præpositioner: er det “på dansk”, “i dansk” eller bare “dansk(adj)”?
Kh Ditte, red.
Kære Peer
Her kommer et hurtigt svar:
Jeg går ud fra at kritikken går på at konstruktionen ikke er eksotisk i dansk – altså at den ikke er sjælden eller mærkelig i dansk. Men det er den jo i typologisk henseende, og det er netop min pointe.
Jeg tror at overskriften er tvetydig, og at det er det der har udløst din reaktion:
Er det en konstruktion i dansk der er eksotisk (altså eksotisk på verdensplan), eller er det en konstruktion der er eksotisk i dansk (altså at den er sjælden i dansk)?
Du har nok haft fortolkning nummer to. Men det er den første betydning der var min tilsigtede, og jeg tror også det er klart nok når man læser hele indlægget. Pointen er jo netop at den er sjældent typologisk.
Du foreslår titlen ”Om en eksotisk dansk konstruktion”, men den er vel ikke dansk som sådan – den findes jo også i andre sprog. Desuden er jeg ikke sikker på at man med den titel kan undgå den tvetydighed jeg nævnte ovenfor. Kan man stadig ikke forstå den på den måde at konstruktionen er eksotisk/sjælden i dansk? Jeg ved det ikke – det er et åbent spørgsmål.
Hilsen
Michael
En afdelingsleder fra Krüger A/S er citeret for følgende monumentale stranding i dagens Nordjyske Stiftstidende:
“Det er helt klart en teknik, som Krüger forventer at vokse i kraft af.”
Som tysklærer (får jeg gåsehud ved tanken på, hvordan en dansk gymnasiast ville oversætte dette udtryk til tysk, hvor man jo i øvrigt har præpositionen kraft (+G) (https://goo.gl/Ah6Sdt), som nogle elever sikkert også ville støde på i ordbogen.
Hehehe. Dog stadig en nydelig nok sætning…
Den værste forbistring i nudansk må næsten være dét med “en måde på”…. Må indrømme at jeg hælder mere og mere til, at det er fair game at droppe dét “på”, i og med at så mange sprogbrugere forlængst har glemt det, når de når til enden af deres sætning!
Hvordan kunne en præpositionslignende stranding se ud i fx ungarsk? Så vidt jeg ved, bruger de netop kasus frem for præpositioner, men der er måske undtagelser?
Spændende lille emne – det forekommer mig, at syntaksen i mange sprog er tæt forbundet med sociolingvistik og pragmatik.
Det forekommer også mig; en retning inden for sprogforskning, som måske rummer dét perspektiv på en ny og bedre måde, er ‘construction grammar’.
Mon man ikke burde forklare hvad man mener med denne idiosynkratiske (i den engelske/danglish betydning) brug af verbet “strande”. Skal det betyde at et ord endt på en øde strand ??
Mange tak, fordi du tog dig tid til at formulere det; du rammer lige ned i krydsfeltet mellem indsigtsfuldhed og relevans for mig.
(Jeg fandt artiklen ved at google “præpositionsforbindelser”)