Navne er en væsentlig del af det danske ordforråd og den sproglige kulturarv. Man tænker sjældent over hvor mange navne man bruger hver dag: I daglig kommunikation udpeger navnene præcis hvem eller hvad man taler om eller til. I deres funktion som navne har de udelukkende den funktion at henføre til den eller det som omtales; de har således ikke nogen egentlig betydning.
En ualmindelig talrig ordklasse
Derfor findes navne sædvanligvis ikke i almindelige ordbøger, på trods af at ordklassen proprier (egennavne) er den absolut største og ville kunne få mange ordbogsprojekter til at eksplodere hvis de alle skulle med. I Danmark har vi i dag mere end 40.000 godkendte fornavne og mere end 70.000 efternavne. Dertil kommer flere hundrede tusind stednavne som bruges i dag, og antallet kan tælles i millioner hvis stednavnene fra det gamle landbosamfund tælles med. Hertil kommer navne på skibe, dyr, træer og meget andet som ind imellem bliver navngivet.
Til sammenligning findes der p.t. omkring 65.000 opslagsord i Retskrivningsordbogen, 104.153 opslagsord i Den Danske Ordbog over nutidsdansk og lidt over 200.000 i den største ordbog over dansk, Ordbog over det danske Sprog, som dækker sproget ca. 1700-1950.
Der er altså mindst lige så mange navne i brug i Danmark som der er øvrige ord i brug. P.t. kan omkring 210.000 danske stednavne fremsøges i databasen Danmarks Stednavne, men det har længe været en mangel at der ikke har været et videnskabeligt baseret leksikon om personnavnenes oprindelse og udbredelse.
Første udgave er kun en start
Den 14. januar 2022 blev der taget hul på at udbedre manglen, da Dansk Navneleksikon blev lanceret på ordnet.dk/dnl. Det er redigeret af Lars-Jakob Harding Kællerød, Bo Nissen Knudsen, Michael Lerche Nielsen og Birgit Eggert på Arkiv for Navneforskning ved Københavns Universitet og udgivet i samarbejde med Det danske Sprog- og Litteraturselskab. I sin første udgave kortlægger leksikonet oprindelsen, udviklingen og anvendelsen af ca. 3.000 for navne som udgøres af nutidens hyppigst forekommende fornavne i befolkningen og deres varianter. Det siger dermed sig selv at online-kortlægningen af de moderne danske personnavne kun lige er begyndt, men det er planen, at Dansk Navneleksikon gradvist udbygges med flere navneopslag og dermed med tiden når længere ud i hjørnerne til de mere sjældent anvendte navne.
Hvis det lykkes at finde midler til en større udbygning af leksikonet, vil det også kunne tilføjes mere omfattende statistisk materiale baseret på udtræk fra CPR. I første udgave er den kvantitative dimension imidlertid ret beskeden og omfatter ikke meget andet end data fra Danmarks Statistik for hvor mange der har båret et navn – som første fornavn – siden 2019.
Leksikonet har i stedet i sin første udgave primært lagt vægt på at kortlægge relationer mellem navne og anskueliggøre, hvordan de personnavne, som anvendes i Danmark, ofte stammer fra andre navne og således indgår i stamtræer.
Eksempelvis er der i leksikonet kortlagt 72 navne som anvendes bredt i Danmark, og som alle nedstammer fra navnet Elisabeth, rækkende fra navne som Lisbeth, Elise og Beth til navne som Else, Lizette, Liliane og Isabella.
Samme antal bredt anvendte navne nedstammer fra navnet Johannes, rækkende fra navne som Jens, Jon og John til navne som Jannick, Jackie og Jeanette.
I de kommende år er det planen at udvide leksikonet med mindst én større årlig opdatering, og det er meningen at hver opdatering skal have et tematisk fokus. Også den nu publicerede første udgave har et tematisk fokus: på navne af kristen oprindelse, som udgør en væsentlig del af nutidens mest brugte navne.
I de allerede planlagte opdateringer skal der først fokuseres på de seneste års modenavne og efterfølgende på et område som hidtil er forbløffende dårligt kortlagt og undersøgt: de danske efternavne. Der findes p.t. to små navneordbøger med efternavne som begge er bedagede og utilstrækkelige i nutidens navneforskning.
Opdateringer som ligger længere ude i fremtiden kunne for eksempel som tematisk fokus have de såkaldte købenavne som er opfundne efternavne som man siden starten af 1900-tallet kunne forbeholde til alene at kunne benyttes af ens egen familie – mod betaling, deraf termen købenavne.
Det kunne også være efternavne som oprinder i håndværkerbetegnelser eller i humanisttidens latiniserede navne. Eller der kunne være fokus på navne af en bestemt oprindelse, for eksempel vietnamesiske eller arabiske navne, gerne med gæsteredaktører med ekspertise i de enkelte områder, da det er vanskeligt for den nuværende redaktion at favne det meget brede felt som personnavne dækker.
Fremtidsmuligheder
Ud over løbende at udvide med flere navneopslag, er et ønskemål med projektet som nævnt at kombinere navnestatistisk materiale fra CPR med leksikonet. Arkiv for Navneforsknings database Danskernes Navne med et dataudtræk fra CPR i 2005 er et fortrinligt eksempel på hvor meget information der kan hentes om den variation vi har og har haft i navnebrugen i Danmark både geografisk og over tid. Den er imidlertid forældet både teknisk og indholdsmæssigt, og det er nødvendigt med en moderne og opdateret udgave.
Med et dataudtræk fra CPR med navne på alle borgere der har boet i landet siden 1967, kunne vi få mulighed for at sortere eller filtrere efter køn, tid (fødeår) og sted (fødesogn/-kommune/-land). Dog naturligvis med den nødvendige anonymisering, så enkeltindivider ikke kan identificeres.
Projektidéen med en kombination af navnestatistik og navneleksikon har været indeholdt i mange fondsansøgninger gennem en årrække, men vi har i skrivende stund endnu ikke haft held med dem. Begrundelsen – når vi har fået en begrundelse – har eksplicit været at opgaven burde høre inden for instituttets ordinære virksomhed.
Med ekstern finansiering ville vi desuden få mulighed for at lade brugerne generere grafer over udvikling i popularitet, kort over navnenes geografiske udbredelse m.v. Desuden håber vi på et tidspunkt at få mulighed for at vise relationer – dvs. stamtræerne – på en lidt mere overskuelig og nuanceret måde end de vises i første udgave.
Teksten er delvist hentet fra artiklen Navnetræer, grene og stammer. Relationer og egenskaber i Dansk Navneleksikon, af Birgit Eggert og Bo Nissen Knudsen, som publiceres i NORNA-rapporter 100 i slutningen af 2022.
En kortere beskrivelse kan allerede nu findes på leksikonsiden Om leksikonet, og en uddybning af leksikonets indhold kan findes i artiklen Fornavne og relationer. Et nyt dansk personnavneleksikon, af Birgit Eggert og Bo Nissen Knudsen, i LEDA-nyt nr. 72 – november 2021, s. 8-14.
Arkiv for Navneforskning er en del af Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) på Københavns Universitet.
Læs mere om navne på arkivets formidlingssite: navn.ku.dk
Birgit Eggert er ph.d. i navneforskning og uddannet inden for nordisk filologi ved Københavns Universitet. Hun er ansat som lektor ved Arkiv for Navneforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og forsker i stednavnetyper fra middelalderen og tidlig moderne tid samt i nutidig og ældre personnavnebrug.
Bo Nissen Knudsen er uddannet i Dansk på Københavns Universitet og er ansat på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab som AC-medarbejder med fokus på forskningsinfrastruktur og forskningsformidling.
Jeg har søgt på navnet Doris, men fandt det ikke i navneleksikonet. Min hustru har det som fornavn.