Ny krone og uhyrlige hjemmeskolebørn 

I anledningen af, at dagen i dag er FNs officielle sprogfejringsdag for kinesisk, bringer Lingoblog et indlæg om det/de kinesiske sprog, kinesisks voksende betydning i verden og de sproglige nyopfindelser, der opstår i Kina relation til det-der-alle-taler-om.

Set i et elektronisk mikroskop prydes overfladen af pigge, hvilket giver udseendet af en krone, der omgiver virusset. I oprindelseslandet er det officielle navn 新型冠状病毒 (xīnxíng guānzhuàng bìngdú). Lange navne forkorter man typisk, så de seks tegn bliver typisk reduceret til 新冠病毒 (xīnguān bìngdú), eller endnu kortere: 新冠 (xīnguān) – direkte oversat: ny krone.

新型 (xīnxíng) – ‘ny type’

冠状 (guānzhuàng) — ‘kroneformet’

病毒 (bìngdú) – ‘virus’

Fra vores hjemmeisolation mindes vi dagligt om, at Kina ikke længere er nær så langt væk (som man undtagelsesvis måske godt kunne have ønsket sig lige i disse dage…). Også i sproget kan vi se, at det er de samme omstændigheder og bekymringer som rammer os alle sammen, uagtet tilhørsforhold og sprog. Min kinesiske veninde fortæller om et slangudtryk for højt elskede, men ukontrollerbare børn, som åbenbart trender i tiden med hjemmeundervisning. Når jeg slår ordet op i ordbogen finder jeg betydningen ‘uhyre’. 哈哈哈 (hahaha)! 

Særlige corona-vendinger på kinesisk

En kendt kinesisk avis oversætter højaktuelle ord fra kinesisk til engelsk i en artikelserie, der har til formål at give kinesiske læsere et øget engelsk ordforråd. Her er mange ord, som ligeledes trender alle andre steder: Virus, hjemmekarantæne, desinficere, ansigtsmaske osv. Langt de fleste af ordene havde jeg forventet. Men der er også ord på listen som minder om, at graden af smitte, håndteringen af krisen og den dertilhørende politiske diskurs ikke er den samme verden over: 

• Fēngchéng betyder ‘”forseglet” by’ (by under lockdown), og vi mindes om at byen Wǔhàn kun lige er begyndt en langsom genåbning denne måned.
• Yìngjí yīyuàn betyder ‘nødhospital’, og refererer til de hospitaler som blev bygget på få dage.
• Jiànkāng Sīchóuzhī Lù betyder ‘Sundhedssilkevejen’, og er navnet på en politisk strategi i Kina om at indtage en ledende rolle i forbedringer af verdenssundheden (ja, ironisk nok), og vi ser elementer af denne strategi i softpower-manøvrer som når Kina fx sender hårdt tiltrængte værnemidler til resten af verden.
• Shūrù bìnglì betyder ‘importerede sygdomstilfælde’, og dette udtrykt trender, fordi Kina påstår at have bekæmpet den interne virus i landet, mens medierne flittigt rapporterer om smittefaren udefra, og udlændinge oplever at de mødes med øget kontrol og skepsis.   

Et eller flere kinesisk?

Kinesisk har siden 1946 været et af FNs seks officielle sprog. I anledningen af den årlige FN-fejringsdag af kinesisk den 20. april er det på sin plads at reflektere over den voksende betydning kinesisk og Kina unægtelig har i verden. Der er næsten 200 mio. mennesker som taler standardkinesisk som andetsprog, og dette tal vokser i takt med et øget behov for succesfuld kommunikation i en globaliseret verden, som bliver mindre og mindre.

I alt tales standardkinesisk af over 1 milliard mennesker. Sproget har mange navne, der stort set alle refererer til den samme standard, men benævnelserne har lidt forskellige konnotationer. Pǔtōnghuà (‘fællessproget’) refererer til den variant, der nu opfattes som standard, og som udbredes blandt fremmedsprogslørnere både i og uden for Kina. Standardsproget er baseret på nordlige sprogvarianter – dem, vi på dansk og engelsk kender som mandarin – og de to navne bruges derfor ofte nogenlunde synonymt.

Jeg bliver tit spurgt, om jeg studerer mandarin eller kantonesisk, og det er et underligt spørgsmål når man tænker på, hvilken status mandarin har. Den sproglige ensretning går hurtigt i Kina, og unge kinesere lærer tidligt at begå sig på mandarin, uagtet at deres modersmål måske er en anden variant af kinesisk. Kantonesisk (eller Yuè) er også en stor og ganske udbredt variant med mange talere i det sydlige Kina (Guangdong-provinsen) og i oversøiske kinesiske samfund, og eftersom det primært er kinesere fra Sydkina, som er emigreret til vestlige lande i starten af det 20. århundrede, er det i virkeligheden ikke så underligt, at det er varianter af Yuè-kinesisk som mange i vesten vil have stiftet bekendtskab med. 

I Kina er det også de større sprogvarianter som Yuè og Wú, der klarer sig bedst blandt minoritetsvarianterne, men det er et faktum at Kinas sproglige mangfoldighed svinder på bekostning af standardsprogets udbredelse. På kinesisk siger man, at Yuè er en dialekt, og forskere grupperer typisk kinesisk i 7 eller 8 større ”dialektgrupper”. Problemet er bare, at disse grupper ikke er gensidigt forståelige, så det er med lingvistiske briller mere passende at tale om kinesiske sproggrupper, som udspringer fra den sinitiske (kinesiske) gren af den sino-tibetanske sprogstamme, snarere end om dialektgrupper. 

Fælles skriftsprog

Bevæggrundene for at tale om et samlet kinesisk sprog over det meste af Kina er snarere historiske og politiske end lingvistiske. Og så spiller det fælles skriftsprog unægtelig også en stor rolle! Det kinesiske skriftsprog er verdens ældste, og de smukke skrifttegn lige dele fascinerer og forvirrer mange udenforstående. I Kina anvendes simplificerede tegn efter en skriftsprogsreform, der begyndte i 1956. Ideen var at gøre tegnene simplere for at bekæmpe analfabetisme i landet. Flere steder i verden, fx i Hong Kong og Taiwan, anvendes de traditionelle tegn fortsat.

Med enkelte undtagelser kan man sige, at hvert tegn repræsenterer en stavelse og typisk også et enkelt morfem, og derfor forstår man hvert tegn som sin egen enhed. For at kunne læse og skrive skal man kende godt 4000 tegn, men der findes over 50.000 i de største ordbøger. Mange tegn er dog ikke en del af almindelige kineseres skriftsprog, og som min egen underviser indprentede mig, så er det for sprogtilegnelsen selvfølgelig mere interessant, hvor mange ord man kender. Det kinesiske begreb ”ord” er relativt nyt, og mens de fleste kinesiske morfemer er monosyllabiske og repræsenteret af et enkelt skrifttegn, så er langt de fleste ord på moderne kinesisk disyllabiske og tilsvarende repræsenteret i ortografien. 

Som et eksempel kender vi nu det nyttige, disyllabiske kinesiske ord for virus, bìngdú, der kombinerer bìng (‘sygdom’) med et ord, der foruden betydningen ‘virus’ også kan have flere negative betydninger (fx ‘forgifte’ og ‘ondskabsfuld’).

Jeg vil slutte med at forklare et sidste kinesisk udtryk, som er mere positivt end resten af dette indlægs gloser. Jiā yóu betyder ordret ’tilføj olie’, og det er sådan man siger ‘tanke op’. Men udtrykket er også almindelig slang for ”Kom så!”. “Wǔhàn jiāyóu” kunne man læse overalt mens det stod værst til i ”den forseglede by” og alle sendte velmenende tanker og opmuntringer i den retning. Jeg forestiller mig at vi efterhånden alle sammen godt kan bruge en opmuntrende optankning, så Jiāyóu!

Sidsel Rasmussen skriver ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet om danskeres evne til at skelne mellem særlige kinesiske sproglyde. Desuden underviser Sidsel gymnasieelever i kinesisk.

Corona-ordbog på Lingoblog Tak til alle de der gør en indsats for vores sikkerhed – om talestile og nultolerance Ny sprogteknologi: Få din egen personlige lomme-Søren Brostrøm Live-forelæsninger om lingvistik på internettet: Lingoblogger er på d. 7. juni Zoom-fatigue — hvad ved vi fra samtaleanalysen? COVID rammer sproget