Not So Cat Walk: Ordsprog fra St. Croix

Caribien er en del af verden, hvor der findes en masse gode ordsprog. Nogle minder om europæiske talemåder, en del har paralleller i Afrika, og mange er lokale kreationer. Den caribiske ø, som taíno-indianerne kaldte Ay-Ay, og som siden har været kendt under navnene Santa Cruz, Saint(e) Croix og Sankt Krøjs (sådan ca.), er ingen undtagelse.

George A. Seaman (1904–1997) var født og opvokset på St. Croix. Han var biolog og havde en livslang interesse for øens kulturarv – herunder den lokale engelsk-kreolske dialekt, som blev etableret på øen i løbet af den dansk-vestindiske kolonitid. I 1920’erne begyndte han at indsamle ordsprog fra øens old-timers. Seamans stedfar arbejdede som bestyrer af øens fattiggård, som i dag er omdannet til alderdomshjem. Institutionen husede dengang de hjemløse rester af 1800-tallets arbejdsstyrke i sukkerindustrien. De var fattige og nedslidte, men glade for at fortælle. Og Seaman, som havde sin faste gang iblandt dem i en årrække, lyttede godt efter.

Ordsprog er blevet kaldt “the wisdom of many and the wit of one”. Seaman indså tidligt, skriver han, at vendingerne, han hørte fra de gamle, havde kulturhistorisk værdi. Så han begyndte at skrive dem ned. Om sin motivation for at bevare lokale ord og talemåder, skriver han i en af sine bøger:

Our island-world was changing so fast that tomorrow no one would remember how our fathers had spoken.

Seamans materiale havnede i et arkiv, hvor det nåede at ligge i årtier, før han fik gjort noget ved at udgive det. I 1970 udkom samlingen så endelig under titlen Not So Cat Walk: The Philosophy of a People and an Era Expressed by Proverbs.

Bogen indeholder 250 ordsprog med illustrationer og standardengelske forklaringer. Den giver et indblik i hårde tider med store sociale uretfærdigheder igennem allegorier, eviggyldige sandheder osv. Ældre lokale på St. Croix husker stadig nogle få af talemåderne, men de fleste er, så vidt jeg kan vurdere, røget i glemmebogen.

Et interessant træk ved Not So Cat Walk er, at forfatteren lagde vægt på at gengive ordsprogene, som han hørte dem. Seaman skrev godt og havde sans for værdien af at bruge lokalt sprog. Han følte intet behov for at tilføje standardengelske bøjninger og anden pynt. Og selvom mange ord i bogen er gengivet som på engelsk, giver han hints hist og her om kreolsk udtale (f.eks. watah < eng. water; fus_ < eng. first; hab < eng. have).

Man kan også lægge mærke til en række grammatiske træk, der ofte forbindes med atlantiske kreolsprog, f.eks. hjælpeverber til at udtrykke tid, modalitet og aspekt foranstillet hovedverbet (If I been _[+datid] know…), serieverber (Kill mammy give pickny…) samt et distinkt kopulasystem med betydningsnuancer, som ikke findes på engelsk eller for den sags skyld dansk (dvs. ’er’ ikke bare er ’er’).

Her følger et udpluk af gode talemåder fra bogen, med mine bud på oversættelser til dansk (nogle mere mundrette end andre, indrømmet).

Sickness ride hoss come, but he walk go back.

’Sygdom kommer gerne pludseligt, men kan tage lang tid at slippe af med igen’ (hoss < horse).

Not so cat walk dey does mouse.

’Når katten er ude, danser musene på bordet’. Seaman foreslår en betydning i stil med ’sku ikke hunden på hårene’; dvs. katten sover rævesøvn for at lokke musene frem – haps!

Moon a run run, day ketch um.

’Nogle ting her i livet er uundgåelige’, eller ’der kommer altid en dag i morgen’.

If yo’ sen’ fire fo’ eberyting he go, if yo’ sen’ um fo’ watah he no go.

‘Ilden er en god tjener, men en dårlig herre’.

Sleep hab no massa.

’Søvnen (og drømme) er ingen herre over’.

If yo’ peep t’rough key hole yo’ see a great way.

‘At opnå indsigt handler om at vide, hvor man skal lede’ (eller ’søg og du skal finde’).

“If I been know,” nebah come fus.

’At ikke vide bedre er en dårlig undskyldning’ (eller måske ’klog af skade’…).

All nynyam good fo’ eat, but all story no fo’ tell.

’Det er ikke alt, man hører, der egner sig til at blive fortalt videre’ (nynyam ’mad’).

Yo’ a run from jumbi a meet coffin.

‘Små problemer kan vokse sig store’ (jumbi ’ånd/spøgelse’, beslægtet med ordet zombie).

Kill mammy give pickny, pickny eat; but kill pickny an’ give mammy, mammy no eat.

Seaman skriver: ”The child may betray the mother, but never the mother the child” (pickny ’barn’).

When pussy belly full he say ratta stink.

‘Den, der har sit på det tørre, glemmer ofte dem, som er mindre heldige’ (pussy ’kat’, ratta ’rotte’).

If crab no walk he no get fat; if he walk too far he go a pot.

Betydningen er noget i stil med ‘at holde sig på dydens smalle sti’ eller ’at nyde alt med måde’. Her er i øvrigt et eksempel på et ordsprog, som også fandtes på Jomfruøernes nederlandsk-baserede kreolsprog, som forsvandt i 1987: Crabbo no wander, him no kom fet; as him wander attofel, him sal loop na pot.

When yo’ a dig grave dig two.

’Den, der graver en grav for andre’…

If yo’ play wid dog he lick yo’ mout’.

Seaman skriver: ”Familiarity breeds contempt” (lick bruges i øvrigt også i betydningen ’at piske/give tæsk’).

Battah fo’ ride an ass wha’ carry yo’ dan a hoss wha’ t’row yo.

‘Skomager bliv ved din læst’.

Wheel ben’, ’tori en’.

’Slut’.

SaveSave

SaveSave

Boganmeldelse: Et uddødt kreolsprog fra Dansk Vestindien Danske låneord i Caribien Afrikanske sprog i 1700-tallets Dansk Vestindien Lingvistisk feltarbejde på Sankt Croix – et interview med Kristoffer Friis Bøegh Nogle indtryk fra sprogfestivalen Sprogense Hvor kommer du egentlig fra?: At leve og skrive på to sprog